"Det bør være en individuel lægefaglig vurdering, der afgør hvem, der kan have glæde af behandlingen. Hvis medicinen aldrig ser dagens lys i EU, afholder myndighederne en stor gruppe af patienter og deres pårørende fra at få et bedre liv med demens,” siger Mette Raun Fjordside.
Stor skuffelse: EMA sætter bremsen i for nyt Alzheimers-middel i Europa
Et udvalg fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet at nægte markedsføringstilladelse i EU for Alzheimers-lægemidlet lecanemab (Leqembi), som sidste år blev godkendt af FDA i USA. Også myndigheder i Kina, Hong Kong, Israel, Japan og Sydkorea har godkendt midlet.
Leqembi er medicin til behandling af voksne med mild kognitiv svækkelse (hukommelses- og tænkeproblemer) på grund af Alzheimers sygdom og tidligt stadie af Alzheimers sygdom.
EMA´s udvalg for humanmedicin (CHMP) har vurderet, at lægemidlets fordele ikke opvejer risikoen for potentielt alvorlige bivirkninger for nogle patienter.
Beskeden kom kort efter den internationale Alzheimerkonference AAIC i Philadelphia, hvor flere klinikere og forskere deltog. Henrik Zetterberg, professor i neurokemi ved Göteborgs Universitet, var en af dem.
"Jeg tror, det er en medicinsk skandale, vi ser udfolde sig," siger han til Life Science Sweden.
Henrik Zetterberg fortæller, at man i USA er forfærdede over beskeden fra CHMP. Han er kritisk over for anbefalingen, som han mener er baseret på løse grunde.
"Graden af uvidenhed er det, der skiller sig ud. Det har gjort, at i hvert fald jeg har mistet tilliden til EMA," siger han til Life Science Sweden.
Udvalget vil dog nu igen undersøge data, efter at firmaet bag ansøgningen har begæret det. Det er medicinalselskaberne Eisai og Biogen, der står bag lecanemap, der sælges under produktnavnet Leqembi.
Overrasket dansk overlæge
Kristian Steen Frederiksen, overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, er også overrasket over EMA´s afgørelse.
"Det er tankevækkende, at EMA kan nå frem til en diamentral modsat fortolkning af de samme data sammenholdt med lande, vi vanligvis sammenligner os med. Beslutningen om ikke at godkende behandlingen kan også gøre, at det nu kun er de EU-borgere med mulighed for selv at finansiere behandlingen udenfor EU, der får adgang til behandlingen, hvorved ulighed i sundhed potentielt øges," siger han.
En accelereret godkendelsesproces
Lecanemab blev godkendt i USA via FDA’s Accelerated Approval Pathway. En såkaldt accelereret godkendelse, som kan gives til behandling af alvorlige og livstruende sygdomme.
Lecanemab er et monoklonalt antistof (en type protein), der binder sig til et stof kaldet amyloid beta, som danner plaques i hjernen hos mennesker med Alzheimers sygdom. Ved at binde sig til amyloid beta reducerer medicinen amyloid plaques i hjernen, og forværringen af sygdommen forsinkes.
Sagsbehandlingen af lecanemab er sket på baggrund af en undersøgelse med 1.795 personer med tidlig Alzheimers sygdom, der havde amyloid beta plaques i hjernen, og som modtog enten Leqembi eller placebo. Hovedmålet for effektiviteten var en ændring i symptomer efter 18 måneder, målt ved hjælp af en demensvurderingsskala kendt som CDR-SB. CDR-SB skalaen bruges til at vurdere sværhedsgraden af Alzheimers sygdom hos patienter. Den indeholder spørgsmål, der hjælper med at bestemme, hvor meget patientens daglige liv er blevet påvirket af kognitiv svækkelse. Skalaen går fra 0 til 18, hvor højere score indikerer større svækkelse.
Hovedundersøgelsen viste, at efter 18 måneders behandling steg CDR-SB scoren hos patienter behandlet med Leqembi med 1,21 sammenlignet med 1,66 hos dem, der modtog placebo. Selvom patienter, der fik Leqembi, havde lavere CDR-SB score end dem, der fik placebo, var forskellen mellem de to grupper lille, vurderer EMA's udvalg for humanmedicin, CHMP. CHMP mener derfor, at den observerede effekt af Leqembi på at forsinke kognitiv tilbagegang ikke opvejer risikoen for alvorlige bivirkninger forbundet med medicinen.
Én af de velkendte bivirkninger ved lecanemab er blødningsrisici og hævelser i hjernen – såkaldt ARIA. Bivirkningen ses på hjernescanninger. Selvom de fleste tilfælde af ARIA i hovedundersøgelsen ikke var alvorlige og ikke involverede symptomer, havde nogle patienter alvorlige hændelser, herunder store blødninger i hjernen, som krævede hospitalsindlæggelse.
Alvorligheden af ARIA skal overvejes i sammenhæng med den lille effekt, der blev set med medicinen, mener CHMP.
Derudover var CHMP bekymret over, at risikoen for ARIA er mere udtalt hos mennesker, der har en bestemt form af genet for proteinet apolipoprotein E kaldet ApoE4. Risikoen er højest hos personer med 2 kopier af ApoE4 genet, som er kendt for at have en risiko for at udvikle Alzheimers sygdom og derfor sandsynligvis vil blive berettiget til behandling med Leqembi.
Kristian Steen Frederiksen mener, at EMA´s bekymringer om bivirkninger, der er en af begrundelserne for afgørelsen, er reelle at have, men han mener også, at man vil kunne håndtere problemet, eventuelt ved i første omgang at begrænse godkendelsen til de patienter, der havde færrest bivirkninger.
"EMA lægger vægt på, at effekten ikke står mål med bivirkningerne, men jeg synes det er svært at afgøre for hver enkelt patient, og man afskærer nu patienterne fra at tage stilling til, om de synes, at balancen mellem effekt og bivirkninger er i deres favør. Patienter med Alzheimers sygdom er meget forskellige, og nogle patienter er måske villige til at acceptere visse, også alvorlige bivirkninger for en vis effekt, mens andre ikke vil. Det afskærer man nu patienter fra at tage stilling til," siger han.
Han pointerer også, at Alzheimers sygdom er en alvorlig sygdom, der medfører meget nedsat livskvalitet og er livsforkortende.
"Det er klart, at med de udsigter, vil patienter og læger acceptere mere alvorlige bivirkninger end ved mindre alvorlige sygdomme. Nogle gange glemmer man, hvor alvorlig en sygdom, Alzheimers sygdom er. Som demenslæge mener jeg også, at EMA kan have tillid til, at vi kan hjælpe patienterne med at informere om og afveje fordele og ulemper," siger han.
Skuffelse i patientforening
I Alzheimerforeningen er der også skuffelse over kritikken fra CHMP.
”Når medicinen er godkendt i andre dele af verden, bør danske patienter også få adgang til at kunne blive behandlet med Lecanemap. Det bør være en individuel lægefaglig vurdering, der afgør hvem, der kan have glæde af behandlingen. Hvis medicinen aldrig ser dagens lys i EU, afholder myndighederne en stor gruppe af patienter og deres pårørende fra at få et bedre liv med demens,” siger Mette Raun Fjordside, der siden 1. juni har været direktør i Alzheimerforeningen.
Alzheimerforeningen afventer nu, hvordan andre europæiske myndigheder, herunder den britiske lægemiddel- og sundhedsmyndigheds Regulatory Agency, vil se på behandling med Lecanemap.
”Der findes desværre ikke en kur mod demens og Alzheimers sygdom. Netop derfor er det afgørende at give patienterne adgang til en bred vifte af behandling og forebyggelse, som kan hjælpe den enkelte patient og deres pårørende med at få det bedste og længste liv med sygdommen,” siger Mette Raun Fjordside.
I Danmark lever knap 100.000 mennesker med demens, og heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.