"Vi er bekymret for, om vurderingen af patienterne på private onkologiske klinikker er helt objektiv, når der er et incitament til at tjene penge ved at give patienten behandling," siger kræftlægernes formand, Malene Støchkel Frank.
Sundhedsstyrelsen: Kræftbehandling er ikke forbeholdt offentlige sygehuse
Der er intet i dansk lovgivning eller i specialeplanen, der modarbejder, at en kræftlæge opretter en privat klinik, selv om en sådan ikke findes endnu, eller at et privathospital tilbyder selvbetalt kræftbehandling.
Sådan skriver Sundhedsstyrelsen (SST) i et nyt brev til kræftlægerne i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Siden december 2022 har DSKO ad to omgange opfordret SST til at stoppe det danske privathospital AROS – og andre privathospitaler, hvis der skulle være nogen – i at tilbyde patienter at betale for kræftbehandlinger selv.
Brevudvekslingen mellem DSKO og SST har fundet sted over nu i alt fire breve. Derudover har AROS’s leder Carsten Rytter sendt et brev, hvor han forsvarer hospitalets tilbud om selvbetalt kræftbehandling.
Hovedargumentet fra DSKO er gået på, at tilbuddet om selvbetalt kræftbehandling på privat hospital og med opfølgning på offentligt hospital er på kant med sundhedsloven. Sundhedsstyrelsen svarede tilbage i februar 2023, at der ikke er noget i dansk lovgivning, som forhindrer selvbetalt kræftbehandling på privathospital og med opfølgning i det offentlige.
DSKO mener dog, at det går imod nogle elementer i Sundhedsstyrelsens specialeplan, og selskabet opfordrede derfor i februar 2023 Sundhedsstyrelsen til at genoverveje svaret:
”Det fremgår af side 2 (af specialevejledningen for klinisk onkologi, red.) at ’onkologisk behandling er udelukkende sygehusbehandling’ og senere, ligeledes på side 2, at ’der er ikke speciallægepraksis i klinisk onkologi’,” skriver DSKO i brevet. Det læser DSKO som, at onkologisk behandling ikke kan tilbydes i privatpraksis eller på privathospital.
SST: Specialeplanen er beskrivende
Nu har Sundhedsstyrelsen så svaret. Formuleringerne i specialeplanen skal ikke læses som påbud, men som en beskrivelse af organiseringen af det danske sundhedsvæsen. Sådan lyder det fra enhedschef for sygehusplanlægning Agnethe Vale Nielsen på vegne af Sundhedsstyrelsen.
”Disse formuleringer skal ses som en indledende beskrivelse af specialets organisering i det offentlige sygehusvæsen på tidspunktet for ikrafttrædelsen af specialeplanen i 2017 og ikke som en retningslinje for organiseringen. Derudover kan sygehusbehandling både omfatte behandling på offentlige og private sygehuse,” lyder det i styrelsens brev sendt til DSKO 29. juni 2023.
Der er ingen privathospitaler eller speciallægepraksisser, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at behandle offentligt finansierede patienter endnu, så derfor fremgår det af specialeplanen, at der ikke er onkologisk privatklinik i Danmark. Men så længe behandlingen er betalt af patienten selv, er det en anden sag.
Så kræver det kun, at privatklinikken overholder gældende lovgivning – herunder autorisationsloven, bekendtgørelse af lov om lægemidler, bekendtgørelse om recepter med flere, skriver styrelsens enhedschef.
DSKO: Vi er ikke tilfredse med situationen
For DSKO er det en klar melding om juraen fra SST, som er svær at diskutere yderligere, men selskabets medlemmer er fortsat bekymrede.
”Det er en klar tilbagemelding fra SST, at speciallægepraksis inden for onkologi er okay, så længe man overholder lovgivningen. Der er sagen jo landet på et juridisk fundament, kan man sige,” siger Malene Støchkel Frank, der er nyslået formand for DSKO og afdelingslæge på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder ved Sjællands Universitetshospital.
Lovgivningen ændrer dog ikke DSKO’s generelle holdning til muligheden for privatpraksis inden for onkologi, og organisationen overvejer, om den skal gå skridtet videre og kontakte politikere om problemstillingen.
”Vi har ikke taget stilling til, om det er det, vi skal, men for nu vil vi gerne udtrykke vores bekymringer for onkologisk privatpraksis til selvbetalende patienter,” siger Malene Støchkel Frank.
Hun fortæller, at selskabets bestyrelse har lavet en rundspørge blandt cheflæger på onkologiske afdelinger på tværs af landet, og cheflægerne deler selskabets bekymring for konsekvenserne ved muligheden for onkologisk privatpraksis. Bekymringen er især, at det vil kunne bidrage til større ulighed i sundhed.
Belastning af det offentlige
”Det vil kunne belaste på de allerede belastede offentlige sygehuse, da vi muligvis skal tilse patienter med bivirkninger, de ellers ikke ville have haft. Det vil tage ressourcer fra andre patienter, der ikke har kunnet betale sig til behandling på privathospital,” siger Malene Støchkel Frank.
Man kan dog stadig tage til udlandet og købe sig til behandling på privathospital, så hvordan er det anderledes, hvis de bliver behandlet i Danmark?
”For langt de fleste patienter, er det noget helt andet at betale for behandling i udlandet end her i Danmark. Man vil være mere usikker på kvaliteten af behandlingen, og man kan måske heller ikke tale sproget. Så vi tror, at der vil være langt flere, som vil benytte muligheden, hvis danske privathospitaler begynder at tilbyde selvbetalt onkologisk behandling, som de ikke kan få på offentlige hospitaler,” siger Malene Støchkel Frank.
DSKO er helt med på, at man som patient og behandlende onkolog ønsker at prøve muligheden af, hvis der er solid dokumentation for en behandling, der ikke er anbefalet af Medicinrådet endnu. Men hvis et større antal patienter begynder at betale den fulde pris for behandlinger, som Medicinrådet ikke har anbefalet på grund af pris, så kan det også forringe Medicinrådets muligheder for at forhandle en lavere pris, siger Malene Støchkel Frank.
”Det er klart, at det kan være undergravende for Medicinrådets arbejde. Det bliver sværere for rådet at forhandle priserne lavere, og det kan i værste fald betyde, at behandlingen ikke bliver anbefalet og taget i brug på offentlige hospitaler, da prisen forbliver høj. Så vil det igen ramme de patienter, som ikke har pengene til at betale selv,” siger Malene Støchkel Frank.
Informationer kan gå tabt
DSKO er også bekymret for, at behandling på privathospital kan betyde, at der vil gå informationer om patienternes behandling tabt i det offentlige.
”DSKO er store fortalere for at indsamle data på behandling, effekt og bivirkninger i klinikken og i registrene. Det er især interessant, når der er tale om behandlinger, som ikke er anbefalet endnu. Det mister vi, hvis man ikke får overført informationerne til det offentlige, og det sker umiddelbart ikke automatisk, når privathospitalet ikke bruger det samme system som det offentlige. Det komplicerer indsamlingen af real world data på danske kræftpatienter,” siger Malene Støchkel Frank og nævner, at real world data får større og større betydning for Medicinrådets anbefaling af nye medicinske behandlinger.
Hun sender efter interviewet en mail med en yderligere bekymring af generel karakter, som ikke går på privathospitalet AROS, men rettere den mulighed, der foreligger i at åbne, onkologiske privatpraksis.
"Vi er bekymret for, om vurderingen af patienterne på private onkologiske klinikker er helt objektiv, når der er et incitament til at tjene penge ved at give patienten behandling. Det vil sige, at en patient kan vurderes i bedre performance status end realiteten, således at det kan forsvares at give patienten kræftbehandling. Vi ved, at patienter i ringe performance status er de patienter, som har mindst effekt af behandlingen og flest bivirkninger/komplikationer," skriver Malene Støchkel Frank i mailen.
AROS lover god patientsikkerhed
DSKO udtrykte også i første brev til SST bekymring for, at hvis et privathospital uden en specialiseret afdeling og et specialiseret team tilbyder onkologisk behandling, så vil det kunne kompromittere patientsikkerheden, fordi fagligheden ikke er i top. Den bekymring fastholder Malene Støchkel Frank som en generel og principiel bekymring.
Carsten Rytter afviser dog, at der er noget at være bekymret for på AROS. Her refereres patienten fra en offentligt ansat onkolog, som har vurderet, at patienten er egnet til behandlingen. Derudover er kvaliteten af behandlingen på AROS i top, mener han. Carsten Rytter er tidligere overlæge i onkologi på Aarhus Universitetshospital og nuværende leder af AROS. I et brev stilet til SST og DSKO skriver han:
”På AROS er onkologen tilstede under forberedelse, hele indgiften af behandling og afslutningen. Der er straks adgang til anæstesilæge og -sygeplejerske. Sammenligner man med et forløb på onkologisk afdeling ses patienten hyppigt til vurdering af en yngre læge (basislæge eller introlæge) og af sygeplejerske under behandlingen, så jeg vil mene, at vi har et kvalitets- og sikkerhedsløft.”
”Vi har på AROS ansat flere speciallæger som konsulenter indenfor forskellige sygdomsgrupper. At læse op på og håndtere en ny behandling har vi gjort utallige gange i vort lange faglige forløb.”
Det er cirka 20 år siden, at Carsten Rytter blev tilknyttet AROS og behandlede den første kræftpatient. Han har dog kun haft omtrent 20 patienter gennem et onkologisk behandlingsforløb over årene, siger han over telefon. I brevet fra februar 2023 skriver han:
”Formålet med samarbejdet er alene at give patienter ’med ryggen til muren’ adgang til en effektiv behandling, før det bliver muligt at overkomme det offentlige, til tider langsommelige bureaukrati.”
Relaterede artikler
