Ole har altid lægen med i baglommen på sine rejser
KOL er en kronisk sygdom, hvor der pludselig kan opstå forværringer, og mange patienter føler sig stavnsbundne. Men ikke Ole Stangegaard. Trods sin sygdom rejser og sejler han, som han altid har gjort. Han og konen føler sig trygge, takket være ny teknologi.
Ny forskning kan få betydning for behandling af mild astma
Har du mild astma, får du måske fast binyrebarkhormon og kan så supplere med anfaldsmedicin, som udvider dine bronkier. Ny forskning tyder på, at du i stedet kan nøjes med at bruge en Symbicort Turbuhaler ved behov og undgå den faste behandling.
”Jo mere jeg træner, desto bedre har jeg det”
Man kan som KOL-patient ikke forbedre sin lungefunktion gennem træning. Men man kan sagtens forbedre sin kondition, styrke sine muskler og sin udholdenhed og på den måde bremse sygdommen.
Astma og høfeber forbundet med øget risiko for psykiske lidelser
Patienter med astma og høfeber har en øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser, men astmamedicin kan måske reducere risikoen.
Overlæge bekymret for KOL-patienters behandling
Anders Løkke, overlæge ved Lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, vurderer, at Medicintilskudsnævnet med klausulerne på KOL-medicin risikerer at blive årsag til underbehandlede patienter.
Blogger: Med KOL følger en forbandet ensomhedsfølelse
Kirsten Drehn-Knudsen har et stort behov for at tale om sin sygdom, som skræmmer hende meget. Men måske taler hun med de forkerte.
Påvirkning i barndommen kan resultere i KOL senere i livet
Påvirkning i barndommen kan resultere i KOL senere i livet
I denne måneds udgave af Lancet Respiratory Medicine offentliggøres to studier, der hver især peger på, at der allerede i barndommen kan være risikofaktorer, som medvirker til at reducere lungefunktionen senere i livet.
Begge studier viser, at påvirkning af lungerne i barndommen kan have stor betydning for lungefunktionen som voksen.
Det kohortestudie, der netop er offentliggjort i Lancet Respiratory Medicine, viser, at tre fjerdedele af alle tilfælde af KOL er forbundet med risikofaktorer fra barndommen, der forværres i voksenlivet. Ifølge studiet er rygning stadig den største risikofaktor for at udvikle KOL, men børnesygdomme som astma, bronkitis, lungebetændelse og allergisk rhinitis samt eksponering for forældres røg bliver ligeledes forbundet med sygdommen.
Undersøgelse nummer to peger på, at der dog i løbet af barndommen kan være en periode – a window of oppotunity - hvor risikoen for dårlig lungefunktion i det senere liv kan reduceres.
Begge studier har identificeret måder, hvorpå lungefunktionen ændres gennem livet, som er associeret med forskellige risikofaktorer og sygdomsrisiko som voksen. Forfatterne siger, at den nye viden er vigtige for fremtidig forudsigelse, forebyggelse samt behandling af lungesygdomme.
”Resultaterne understreger vigtigheden af at forebygge både det tidlige livs negative eksponeringer, der kan føre til ringere lungevækst og risikofaktorer i voksenlivet, som bidrager til en øget nedgang i lungefunktionen,” pointerer kohortestudiets forfatter Shyamali Dharmage, professor fra School of Population and Global Health, The University of Melbourne og fortsætter:
”Globalt forventes KOL at være den tredje største dødsårsag inden 2030, derfor er det vigtigt, at vi kan identificere sygdommens centrale årsager, så byrden kan reduceres.”
Professoren peger samtidigt på, at patienter med astma og deres læger bør gøres opmærksomme på de potentielle langsigtede konsekvenser, som en dårlig astmakontrol gennem livet kan ende med.
I den første undersøgelse blev 2.438 deltagere fra Tasmanian Longitudinal Health Study fulgt fra barndommen til deres 53. år. Deres lungefunktionen blev målt i alderen syv, 13, 18, 45, 50 og 53, ligesom deltagernes eksponering for forskellige risikofaktorer også blev registreret.
Ud fra undersøgelserne og øvrige data identificerede forskerne seks forskellige mulige beskrivelser af, hvordan lungefunktionen ændres med alderen. Tre af disse var forbundet med KOL. Den første var knyttet til gruppen af deltagere, der tidligt i livet havde en lungefunktion under gennemsnittet og et hurtigt fald i lungefunktion senere i livet. Den anden var forbundet med deltagere med vedvarende lav lungefunktion, mens den tredje hørte til dem med en lungefunktion under gennemsnittet. Tilsammen blev disse tre mulige ændringer i den tidlige lungefunktion anslået til at være skyld i to tredjedele af alle tilfælde af KOL i undersøgelsen, mens de stod for alle tilfælde af KOL hos de patienter, der havde en moderat til svær variant af sygdommen.
Forskerne antydede desuden, at disse faktorer fra barndommen er vigtige indikatorer for risikoen for at udvikle KOL, der bliver provokeret af rygning og astma, senere i voksenlivet. Det vil i givet fald forstærke den skade, der allerede er sket i barndommen og kan resultere i et hurtigere fald i lungefunktionen. Derfor råder forskerne til, at man undgår rygning, særligt hvis man har en dårlig lungefunktion med sig fra barndommen. Samtidigt peger de på, at man bør sikre alle personer med astma en passende behandling.
