Ny forskning kan få betydning for behandling af mild astma

Har du mild astma, får du måske fast binyrebarkhormon og kan så supplere med anfaldsmedicin, som udvider dine bronkier. Ny forskning tyder på, at du i stedet kan nøjes med at bruge en Symbicort Turbuhaler ved behov og undgå den faste behandling.

Det er too netop offentliggjorte forskningsstudier, som viser, at Symbicort Turbuhaler med god effekt kan benyttes som behovsmedicin.

Forskningen er netop offentliggjort på kongressen American Thoracic Society (ATS) i San Diego, USA og også offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Professor Charlotte Ulrik, overlæge på Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, kalder resultaterne særdeles relevante. Hun mener, de både nationalt og internationalt får betydning for fremtidig behandling.

De to forskningstudier sammenligner den nuværende anbefalede behandling af patienter med mild astma med Symbicort Turbuhaler, kun brugt ved behov,

I dag er anbefalingen til behandling af patienter med mild astma korttidsvirkende bronkodilatator ved behov, og hvis denne anvendes mere end et par gange om måneden, suppleres med lavdosis inhalationssteroid med henblik på at reducere symptomer, opretholde bedst mulig lungefunktion og forebygge akutte forværringer.

I Symbicort Turbuhaler findes der to lægemidler, formoterol og budesonid (sidstnævne er binyrebarkhormon) - de hhv. udvider bronkierne og har en antiinflammatorisk virkning og skal normalt bruges som forebyggende astma-behandling.

Men undersøgelserne dokumenterer, at præparatet med god effekt kan benyttes alene som behovsmedicin.

”Det er veldokumenteret, at adherence med fast forebyggende astmamedicin er lav (at patienterne ikke er så gode til at tage medicinen fast. red.), og der er derfor behov for at undersøge alternative behandlingsstrategier, også hos patienter med mild astma,” siger Charlotte Ulrik, og pointerer, at et vigtigt fund i de to nye studier er, at behovsbehandling med formoterol og budesonid forebygger akutte forværringer i samme omfang som fast forebyggende behandling med lavdosis inhalationssteroid (budesonid) morgen og aften.

”Det skal dog bemærkes, at behovsbehandling med formoterol og budesonid ikke havde ligeså god effekt på astma-symptom scoren som fast budesonid behandling,” påpeger professoren.

Patienterne brugte ikke overraskende mindre inhalationssteroid i grupperne behandlet med formoterol og budesonid som behovsmedicin sammenlignet med grupperne behandlet med fast budesonid. Om det vil mindske riskoen for bivirkninger er dog tvivlsomt, mener Charlotte Ulrik. Patienterne med mild astma får som regel så lidt binyrebarkhormon, at bivirkningerne primært kun er hæshed.

”Studierne må forventes at få betydning for både nationale og internationale anbefalinger om, hvordan man bør behandle patienter med mild astma, hvor behovsbehandling med en fast kombination, dvs. i samme inhalator, af inhalationssteroid og en langtidsvirkende bronkodilatator med hurtigt indsættende effekt kan blive alternativ til de aktuelle anbefalinger,” understreger professor Charlotte Ulrik og peger på, at behandlingsregimet anvendt i studierne formentligt er i bedre overensstemmelse med virkeligheden - at patienter med mild astma rent faktisk ofte kun anvender deres forebyggende astma-medicin af og til fremfor fast.

Samtidigt understreger professoren vigtigheden af, at mennesker med astma-lignende symptomer rent faktisk får stillet en diagnose.

”Det er fortsat vigtigt, at astma-diagnosen verificeres, også hos patienter med formodet mild astma. Og da astma er en variabel sygdom, er regelmæssig opfølgning også vigtigt, blandt andet med henblik på at sikre, at en patient rent faktisk fortsat har mild astma, ligesom en revurdering af behandlingsbehov, adherence med mere er essentielt i behandlingen af alle astmapatienter.”