Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Brennum.
Medicinrådet godkender nye kræftbehandlinger og sætter syv vejledninger i gang
Medicinrådet traf på sit møde 24. september 2025 en række beslutninger, der får betydning for både kræftbehandling, migræne og fremtidige behandlingsvejledninger. To nye kræftmidler blev anbefalet, en ny migrænevejledning blev godkendt, og syv kommende behandlingsvejledninger blev prioriteret – heraf fire målrettet almen praksis.
Flere patienter med knoglemarvskræft får adgang til engangsbehandling
Patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), hvor sygdommen er vendt tilbage eller ikke længere reagerer på behandling, får nu mulighed for at blive behandlet med ciltacabtagene autoleucel (Carvykti). Behandlingen er en form for immunterapi, hvor patientens egne immunceller omprogrammeres, så de kan angribe kræften.
Cilta-cel gives kun én gang, men kan holde sygdommen nede i flere år og give patienterne en lang behandlingsfri periode. Studier viser, at mange patienter kan leve tre til fem år længere med behandlingen. For enkelte kan det måske ligefrem betyde helbredelse.
"Gamechanger", siger myelomatoselægernes forperson overlæge Ida Bruun Kristensen. "Epokegørende," siger patientformand Carsten Levin fra Dansk Myelomatose Forening.
Behandlingen kan dog give alvorlige bivirkninger, og patienterne skal indlægges i omkring 16 dage. Prisen er høj – næsten tre millioner kroner pr. patient – men Medicinrådet vurderer, at gevinsterne er store nok til at retfærdiggøre udgiften. Behandlingen indføres gradvist, da hospitalerne skal opbygge kapacitet til at udføre de nødvendige blodtapninger (afarese).
Læs mere her
Danske patienter med knoglemarvskræft (myelomatose) får nu mulighed for en helt ny behandling lang
Ny immunterapi til udvalgte patienter med kræft i tyk- og endetarmen
En lille gruppe patienter med kræft i tyk- og endetarmen får nu adgang til en ny kombination af immunterapi. Det gælder de patienter, der har en særlig genetisk ændring (dMMR/MSI-H), hvilket ses hos omkring fem procent af patienterne med fremskreden sygdom.
Kombinationen består af nivolumab (Opdivo) og ipilimumab. De gives sammen i op til tre måneder og derefter som nivolumab alene i op til to år.
Behandlingen kan udskyde sygdommens udvikling og sandsynligvis forlænge livet med over et år sammenlignet med standardbehandlingen i dag. Samtidig er der lidt flere bivirkninger end ved den nuværende behandling, men Medicinrådet vurderer, at udgifterne står mål med gevinsten i overlevelse.
Ny behandlingsvejledning for kronisk migræne
Medicinrådet har for første gang vurderet en tablet til forebyggelse af kronisk migræne. Tabletten, atogepant, placeres på lige fod med de fire eksisterende sprøjte- og dropbehandlinger.
Der er ingen forskel i effekt, men tabletten er billigere og enklere at bruge, da den kan tages derhjemme. Det gør, at den forventes at blive førstevalg fremover. Ifølge Medicinrådet kan op mod 10.000 patienter i Danmark fremover få gavn af medicin, der blokerer signalstoffet CGRP, som spiller en central rolle i migræne.
Læs mere her
Medicinrådet har opdateret sin vurdering af medicin til forebyggelse af kronisk migræne. For først
Syv nye behandlingsvejledninger – fire målrettet almen praksis
Medicinrådet har udvalgt syv områder, hvor der skal laves nye eller opdaterede vejledninger i 2026. For første gang er flere målrettet almen praksis.
De fire områder er: kronisk nyresygdom, håndeksem, smertebehandling og lipidsænkende behandling. På sygehusene prioriteres tre vejledninger: opdatering af vejledningen for knoglemarvskræft (myelomatose), opdatering af vejledningen for antipsykotika til børn og unge samt en ny vejledning for blodmangel ved nyresygdom (anæmi ved nyreinsufficiens).
Arbejdet med de højest prioriterede vejledninger – kronisk nyresygdom og knoglemarvskræft – går i gang allerede i efteråret 2025.
Dyre enzymbehandlinger til Pompes sygdom
Medicinrådet besluttede, at kun den billigste af de tilgængelige enzymerstatningsbehandlinger til Pompes sygdom skal indgå i rekommandationen.
Selvom behandlingen fortsat er meget dyr, vurderer rådet, at det er nødvendigt at vælge den billigste løsning. Rådet understregede, at beslutningen ikke er en blåstempling af det høje prisniveau, men alene et forsøg på at reducere udgifterne.