Medicinrådet: Ny tablet bliver billigste behandling mod kronisk migræne

Medicinrådet har opdateret sin vurdering af medicin til forebyggelse af kronisk migræne. For første gang er en tablet, atogepant, blevet ligestillet med de fire eksisterende sprøjte- og dropbehandlinger. Analysen viser, at tabletbehandlingen er forbundet med de laveste samlede behandlingsudgifter.

Alle fem lægemidler, som Medicinrådet nu har vurderet, tilhører samme medicintype: CGRP-hæmmere. CGRP er et signalstof i hjernen (Calcitonin Gene-Related Peptide), som mange hovedpinelæger mener spiller en central rolle i udviklingen af migræneanfald. Når stoffet frigives, udvider blodkarrene sig, og smertebaner i hjernen bliver overaktive. CGRP-hæmmere blokerer for dette signal og kan derfor forhindre migræneanfald hos nogle patienter.

Fire af lægemidlerne – erenumab, fremanezumab, galcanezumab og eptinezumab – er monoklonale antistoffer, der gives som sprøjte (under huden) eller drop (i en blodåre). Atogepant er anderledes: Det er en tablet, som virker på samme signalvej, men tages som tablet i stedet for sprøjte eller drop. Det gør behandlingen enklere for mange patienter.

Ingen forskel i effekt – kun i pris og praktiske forhold

I Medicinrådets nye opsummering af evidensgennemgangen konkluderes det, at der ikke er dokumenteret klinisk betydende forskelle i effekt eller sikkerhed mellem de fem lægemidler. De placeres derfor alle i kategorien ”Anvend” – det vil sige, at de kan bruges som førstevalg til størstedelen af patienterne.

Det betyder, at forskellen ikke ligger i, hvor godt medicinen virker, men i hvordan den gives, og hvor mange ressourcer behandlingen kræver.

Medicinrådets nye omkostningsanalyse viser, at tabletbehandlingen atogepant har de laveste samlede behandlingsrelaterede omkostninger: 8.757 kroner over 40 måneder. De tre sprøjtebehandlinger (erenumab, fremanezumab og galcanezumab) ligger lidt højere med 9.844 kroner, mens dropbehandlingen eptinezumab er langt dyrere med 19.652 kroner.

Årsagen er især, at dropbehandlingen kræver langt mere sygeplejersketid, længere patienttid og flere fremmøder på sygehuset, mens tabletbehandlingen kan klares derhjemme.

Ifølge Medicinrådet lider omkring 60.000 danskere af kronisk migræne. I dag er cirka 3.000 patienter i behandling med CGRP-medicin, men antallet forventes at stige markant. Prognosen er, at 5.000-5.500 patienter årligt vil få denne type behandling i de kommende år, og på længere sigt vurderer fagudvalget, at op mod 10.000 patienter kan komme i behandling hvert år.

Regler for behandling og pauser

For at kunne starte CGRP-behandling skal patienten have kronisk migræne, det vil sige mindst 15 hovedpinedage om måneden, hvoraf mindst 8 er migrænedage. Patienten skal desuden have prøvet mindst to andre forebyggende behandlinger uden effekt – typisk blodtrykssænkende medicin og epilepsimedicin. Eventuel behandling med Botox skal være stoppet mindst fire måneder før opstart.

Under behandlingen skal patienten føre en hovedpinekalender. Effekten vurderes efter 3 og 6 måneder, og hvis antallet af migrænedage ikke er reduceret med mindst 30 procent, stoppes behandlingen. Efter 17 eller 18 måneder sættes der pause i behandlingen for at se, om patienten stadig har behov. Behandlingen kan genoptages, hvis migrænen vender tilbage.

Hvad ændrer sig?

Den seneste lægemiddelrekommandation  fra december 2023 placerede eptinezumab som førstevalg til 70 procent af patienterne, efterfulgt af erenumab, fremanezumab og galcanezumab. Atogepant indgik ikke dengang, fordi det ikke var vurderet endnu.

De nye vurderinger fra september 2025 betyder, at tabletbehandlingen nu skal indgå på lige fod med de øvrige. Da den er forbundet med færrest behandlingsudgifter, vil den med stor sandsynlighed blive førstevalg i en kommende opdatering af rekommandationen.