EU-kommissionen godkender ny niraparib-indikation
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Æggestokkræft.
EU-kommissionen godkender ny niraparib-indikation
SKREVET AF BO KARL CHRISTENSEN D. I KATEGORIEN UNDERLIVSKRÆFT
EU-Kommissionen har godkendt Zejula (niraparib) som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med avanceret æggestokkræft, der har haft respons på førstelinjebehandling med platinholdig kemoterapi.
Niraparib er den første PARP-hæmmer, der er godkendt i EU som monoterapi til patienter med platinfølsom, avanceret ovariecancer, uanset patienternes biomarkør-status, skriver selskabet GlaxoSmithKline (GSK) i en pressetekst.
Godkendelse af niraparib til den nye indikation er sket på baggrund af data fra PRIMA-studiet, der inkluderer nydiagnosticerede patienter med ovariecancer med høj risiko for tilbagefald. PRIMA viser, at 60-80 procent af patienterne opnåede klinisk komplet eller partielt respons efter operation og kemoterapi. Omkring 80 procent af disse patienter fik dog tilbagefald, de fleste inden for to år efter afsluttet kemoterapi. Patienter med tilbagefald har generelt en dårlig prognose, og formålet med videre behandling vil herfra være symptomlindring og livstidsforlængelse.
PRIMA-studiet viste videre, at:
Behandling med niraparib resulterede i 38 procent reduktion i risikoen for sygdomsprogression eller død (PFS, HR=0.62; 95% CI, 0.50–0.75; p<0.001) sammenlignet med placebo i en overall population, uanset biomarkør-status.
Resultaterne var drevet af en klinisk betydende risikoreduktion hos kvinder med:
- Tumorer med BRCA mutation (risikoreduktion på 60 procent, HR=0.40 (95% CI, 0.27–0.62) p<0.001).
- HR-deficiente BRCA wild type tumorer (risikoreduktion på 50 procent, HR=0.50 (95% CI, 0.30–0.83), p=0.006).
- HR-proficiente tumorer (risikoreduktion på 32 procent, HR=0.68 (95% CI, 0.49–0.94), p=0.020).
Blodtryks-præparat igen koblet til øget risiko for hudkræft
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Hjertekar.
Tarmsygdomme øger ikke risikoen for coronasmitte
Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Mavetarm.
Patientforening: Apotekere bør oplyse om henstand
Skrevet af Ebbe Fischer den . Skrevet i Nyheder.
Kunstig intelligens skal opspore hjertepatienter med risiko for at blive angst
Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Hjertekar.
Undersøgelse: Sådan oplever tarmpatienter coronapandemien
Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Mavetarm.
Én dosis intrastråleterapi har samme effekt som standard strålebehandling
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Kræft.
Ny operationsmetode hjælper patienter med gastroparese
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.
Ny operationsmetode hjælper patienter med gastroparese
SKREVET AF MADS MOLTSEN D. I KATEGORIEN MAVE OG TARM
På Hvidovre hospital er den første patient blevet opereret for gastroparese med en ny minimal invasiv operationsmetode kaldet G-POEM.
Det er overlægerne Lisbeth Edvardsen Hvolris og Palle Miliam, begge tilknyttet Gastroenheden på Hvidovre Hospital, som har udført operationen, der kort fortalt går ud på at skære lukkemusklen mellem mavesæk og tolvfingertarm over ved hjælp af den kirurgiske teknik NOTES (Natural Orificium Transluminal Endoscopic Surgery), som udføres med et gastroskop. Operationen afhjælper gastroparese – forsinket tømning af mavesækken – som kan give symptomer i form af kvalme, opkast og mavesmerter. Gastroparese forårsages f.eks. af langvarig diabetes, neurologiske sygdomme, bindevævssygdomme og tidligere kirurgi, og hos cirka en tredjedel er årsagen ukendt.
De to overlæger har i fire år udført POEM-operation (Per Oral Endoskopisk Myotomi) mod synkebesvær, hvor man ligeledes anvender NOTES-teknik og skærer lukkemusklen over mellem spiserør og mavesæk via en kanal under slimhinden i spiserøret ved hjælp af et gastroskop, oftest på grund af sygdommen akalasi. De fire års erfaring med POEM har banet vejen for, at de nu kan udføre G-POEM-indgrebet (Gastrisk Per Oral Endoskopisk Myotomi).
Palle Miliam fortæller, at den første danske patient, som har fået foretaget indgrebet, led af stort set daglige gener i form af kvalme og opkast, men en måned efter operationen har patienten kun haft en enkelt eller to af disse episoder.
"Vi har talt med patienten, og han har det rigtig godt. Vi har tidligere behandlet ham med Botox, som, ligesom det kan slappe ansigtsmuskler af, også kan slappe lukkemusklen mellem mavesæk og tolvfingertarm af. Med G-POEM-operationen har vi givet ham en mere varig behandling," fortæller Palle Miliam.
Behandlingsmetoder indtil nu
Det er vanskeligt at behandle gastroparese, og de behandlingsmuligheder, der findes, er sjældent særligt effektive (medicinsk behandling, gastrisk pacing). Desuden er gastroparese et stigende problem, ikke mindst på grund af øget forekomst af diabetes. Derfor kan G-POEM formentlig på sigt blive et alternativ til det nuværende behandlingstilbud.
At skære lukkemusklen mellem mavesæk og tolvfingertarm over er en velkendt metode, men indtil nu har man kun udført denne operation åbent eller laparoskopisk. Med G-POEM har man nu mulighed for at udføre indgrebet mindre invasivt.
Sådan udføres operationen
Operationen udføres ved, at patienten lægges i fuld narkose, hvorefter gastroskopet føres ned i mavesækken som ved en almindelig gastroskopi, og man løfter slimhinden med farvet saltvand ved hjælp af en injektionskanyle fire-fem cm foran pylorus (se billede 1-2), således at man med diatermi (triangle-tip knife) kan åbne slimhinden og herefter føre gastroskopet ind i en lomme under slimhinden (se billede 3). Pylorus deles ligeledes med diatermi (billede 4), og gastroskopet trækkes tilbage til indgangshullet, som herefter lukkes med clips (billede 5).
”Det banebrydende ved metoden er, at man fører gastroskopet ind under slimhinden, så man mindsker risikoen for infektion og perforation. Desuden undgår patienterne synlige ar,” fortæller Lisbeth Edvardsen Hvolris.
”Men det er også en vanskelig operation, som kræver erfaring med POEM-indgrebet, som vi har udført på Gastroenheden siden 2016. Ved G-POEM skal gastroskopet længere ned end ved POEM-indgrebet, og adgangen til pylorus er meget kurvet, så der er en risiko for at fare vild i den submukøse tunnel,” fortæller Palle Miliam.
Overlægerne fortæller, at komplikationsraten er på mellem nul og syv procent ifølge litteraturen, som primært stammer fra USA og Frankrig. Opstår der komplikationer undervejs, som f.eks. blødning eller en perforation, som ikke kan behandles endoskopisk, har kirurgerne mulighed for at konvertere til en laparoskopisk procedure undervejs, idet en nyopført operationsstue fra 2019 har den teknologiske mulighed for samtidig endoskopisk og laparoskopisk adgang med ”picture in picture”-teknik på operationskærmene samtidigt.
"Derudover har vi gennem de senere år haft måleudstyr – kaldet Endoflip – som giver os mulighed for endoluminalt under operationen at måle spiserørets og mavesækkens eftergivelighed (distensibilitet) i lukkemusklen samt bevægemønstret og således samtidig kontrollere, at operationen er vellykket," siger Lisbeth Edvardsen Hvolris.
Samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen
Den næste udfordring bliver at finde ud af, hvem der kandiderer til indgrebet. Det er nemlig ikke alle patienter med gastroparese, der har lige stor gavn af operationen.
”Det er formentlig kun 30 procent af diabetikere med gastroparese, som har gavn af operationen, så nu gælder det om at finde frem til dem,” siger Palle Miliam.
Derfor sætter Gastroenheden sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen et ph.d.-studie med ca. 2-3000 diabetespatienter i gang, der skal se nærmere på problematikken med tømning af mavesækken.
Ifølge forsker og læge Christian Stevns Hansen fra Steno Diabetes Center er der formentlig mange diabetespatienter i Danmark, som har udviklet forsinket tømning af mavesækken, der ikke får diagnosen. Det skyldes, at der er dårlig overensstemmelse mellem symptomer og diagnostiske test.
"Ca. 5-6000 patienter kan få gavn af behandlingen. Potentielt vil G-POEM kunne afhjælpe symptomerne fra dårlig tømning af mavesækken og måske også forbedre diabetesbehandlingen for de patienter, som behandles med insulin. En mere normal transport af føde fra mavesækken og videre i tarmsystemet kan måske gøre det nemmere at tage måltidsinsulin på det rigtige tidspunkt," siger Christian Stevns Hansen.
Ny prognose: Færre patienter end frygtet kommer til at mangle egen læge
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.
40-årige Jeanette: "Jeg har sovet mine børns liv væk"
Skrevet af Birgit Brunsted den . Skrevet i Søvn.
Problemer med graviditeten kan medføre hjertesygdom senere i livet
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Hjertekar.
Overbevisende resultater om mundbinds effekt
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.
Professor: Afvisning af medicin til tidlig behandling af knoglemarvskræft risikerer at koste liv
Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Kræft.
Kombibehandling giver længere overlevelse ved modermærkekræft
Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Kræft.
Corona ændrer ikke behandling af de svært ramte hudpatienter
Skrevet af Antje Poulsen den . Skrevet i Huden.
Forskere: Nu kan piloter med type 1 diabetes flyve igen
Skrevet af Kristian Lund den . Skrevet i Diabetes.
Farvel til ordet sukkersyge på etiketter og recepter
Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Diabetes.
Dansk forskning: Demente har langt større risiko for at dø efter infektioner
Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Demens.
Døde af corona - nu får pårørende erstatning
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.
Negativitet hos hjertepatienter øger risikoen for at dø
Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Hjertekar.


















