Regionerne opretter klinikker til covid-patienter med svære senfølger

Regionerne vil oprette senfølgeklinikker til de mennesker, der oplever alvorlige eller langvarige senfølger som konsekvens af sygdom med covid-19.

I går kom nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om organisering og faglige indsatser ved senfølger efter covid-19. En af anbefalingerne er oprettelsen af klinikker, der er særligt målrettede dem, der oplever alvorlige eller langvarige senfølger efter covid-19.

Og de anbefalinger vil regionerne følge, lyder det fra Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner.

"Det er vigtigt at slå fast, at patienter med senfølger efter covid-19 allerede bliver behandlet i vores sundhedsvæsen i dag. Men med de nye senfølgeklinikker i hele landet bliver det nemmere at være patient, fordi det bliver tydeligere, hvilke opgaver, som skal løses ved egen læge, og hvilke opgaver der skal løses på hospitalerne," siger hun.

Hovedelementerne i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er en opdeling af lette og alvorlige senfølger. Personer med lette senfølger udredes og behandles ved behov i almen praksis og/eller privatpraktiserende speciallæge og ved behov bør der tilbydes rehabilitering/genoptræning i kommunalt regi. De alvorlige eller langvarige senfølger skal høre til hospitalernes senfølgeklinikker.

"Det giver rigtig god mening, at lave den her opdeling i organisering mellem milde og alvorlige senfølger, fordi langt størstedelen heldigvis kun oplever milde senfølger. Det betyder i praksis at patienterne langt oftest vil kunne blive behandlet i deres nærområde og i vante rammer hos deres egen læge," siger Ulla Astman.

Regionerne går nu i gang med at etablere senfølgeklinikkerne og forventer, at de første patienter vil blive modtaget inden udgangen af 2020. 

Hvor mange får senfølger?

Følger efter sygdomsforløb med covid-19 ses både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos personer, der har haft et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse og evt. intensiv behandling. De kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget, før de fik covid-19.

Langt de fleste personer med covid-19 får milde symptomer og bliver raske igen i løbet af to-tre uger uden behandling. Men nogle oplever dog forskellige følger efter deres sygdomsforløb med covid-19. En britisk befolkningsundersøgelse på patienter med en positiv test, viser, at af de personer, der har symptomatisk covid-19, vil 14,5 procent have symptomer i minimum fire uger, fem procent i otte uger og 2,2 procent i 12 uger eller mere.

Nogle af covid-19 senfølgerne minder om de symptomer, der ses hos andre grupper af patienter med alvorlige infektionssygdomme efter indlæggelse på intensiv afsnit, for eksempel influenza. Ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, siger til Medicinsk Tidsskrift, at  “mange senfølger minder i virkeligheden meget om det, vi ser efter en hjernerystelse".

Der er meget, som sundhedsmyndighederne og lægerne endnu ikke ved om senfølger, og der kommer løbende ny viden frem. Derfor forventer Sundhedsstyrelsen, at anbefalingerne skal opdateres i løbet af de kommende måneder.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udarbejdet med faglige input fra en følgegruppe, som er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, neuropsykolog samt læger fra en række lægefaglige specialer.

Typer af senfølger

Der er i Sundhedsstyrelsens anbefalinger beskrevet en række forskellige typer af senfølger efter sygdomsforløb med covid-19:

• Udtalt træthed/fatique
• Åndenød
• Muskelsmerter
• Brystsmerter
• Hoste
• Tab af smags- og lugtesans
• Hovedpine
• Nedsat appetit
• Ondt i halsen og synkebesvær
• Svimmelhed
• Nedsat muskelstyrke
• Feber
• Hukommelsesbesvær
• Humørsvingninger
• Søvnforstyrrelser
• Smerter i arme og ben
• Opkast og diarré
• Udslet på huden
• Hjertebanken
• Dysregulering af diabetes og hypertension