Skip to main content


Bækkenbundsøvelser er vigtige for mange kvinder, men måske kan en ny behandling også styrke bækkenbunden.

Ny behandling kan styrke nedsunken bækkenbund

En svækket bækkenbund kan føre mange gener med sig, men nu viser en ny kirurgisk behandling for nedsynkning, lovende resultater.

{snippet menopause}

Forskningsforsøg viser, at indoperation af et vævsvenligt net i bækkenbunden med nedsynkning kan være en lovende behandlingsmulighed. Det fremmer dannelsen af bindevæv, som kan styrke en svækket bækkenbund, der ses ved nedsynkning.

Kvinder over 50 år er aktive med karriere og familieliv, og mange dyrker sport eller andre fritidsaktiviteter. Derfor er det også til stor gene, at op i mod halvdelen af kvinder i den alder oplever en grad af nedsynkning af skedens vægge og/eller af livmoderen. Nedsynkningen skyldes svækkelse eller bristning af det støttende bindevæv i bækkenbunden, hvilket får bækkenorganerne (blære, livmoder, tarm) til at synke ned i skeden. Livskvaliteten bliver forringet, og kvinderne kan få gener som; fylde i skeden, tyngdefornemmelse, problemer med blære- og tarmfunktion og ubehag ved samleje.

Vævsvenligt net

30 procent af de kvinder, der opereres for et førstegangstilfælde af nedsynkning får tilbagefald, og det at der ikke findes en effektiv behandling ved tilbagefald gør, at der er hårdt brug for nye behandlingsmuligheder. Indtil nu har syntetisk ikke-nedbrydeligt net været brugt i hele verden ved tilbagefald af nedsynkning. Men der er desværre en del bivirkninger til det ikke særligt vævsvenlige syntetiske net.

På Aarhus Universitetshospital (AUH) har man på Kvindesygdomme og Fødsler undersøgt en ny kirurgisk behandling for nedsynkning med et vævsvenligt og nedbrydeligt net ved et dyreforsøg på rotter. Tanken og håbet med dyreforsøget er, at det vævsvenlige net kan videreudvikles til at blive indopereret ind i bækkenet over kvindens nedsynkning og derved styrke det svækkede område. Nettet nedbrydes over tid, og samtidig får nettet kroppen til at danne mere støttende bindevæv. På den måde kan man undgå de langtidskomplikationer, der ses ved de nuværende syntetiske, ikke-nedbrydelige net.

Studiet undersøgte to forskellige slags nedbrydelige net: et med bindevævsvækstfaktor (bFGF) og et uden. Nettene blev indopereret på maven af forsøgsrotter, og prøver blev udtaget efter fire, otte og 24 uger for at undersøge det nyskabte bindevævs sammensætning og mekaniske egenskaber.

Fremmer dannelse af nyt bindevæv

Resultaterne viste, at der blev dannet nyt bindevæv over tid, og at det nye væv var stærkt ved træk. Dog var det ikke nogen fordel at bruge bFGF hverken over kort eller lang tid. Studiet viste også, at det vævsvenlige net desværre blev nedbrudt for hurtigt i forhold til dannelse af nyt bindevæv. Det viste sig ved, at operationsområdet på rottens mave blev svækket over tid. Men forsøget viste, at bindevævsdannelsen kan være en mulig behandling for nedsynkning.

Studiet gav idéer til nye dyreforsøg, som allerede er sat i gang. Her undersøger man blandt andet om, det at tilsætte stamceller til nettet, øger nettets styrke og bindevævsdannelse.

Håbet er, at man på sigt kan udvikle et net, der reducerer antallet af tilbagefald efter en operation og dermed antallet af operationer. Hvis man lykkes med dette, vil det forbedre livskvaliteten for kvinder med nedsynkning.