Risiko for overbehandling af asymptomatiske urinvejsinfektioner
Sclerosepatienter får ofte udført rutinemæssige screeninger af urinen, men det er ikke altid korrekt at behandle asymptomatiske infektioner hos sclerosepatienter. Også selvom infektioner kan medføre opblussen af sygdommen.
Et nyt studie viser, at 40 procent positive urintests blev forkert behandlet.
Den karakteristiske plakudvikling i centralnervesystemet hos patienter med sclerose fører ofte til nedre urinvejsdysfunktion (LUTD), hvorfor patienterne i mange tilfælde kan have svært ved at tømme blæren. Det sætter patienterne i øget risiko for urinvejsinfektioner (UTI) og skaber vanskeligheder med at skelne asymptomatisk bakteriuri (ASB) ) fra UTI hos patienter med sclerose, skriver forfatterne bag et nye studie, som er offentliggjort i International Journal of MS Care.
Men rutinemæssig screening for UVI ledsages ofte af antimikrobiel behandling, og studiets forfattere påpeger i den forbindelse et klinisk dilemma:
”Denne patientpopulation udgør både diagnostiske og behandlingsmæssige dilemmaer for den praktiserende kliniker, som stort set er uden klare retningslinjer eller anbefalede praksisser. De eksisterende vejledninger anbefaler, at man ikke behandler ASB hos sklerosepatienter, men definerer ikke, hvordan man skelner ASB fra UVI,” skriver de i artiklen og vurderer, at for mange MS patienter derfor har et unødigt og forkert forhøjet forbrug af bredspektrede antimikrobielle midler.
Øget antal af komplikationer
Det nye studie er et single-center, retrospektivt kohortestudie med 139 indrullerede sclerosepatienter, hvor det undersøges i hvilket omfang, patienterne blev korrekt behandlet efter fund af en positiv urintest.
Der blev i alt fundet og evalueret 236 kulturer fra 139 patienter, og behandlingen var uhensigtsmæssig i 81 ud af 201 behandlede kulturer (40 procent)
Det valgte antimikrobielle stof var for bredspektret til 35 af de 201 behandlede kulturer (17 procent). Af disse udgjorde fluorquinoloner, de præparater, der blev brugt i 33 ud af 35 tilfælde (94 procent), og forskerne fandt ikke, at behandlinger med de antimikrobielle stoffer hjalp med at reducere antallet af symptomatiske UTI’er gennem de efterfølgende 2-12 måneder, og patienter, der ikke modtog antimikrobiel behandling, oplevede ikke et øget antal af komplikationer og sygdom.
”Urinalyser og urinkulturer udføres hyppigt hos patienter med MS, ofte uafhængigt af symptomer. Patienter med MS behandles potentielt for asymptomatisk bakteriuri i højere frekvenser end den generelle befolkning, og traditionelle urinvejssymptomer er muligvis ikke passende indikatorer for infektion,” mener forskerne.
De opfordrer til øget viden om, hvordan asymptomatiske infektioner (ASB) hos MS-patienter bør diagnosticeres og behandles. Dels for, at praksis ikke bidrager til øget resistens, men også på grund af MS-patients særlige sårbarhed:
”I dette studie er 94 procent af de anvendte præparater, der vurderes som værende for bredspektrede, fluorquinolon. Fluoroquinoloner er blevet associeret med mange bivirkninger, herunder toksicitet i centralnervesystemet, som kan være særligt bekymrende for patienter med MS,” lyder advarslen.