Medicinrådet vil redefinere høj sygdomsaktivitet ved sclerose

Medicinrådet vil specificere definitionen af “høj sygdomsaktivitet” i en ny behandlingsvejledning for attakvis multipel sclerose (MS), og derudover skal forholdet mellem effekt og omkostninger vurderes over en fire-årig periode for samtlige lægemidler i vejledningen.

Det fremgår af et undseeligt punkt i protokollen for rådets arbejde med at udarbejde vejledningen, som blev vedtaget på Medicinrådets møde onsdag, men punktet indeholder mulighed for, dels at få mere ensartethed i behandlingen af sclerosepatienter, og dels at flere patienter vil blive enten startet direkte i eller skiftet til højeffektiv behandling tidligere i sygdomsforløbet end hidtil. 

Ifølge den nuværende behandlingsvejledning er vurderes høj sygdomsaktivitet ud fra kliniske og radiologiske kriterier uden nærmere definition af kriterierne. Nu er der imidlertid behov for en nærmere beskrivelse, vurderer rådet. 

“Medicinrådet ønsker, at disse kriterier bliver defineret tydeligere ud fra en eksplorativ litteratursøgning og fagudvalgets kliniske ekspertise,” fremgår det af protokollen. 

De seneste få år har flere og flere studier vist, at det er muligt at påvirke MS-patienters sygdomsforløb på den lange bane, hvis de behandles tidligt med højeffektiv behandling, og medicinalvirksomheden Merck har op til den forestående revurdering af behandlingsvejledningen talt for, at man overvejer at gøre op med den hidtidige behandlingsstrategi på området, som har været at eskalere behandlingen efterhånden, som sygdommen forværres, og i stedet har tidlig højeffektiv behandling som ledende princip. 

De fleste højeffektive lægemidler til behandling af scerose er imidlertid kun godkendt af EMA til patienter med høj sygdomsaktivitet, og professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg har da også vurderet, at en tydeliggørelse af definitionen af høj sygdomsaktivitet ville være tilstrækkelig og mere sandsynlig.  

“Jeg sidder ikke i fagudvalget, så jeg ved ikke, hvad de kommer til at beskæftige sig med, men det ville være relevant at komme med en præcisering af, hvad høj sygdomsaktivitet er. For der er mange forskellige definitioner derude og mange forskellige personlige holdninger til, hvad man skal lægge vægt på inden for det, der kunne være høj sygdomsaktivitet. Det kunne være rart med en præcisering af, hvad Medicinrådet mener med høj sygdomsaktivitet - og meget gerne en definition, som neurologer overalt i landet kan nikke ok til. Det håber jeg, der kommer ud at rådets arbejde,” sagde han til Medicinske Tidsskrifter i sidste uge.

En præcisering af definitionen af højeffektiv behandling vil give mulighed for, at flere kommer tidligt i højeffektiv behandling, sagde han ved samme lejlighed.

“I definitionen af patientgruppen er der et rum for i højere grad at sikre, at alle med høj sygdomsaktivitet kommer i en højeffektiv behandling, og at man ikke sætter barren for højt inden for det råderum, der nu er inden for EMA’s indikationer, så man får de patienter med i definitionen, som vil have bedre gavn af den højeffektive behandling,” sagde Finn Sellebjerg.

Et andet punkt, der vil få betydning for fremtidige lægemiddelrekommandationer inden for MS handler om sammenligningen mellem behandlingernes kliniske egenskaber og de omkostninger, de er forbundet med. I forbindelse med vejledningen skal der udarbejdes sammenligningsgrundlag, der beskriver doser og sammenligningsperiode for samtlige lægemidler i behandlingsvejledningen. Rådet vil tage stilling til forholdet mellem effekt og omkostninger for hvert enkelt lægemiddel, når der til sin tid skal udarbejdes en lægemiddelrekommandation på baggrund af vejledningen. Alle lægemidler vil blive vurderet på en tidshorisont på fire år, og lægemidler er ikke garanteret en plads i rekommandationen, selv om de er med i behandlingsvejledningen, hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem effekt og omkostninger, står der i protokollen.