MS-professor: Sådan har epidemien påvirket Rigshospitalets arbejde med sclerosepatienter

Finn Sellebjerg

Coronaepidemien trækker veksler på personaleressourcerne, og det mærker man også ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, fortæller professor Finn Sellebjerg. 

2021 har i en vis forstand været et business as usual-år ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. Hvis man ser bort fra, at intet i disse år er, som det plejer, så har året ikke budt på de store behandlingsmæssige nybrud, og scleroseklinikken har i det store hele været forskånet for at indgå i coronaberedskabet. 

“Vi er en klinik, der til en vis grad har været fredet, fordi meget af det, vi gør, er at behandle patienter, som man ikke bare kan holde op med at behandle, så man kan sige, at vi klør på som altid,” siger professor i klinikken Finn Sellebjerg.  

Indirekte har covid-19-epidemien dog tæret på klinikkens ressourcer. Antallet af nye sclerosepatienter er ikke holdt op med at stige på grund af covid-19, og nyt personale er om muligt blevet endnu sværere at rekruttere, vurderer Sellebjerg.

“Henover sommeren, har corona ikke sat det store præg på arbejdet i klinikken, bortset fra afledte konsekvenser i form af personalemangel. Det rammer også i vores butik. Der er simpelthen ikke det personale, vi har brug for. Der er sengeafsnit eller i hvert fald senge, der er lukket ned på stort set alle sygehuse, så det er et problem, og der har corona måske været en medvirkende faktor til at knække arbejdsmoralen hos nogle af dem, der har været på nippet til at forsvinde,” siger Finn Sellebjerg.

Ikke en eneste ansøger

DMSC mangler både læger og sygeplejersker, og konkret oplevede centeret, som er landets højest specialiserede, tidligere på året at slå en speciallægestilling op uden at få en eneste ansøger. 

Den ubesatte lægestilling blev i stedet dækket af vikariater og reservelæger, men det gør det ikke ud for at have en fuldt erfaren speciallæge, og derfor har man været nødt til at strække ressourcerne i klinikken, fortæller Finn Sellebjerg. 

“Vi må bare sige, at vi ikke på alle punkter kan leve op til alle de kvalitetskrav, der er. Det er typisk hyppigheden af kontrolbesøg og nogle gange behandlingsskift, der trækker ud i forhold til, hvordan det ville være i den bedste af alle verdener. Ressource-knapheden skyldes også, at sygeplejerskerne er presset på tid. Der har både været sygdom og udskiftning i personalegruppen, og når der så samtidig kommer hundrede nye patienter om året, der skal i behandling, så giver det jo problemer,” siger han. 

I forhold til MS-patienters risiko i forbindelse med covid-19, har 2021 vist, at risikoen i de fleste tilfælde ikke er større end for personer uden MS. 

Ikke entydigt dårligt

“Med det forbehold, at vi ikke har en større opgørelse, hvor man systematisk har undersøgt covid-19-forløb hos mennesker med sclerose, så viser blandt andet indberetninger i scleroseregisteret ikke, at covid-19-forløb er værre hos patienter med sclerose, end hos alle andre, med mindre man er hårdt ramt af sygdommen eller i B-celledepleterende behandling, og det stemmer også godt overens med, hvad man i øvrigt ved,” siger Sellebjerg.

Den største indgriben i arbejdet ved DMSC har været de perioder, hvor pandemien har tvunget scleroseklinikkerne til at gå over til virtuelle konsultationer og telefonsamtaler frem for fysiske møder. Men det er ifølge Finn Sellebjerg ikke entydigt dårligt. Nogle patienter ser det som en fordel, at de sparer tid, mens andre foretrækker at være ansigt til ansigt med personalet, og disse erfaringer, vil man kunne bruge, når epidemien er forbi. 

“Vi godt kan planlægge efter at lægge noget af vores arbejde som telefonkonsultationer fremover. Vi har været tvunget til at forholde os til den mulighed, så det er der i hvert fald kommet ud af situationen,” siger Finn Sellebjerg.

Hvad forventer du dig af 2022?

“Skal vi ikke hellere sige, hvad vi håber på? Vi håber jo, at vi snart kan se frem til, at de egentlige epidemibølger med covid-19 er overstået, så corona bliver en virus, vi som alle andre vira kan lære at leve med, når den forhåbentlig har fundet en passende mild form. Men det ved vi jo ikke. Pfizer har været ude at sige, at de spår, at man når en endemisk situation i 2024, og det kan man jo håbe på, at de har ret i. Det ville være skønt, hvis det kommer allerede næste år, men man skal ikke vide sig alt for sikker, for der er formentlig stadig et kæmpe potentiale for mutationer og nye varianter,” siger Finn Sellebjerg.