Dårligt behandlede astmapatienter løber alle typer læger på dørene
Man har længe vidst, at folk med astma oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet end baggrundsbefolkningen. Ny forskning viser nu, at der også er et spill-over af patienter med dårlig astmakontrol, som har et større antal kontakter med speciallæger - også uden for lungemedicinen.
I et studie offentliggjort i tidsskriftet Chronic Respiratory Disease har forskere undersøgt en gruppe bestående af astmapatienter i aktiv behandling mellem 18 og 45 år i årene 2004-18. Det, forskerne blandt andet har haft fokus på, var den spill-over effekt, der findes blandt astmapatienter i både primær- og sekundærsektor.
”Når astma-sværhedsgrad stiger, eller sygdomskontrollen falder, belaster patienten sundhedsvæsenet mere. Det er ikke overraskende nyt. Det nye er den data, som viser, at der er en spill-over effekt af astmapatienter, som ud over deres praktiserende læge og lungemedicinere også bliver tilset af andre specialister i større omfang,” siger studiets frontmand Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d.-studerende og læge ved Lungemedicinsk Forskningsafsnit, Hvidovre Hospital.
Håkansson fremhæver, at når astmapatienter bruger sundhedsvæsenet, er det ikke udelukkende lungeambulatorierne, patienterne frekventerer – de besøger også oftere end baggrundsbefolkningen deres praktiserende læge samt andre specialister på landets hospitaler.
Ser oftere specialister udenfor lungemedicin
Den gennemsnitlige dansker uden astma har kontakt til en lungespecialist 0,03 gange på et år, mens kontakten med andre specialer i samme population svarer til 0,55 gange årligt.
”Men blandt patienter med mild til moderat astma er der i gennemsnit 0,22 kontakter til lungeambulatoriet på et år, hvilket svarer til, at patienten har en kontakt ca. hvert femte år i respiratorisk regi. Til gengæld fylder alle andre specialistbesøg relativt meget for samme patienttype, hvor der er 0,78 årlige besøg hos andre speciallæger,” fortæller Håkansson og fortsætter:
”For patienter med mulig svær astma fylder besøg hos speciallæger også, for blandt de patienter er der 0,99 kontakter årligt i lungemedicinsk regi, mens den årlige kontakt til andre speciallæger i gennemsnit ligger på 1,29. Det er interessante data, for vi ser, at patienter med astma også har flere ikke-astma kontakter i hospitalsregi - der er med andre ord en spill-over effekt blandt astmapatienterne. Det er i særlig grad patienter med ukontrolleret astma, der har flere besøg hos andre speciallæger, så derfor er det i alles interesse, at de patienter får bedre styr på deres astma”.
Blandt astmapatienter med kontrolleret astma er den gennemsnitlige årlige kontakt til en lungespecialist 0,15, mens den tilsvarende kontakt for en ukontrolleret astmapatient er 0,76.
Ser man på, hvor mange årlige kontakter patienter med kontrolleret astma har til anden speciallæge, er resultatet 0,68, mens patienter med ukontrolleret astma har 1,32 kontakter til andre speciallæger.
Også flere besøg i almen praksis
Det er ikke alene på hospitalsgangene, man ofte kan støde ind i en astmapatient - også i venteværelset hos den praktiserende læge sidder der tit en astmatiker.
”Mens baggrundsbefolkningen i gennemsnit har kontakt til egen læge 5,5 gange i løbet af et år, tager patienter med mild til moderat astma kontakt til egen læge ca. ni gange årligt. Når vi ser på patienter med svær astma, er antal kontakter steget til 12,8 gange på et år,” lyder det fra forskeren, der også har kigget nærmere på sammenhæng mellem socioøkonomisk status og primær sektoren – og hvordan sektoren bliver brugt.
”Vi har vist, at jo dårligere stillet et menneske er set i forhold til den socioøkonomiske status, desto mere hjælp søges der i primærsektor. Vores forskning viser en stigning i konsultationsraten hos den praktiserende læge, når patienten har lav socioøkonomisk status og en kort eller ingen uddannelse samt en lav indkomst. Eller hvis patienten er uden for arbejdsmarkedet. Samtidigt er det den gruppe astmapatienter, som bruger mest akutmedicin og oftere får prednisolonkure,” forklarer Håkansson og fortsætter:
”Hvis en patient derimod er blandt de 25 procent danskere, der tjener mest, er der mindst sandsynlighed for, at det går dårligt med patientens astma - og dermed bruger denne type patienter også mindre tid hos egen læge.”
Har socioøkonomiske status indflydelse?
I studiet har Håkansson også kigget nærmere på patienternes socioøkonomiske status set i forhold til antal besøg hos en lungemediciner.
For mens Håkansson tidligere har vist, at det var en socioøkonomisk gradient i forhold til at blive henvist til specialister i ambulatoriet – har han ikke tidligere undersøgt, hvor mange konsultationer pr. år, patienterne har, efter de er blevet henvist til et lungeambulatorium.
”Vi har set, at jo lavere socioøkonomisk status jo ringere sandsynlighed er der for at blive henvist til en speciallæge i lungemedicin. I denne undersøgelse viser data, at når først patienterne har fået foden indenfor hos lungemedicinerne, bliver de stort set behandlet ens til trods for deres forskellige socioøkonomiske status. Så det er i virkeligheden henvisningen, der afgør patienternes behandlingsmulighed hos specialisten fremadrettet,” pointerer Kjell Håkansson.