Professor: Flere patienter med KOL bør i forebyggende behandling

I den seneste opdatering af GOLD anbefales det, at patienter med KOL, der har en historie med to eller flere forværringer i løbet af det foregående år, bør have forebyggende behandling for at reducere risikoen for fremtidige eksacerbationer. Et nyt dansk observationsstudie peger dog på, at flere patienter bør blive tilbudt forebyggende behandling.

Når patienter med KOL får en akut forværring af deres symptomer, ender det ofte med en optrapning af behandling og hospitalsindlæggelser, ligesom deres sygdomsforværring fremskyndes. Derfor er et af de vigtigste behandlingsmål ved KOL at reducere risikoen for forværringer, de såkaldte eksacerbationer, hvilket ifølge Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) sker ved at identificere patienter med KOL, der tidligere har haft to milde til moderate eksacerbationer eller mindst en alvorlig og hospitalskrævende forværring inden for det seneste år.

Men ifølge Peter Lange, professor ved København Universitet og overlæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, er eksacerbationer ikke det eneste, der bør fokuseres på, når lægen vurderer, om en patient med KOL skal tilbydes forebyggende behandling med langtidsvirkende bronkodilatorer (LABA eller LAMA), eventuelt suppleret med inhalationssteroid (ICS).

”Når lægen skal vælge behandling til at forebygge forværringer hos patienter med KOL, anbefaler man i dag udelukkende at se på antallet og sværhedsgraden af forværringer gennem det seneste år. Men i vores undersøgelse ser vi, at graden af dyspnø (åndenød, red.) modificerer risikoen for disse forværringer, så jo mere åndenød, desto større risiko for forværringer,” forklarer professor Lange. Han peger samtidigt på, at selv om relationen mellem åndenød og fremtidige forværringer ikke er lige så væsentlig som tidligere eksacerbationer, spiller åndenød en rolle præcis som patienternes lungefunktion, der i høj grad afspejles i åndenøden.

Mere fokus på åndenød

I forskning, som Peter Lange og kolleger netop har fået publiceret i tidsskriftet Respiratory Medicine, viser analyser, at blandt patienter med KOL, der ikke havde forhistorie med eksacerbationer, som ikke var plaget af åndenød og ikke var i medicinsk behandling, oplevede 1,8 procent en mild til moderat forværring i løbet af undersøgelsens første år, mens 5,2 procent i samme deltagergruppe fik en forværring i løbet af de første tre år. Blandt deltagere med samme forhistorie plus en svær grad af dyspnø havde tre procent en mild til moderat eksacerbation i løbet af første studieår, mens 9,3 procent fik en forværring i den treårige opfølgende periode.

”I den medicinnaive deltagergruppe (som ikke havde fået behandling, red.) med lav dyspnø, der ved studiestart havde haft en eksacerbation, oplevede 24,6 procent endnu en forværring i studiets første år,” fortæller professor Lange og peger på, at efter tre år havde 34,8 procent i gruppen haft en eksacerbation. Blandt tilsvarende deltagere, dog med svær dyspnø, var antallet af forværringer en del højere, idet 32 procent oplevede en forværring i undersøgelsens første år, mens 63,1 procent havde haft en eksacerbation i løbet af de tre første år. Kigger man på tallene blandt patienter, som var i medicinsk behandling ved studiestart, er der også en forskel at spore.

”Både hos behandlingsnaive deltagere og hos dem i vedligeholdelsesbehandling var et højere niveau af dyspnø forbundet med en øget risiko for moderate eksacerbationer,” siger Peter Lange.

”Derfor bør læger, der behandler patienter med KOL, være mere opmærksomme på patienter, der har svær dyspnø og især dem, som også har haft en enkelt eksacerbation inden for det seneste år. For selv om GOLD ikke anbefaler, at den patientgruppe bør have forebyggende eksacerbationsbehandling, kan lægen alligevel overveje at iværksætte det.”

En eksacerbation øger risikoen

Selv om de internationale guidelines i dag anbefaler, at en patient med KOL først bør blive tilbudt forebyggende behandling efter to milde til moderate forværringer eller efter én svær eksacerbation, lægger Peter Lange op til en form for forebyggende behandling tidligere i patienternes sygdomsforløb.

”Vores resultater viser, at den er god nok - tidligere eksacerbationer dikterer risikoen for fremtidige forværringer, men vi ser, at selv en enkelt forværring øger patienternes risiko for gentagne eksacerbationer. Vores data viser, at hvis en patient har haft bare én eksacerbation, er risikoen for at få en forværring året efter 32 procent, mens risikoen hos patienter, der ikke tidligere har haft en eksacerbation, ligger på bare tre procent. Så en enkelt eksacerbation betyder en del for de her patienter.”

Undersøgelsen viste også, at hos patienter i GOLD gruppe A og B var en enkelt moderat eksacerbation i det foregående år forbundet med en 6-7 gange øget risiko for at få en moderat forværring under den treårige opfølgningsperiode sammenlignet med personer, der ikke havde en forhistorie med eksacerbationer.

”Vores observationer tyder på, at tilstedeværelsen af en enkelt moderat forværring i de to grupper er en vigtig indikator for en væsentligt forøget fremtidig risiko for eksacerbationer og bør resultere i livsstilsændringer såsom rygestop, årlige vaccinationer og motion, ligesom lægen kan overveje, om forebyggende medicinsk behandling bør igangsættes, især i GOLD gruppe B, hvor 32 procent af deltagerne oplevede en eksacerbation i løbet af studiets første observationsår,” lyder det fra Peter Lange.