Dansk tvillingestudie: Astmatikere har øget risiko for at udvikle depression

Et dansk tvillingestudie viser, at der er en øget risiko for at udvikle depression, når man har astma.

I studiet har forskere analyseret data fra tvillingepar for at undersøge, hvorvidt der er en højere forekomst af depression blandt mennesker, som lider af astma.

”Vi er blandt nogle af de første, der har brugt en tvillingepopulation for at vise, hvor vidt der er en sammenhæng mellem astma og depression. Men når vi kigger på vores population som en samlet gruppe, ser vi, at der er 58 procent øget risiko for at få en depression blandt de deltagere, der havde astma versus ikke-astmatikerne,” fortæller forskeren bag studiet, Howraman Meteran læge, post doc og forsker ved Lungemedicinsk Sektion, Herlev og Gentofte Hospital samt Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

”Vores resultat er meget stærkt, da vi i kraft af genetikken allerede har taget højde for flere forskellige faktorer. Eksempelvis hvis en forælder har haft en depression, ved vi, at der er en øget risiko for, at børnene også rammes på et tidspunkt i livet, men da vi har kigget på data fra tvillinger, er der allerede taget højde herfor, idet begge tvillingebørn har arvet den samme genetik. Også i forhold til eventuelle traumer i hjemmet er vi dækket ind, da vi formoder, at begge børn har oplevet eventuelle dødsfald i familien, fattigdom eller andet, der kan have en negativ indflydelse på opvæksten,” lyder det fra Howraman Meteran.

Tvillinger med og uden astma

I studiet blev 12.449 tvillinger i alderen 40-80 år rekrutteret fra Det Danske Tvillingeregister. Den ene i hvert tvillingepar havde astma, mens den anden ikke var ramt af sygdommen, og begge udfyldte et spørgeskema om sygehistorie og oplyste livsstilsfaktorer, ligesom de deltog i en klinisk undersøgelse. Ydermere blev køn, alder, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet inkluderet som kovarianter.

”Vi var nysgerrige, fordi tidligere undersøgelser har antydet, at der var en højere forekomst af depression blandt patienter med astma, derfor ville vi dels undersøge sammenhængen mellem astma og depression,” fortæller Howraman Meteran, som kan sætte en fed streg under de data, der peger på, at der er en øget risiko for depression, når man har astma.

Analyser i undersøgelsen viser helt konkret, at risikoen for depression hos det astmatiske tvillingindivid sammenlignet med den ikke-astmatiske tvilling for alle tvillinger var dobbelt så høj. 

Hvorfor er der en øget risiko for depression blandt mennesker med astma?

Studiet er ikke designet til at forklare, hvorfor virkeligheden ser ud, som den gør, alligevel kommer Howraman Meteran gerne med et forsigtigt bud:

”Vi ved, at det at have en kronisk sygdom betyder, at patienterne lever med angst for astmaanfald, ligesom de reelt har en øget risiko for at få et sådanne anfald. De kan være bekymrede for, hvordan sygdommen udvikler sig, ligesom de kan blive deprimeret over ikke at kunne deltage i fritidsaktiviteter og ikke altid at kunne opretholde dagligdagslivet, som de har lyst til, fordi astmaen kan være en begrænsende faktor,” påpeger Meteran, som derfor også mener, at det næste naturlige forsknings-skridt er at kigge på, om depression kan være en bivirkning af patienternes medicinske behandling. 

”Vi ved allerede, at Prednisolon - som nogle astmapatienter sommetider bliver behandlet med også i høje doser – kan give psykiske bivirkninger som angst og depression. Derfor vil det naturligvis være interessant at undersøge, om det forklarer den øgede forekomst af depression blandt astmapatienter,” fremhæver Howraman Meteran, der dog ikke mener, at man vil finde frem til én specifik årsag til den øgede forekomst af depressioner i denne patientgruppe.

”Det er nok flere faktorer og en blanding af forskellige ting, der er årsag til den forøget forekomst af depression blandt astmapatienter, men det vil stadig være interessant at kigge på, hvilken medicin astmapatienter med depression får ordineret. Derfor vil vi indsamle data om de astmatikere, der får høje doser inhalationssteroid eller systemisk binyrebarkhormon og undersøge, om det er dem, som har haft mange forværringer og fået mange prednisolonkure, der har den øgede risiko for at udvikle depression,” pointerer Meteran, der i samarbejde med sine kolleger netop har sådan et studie på tegnebrættet.