Specialist advarer mod indsprøjtninger med binyrebarkhormon til høfeber

I højsæsonen for pollen-udløst høfeber stiger forbruget af depotsteroid betragteligt i Danmark - og endda mere end i andre lande. Årsagen skal ifølge Charlotte Ulrik, speciallæge i lungemedicin, findes i, at patienternes allergi-symptomer for ofte bliver behandlet med indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

Sådanne injektioner varer typisk fire-seks uger.

Når sæsonerne for birk og græs er på det højeste i Danmark, stiger forbruget af depotsteroid markant. Charlotte Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling og chef for Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital siger:

”Depotsteroid fjerner patientens symptomer de uger, allergien er på sit højeste. Alligevel bør man ikke behandle patienter, der lider af høfeber, med systemisk kortikosteroid (indsprøjtninger med binyrebarkhormon, red.). Hvis man ikke kan håndtere patientens symptomer med næsespray, antihistamintabletter og øjendråber, bør lægen i stedet overveje allergivaccination,” lyder det fra Ulrik, der uddyber, at behandling med depotsteroid ikke er uden risici, på trods af at det kun drejer sig om en kur på fire til seks uger om året.

Lungespecialisten henviser endvidere til forskning fra læge Kristian Aasbjerg Andersen, der peger på, at behandling med depotsteroid kan resultere i alvorlige bivirkninger.

”Hvis man har fået behandlingen i bare to efterfølgende sæsoner, har man øget risiko for at få diabetes og osteoporose (knogleskørhed, red.),” forklarer professoren, som mener, at med en øget risiko for alvorlige bivirkninger på langt sigt bør allergivaccination overvejes, inden lægen vælger at behandle med depotsteroid i næste pollen-sæson. Desuden er der andre faldgruber i behandlingen.

Astma forklædt som høfeber

For ud over at afhjælpe de allergiske symptomer fra øjne og næse, kan behandling med depotsteroid betyde, at andre symptomer behandles samtidigt med høfeberen, uden at lægen når at observere og adressere dem.

”Det er klart, at hvis man får et skud depotsteroid og dermed er i prednisolonbehandling i nogle uger, er det ikke bare den allergiske rhinitis (høfeberen, fred.), der bliver behandlet, det gør eventuelle astmasymptomer også,” pointerer Ulrik og hentyder hermed til, at 20-30 procent af de patienter, som døjer med høfeber, også har eller på et tidspunkt vil udvikle astma - en del af dem uden at vide det.

”Er patientens primære klage næsen, og noget der ligner rhinitis, skal man samtidig overveje, om patienten også har noget i lungerne, der skal behandles – og omvendt. Hver gang en praktiserende læge undersøger en patient for høfeber, bør hun samtidig afklare, om patienten også kan have astma,” siger Charlotte Ulrik og minder om, at luftvejene hænger sammen helt oppe fra næsen og til bunden af lungerne.

”Men først og fremmest er det essentielt, at man sikrer sig, at diagnosen eller diagnoserne er korrekte,” understreger professoren, som allerede nu har patienter, der er generet af pollenallergi.

”Den 16. februar blev der sat ny Danmarks-rekord i hasselpollen,” fortæller Ulrik.

Pollensæson

Forår: Hassel, el og elm i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i april-maj.

Sommer : Græs i juni og juli

Sensommer : Gråbynke i juli og august.