"Medicinrådet er aktuelt i gang med en revurdering af et tidligere afslag på behandling til netop denne gruppe, og vi håber, at data nu er så gode, at det kan føre til en godkendelse efter sommerferien,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Kræftlæger håber på ny førstebehandling af lungekræftpatienter med metastaser
ASCO: I maj sidste år blev 200-350 lungekræftpatienter om året afskåret fra en behandling, som kunne give dem længere tid at leve i. Nu kommer der nye resultater fra kræftkongressen ASCO, der får danske kræftlæger til at håbe på, at Medicinrådet godkender behandlingen som standard førstebehandling.
Medicinrådet besluttede 10. april 2019 kun at godkende Keytruda (med indholdsstoffet pembrolizumab) sammen med platinbaseret kemoterapi til patienter med en helt bestemt gruppe af lungekræftpatienter, nemlig dem med ikke-småcellet lungekræft, som har et PD-L1-udtryk på mellem 1 og 49 procent.
Danske lungekræftlæger var vrede. Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) gav udtryk for at de ikke var enige i rådets beslutning om ikke også at tilbyde patienter med et PD-L1-udtryk på under en procent – de såkaldt PD-L1-negative – behandling med Keytruda og kemoterapi. De påpegede bl.a., at i forskningen (Keynote-189-studiet) var 37 procent af patienterne PD-L1-negative. PD-L1 er et overfladeprotein på kræftcellerne, som siger noget om, hvor effektive kræftcellerne er til at bekæmpe kroppens eget immunforsvar (se fakta i bunden af artikel),
Medicinrådets beslutning svarede til, at 200-350 patienter i Danmark om året ikke kunne få behandlingen. Så mange patienter om året diagnosticeres nemlig med denne bestemte type lungekræft, som behandlingen er rettet imod, og ca. halvdelen af dem er i stadie 4 og er uhelbredeligt syge.
På kræftkongressen ASCO er der nu præsenteret en afsluttende analyse af data fra Keynote-189-studiet, som viser, at resultaterne for Keytruda sammen med platinbaseret kemoterapi fortsat efter længere opfølgning er gode og særligt, at der for gruppen med en negativ PDL-1 ekspression er stor gavnlig effekt.
Forskerne er ikke selv i tvivl om, at resultaterne bør ændre de nuværende retningslinjer:
”Behandlinger med en kombinationen af platinbaseret kemoterapi og Keytruda (pembrolizumab) bør være førstelinjebehandling for patienter med ikke tidligere behandlet metastatisk ikke-småcellet lungekræft," pointerer de.
Det gør de på baggrund af at behandlingen viser fortsat forbedrede resultater i forhold til bl.a. samlet overlevelse og tid inden tilbagefald.
Og overlæge på onkologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital samt medlem af ledelsen i Dansk Lungecancer Gruppe, Jon Lykkegaard Andersen, finder da også resultaterne gode og har forhåbninger om, at Medicinrådet vender tommelfingeren op til behandlingskombinationen:
”På baggrund af Keynote189 er kombinationen af dublet kemoterapi og pembrolizumab godkendt i Danmark til behandling af patienter, der har en TPS på mellem 1-50 %. Studiet bekræfter blot, at resultaterne fortsat efter længere opfølgning er gode og særligt, at der for gruppen med en negativ PDL-1 ekspression er stor gavnlig effekt. Medicinrådet er aktuelt i gang med en revurdering af et tidligere afslag på behandling til netop denne gruppe, og vi håber, at data nu er så gode, at det kan føre til en godkendelse efter sommerferien,” siger han.
Pembrolizumab er et immunterapeutisk præparat i form af et antistof rettet mod PD-1-receptoren.
Den 2-årige samlede overlevelse var 45,7% mod 27,3%, og den 2-årige progressions frie overlevelse var 22,0% mod 3,4%.
Grunden til, at Medicinrådet sidste år kun anbefalede Keytruda plus kemo til patienter med et PD-L1-udtryk på 1-49 procent, var, at rådet vurderede at kombinationen for patienter med et PD-L1-udtryk på under en procent gav en vigtig klinisk merværdi, når det handler om forbedret samlet overlevelse (OS), men ingen merværdi, når det kommer til progressionsfri overlevelse (PFS), som er den tid, patienterne overlever, uden at sygdommen udvikler sig. Rådet pegede også på, at overlevelsesgevinsten er lavere for denne patientgruppe end for patienter med et højere PD-L1-udtryk.
Fakta om lungekræftbehandling
Omtrent 4.600 danskere diagnosticeres årligt med lungekræft. Størstedelen af patienterne har ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), heraf har cirka tre ud af fire ikke-planocellulær tumor.
Den nuværende behandlingsalgoritme for patienter med uhelbredelig ikke-planocellulær NSCLC er baseret på behandling med lægemidler med forskellige virkningsmekanismer i første og anden linje. For patienter med PD-L1-ekspression ≥ 50 procent benyttes Keytruda (pembrolizumab) som monoterapi i første linje og platinbaseret kemoterapi i anden linje. For patienter med PD-L1-ekspression < 50 procent benyttes platinbaseret kemoterapi i første linje. I anden linje benyttes immunterapi, hvis PD-L1-ekspressionen er over en procent, mens der ved lavere PD-L1-ekspression gives kemoterapi.
Fakta om PD-L1
Den store mængde af mutationer der ses i lungekræftceller, gør dem til mål for angreb fra immunsystemets T- lymfocytter. Imidlertid har kræftcellerne mange måder at afværge disse angreb på, blandt andet ved hjælp af et overfladeprotein, der er benævnt Programmed Death-Ligand 1 (PD-L1). Det interagerer med Programmed Death-1 (PD-1), som findes på overfladen af T-lymfocytterne. Interaktionen gør, at T-lymfocytten inaktiveres. PD-L1 findes i en mængde, der varierer fra tumor til tumor (fra patient til patient).
Der er udviklet stoffer, der kan hæmme interaktionen mellem PD-L1 og PD-1. Denne behandling kaldes i daglig tale immunterapi.
Forekomsten af PD-L1 på overfladen af kræftcellerne (PD-L1-ekspressionen) hos patienter med lungekræft er korreleret til effekten af disse stoffer, hvorfor PD-L1 bruges som markør for selektion af patienter til behandling. PD-L1-ekspressionen angives som andelen af tumorceller med PD-L1-ekspression på overfladen.
Kilde: Medicinrådet