Hollandsk ekspert: Kom nu i gang. Hvert 5. danske tilfælde af lungekræft kan forhindres

Hver femte danske dødsfald på grund af lungekræft ville kunne blive forhindret, hvis Danmark indfører et CT-baseret screeningsprogram for lungekræft, vurderer den hollandske screeningsekspert, Harry J. de Koning, som har udført Europas største studie nogensinde af effekten af at screene tidligere og nuværende rygere.

Ifølge Harry J. de Koning, Ph.D., Erasmus Medical Center i Rotterdam, Holland, som er førsteforfatter på det store, randomiserede hollandsk-belgiske NELSON-studie, så viser hans og kollegernes undersøgelse, at 39 procent kvinder – og op til 61 procent kvinder i særlig risiko - samt 26 procent mænd vil kunne blive behandlet i tide og således undgå at dø af lungekræft, hvis de indgår i et screeningsprogram bestående af regelmæssige lavdosis CT-scanninger, (LDCT). 

”Vi har nu tilstrækkelig evidens for at gå i gang med at iværksætte screeningsprogrammer i Europa. Der er ingen argumenter for fortsat at forsinke igangsættelser af screeningsprogrammer, som vil kunne finde kræft i så tidlige stadier, at patienterne vil kunne blive helbredte i stedet for at dø af deres lungecancer,” siger Harry J. de Koning og fortsætter:

”Jeg er fuldt på det rene med, at der fortsat er ting i denne sag, som vi skal blive endnu klogere på. Men det er ikke problemstillinger, som er af en sådan karakter, at de kan forsvare, at vi bliver med at udskyde disse screeninger, når vi allerede nu har substantiel evidens for, at screening redder mange liv, og at et screeningsprogram i Danmark for eksempel vil kunne redde omkring 800 menneskeliv årligt, altså cirka 20 procent af de mange danskere, som hvert år dør af lungekræft.”

Lungekræft er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark. Hvert år får 4.200 danskere diagnosen lungekræft. 

Selvom behandlingen af lungekræft er forbedret i et vist omfang, dør mange stadig af sygdommen, fordi den ofte opdages sent. Hos ca. 45 procent af patienterne har sygdommen spredt sig, når de får stillet diagnosen. Tidlig diagnostik vil kunne føre til en mere skånsom behandling, bedre overlevelse og færre senfølger.

NELSON-studiet er designet til at undersøge de potentielle fordele ved lungekræftdødelighed ved screening med CT-billeddannelse hos nuværende og tidligere rygere. I studiet indgik i alt 15.792 tidligere og nuværende rygere mellem 50 og 74 år, som havde røget flere end 10 cigaretter om dagen i flere end 30 år eller 15 cigaretter om dagen i flere end 25 år inklusiv mennesker, der levede op til kriterierne, selv om de var stoppet med at ryge indenfor de seneste 10 år. 84 procent af deltagerne var mænd og 16 procent var kvinder. I screeningsgruppen modtog deltagerne CT-scanning efter et, to, fire og 6,5 år. Opfølgningsperioden var 10 år.

”Vi taler om en sygdom for hvilken det gælder, at det endnu ikke er lykkedes for os at nedsætte dødeligheden markant. Men det gør screening. Vi har nu tre undersøgelser, som viser stærk evidens herfor. En mindre tysk, en stor amerikansk og så nu vores også store europæiske undersøgelse. Så jeg synes faktisk, at denne tøven leder tanken hen på, at man udøver diskrimination af rygere. For det er ikke retfærdigt, at blot fordi denne sygdom som oftest er rygerelateret, at man så tøver med screening herfor. Også mange andre kræftsygdomme har et livsstilsaspekt forbundet med udviklingen af sygdom,” siger de Koning. 

I løbet af projektets 10-årige opfølgning blev der i screeningsgruppen fundet 400 deltagere med lungekræft mod kun 350 i kontrolgruppen. Knap halvdelen af lungekræftsvulsterne i screeningsgruppen var i stadie 1a og 65-70 procent var i stadie Ia-II. I kontrolgruppen derimod var 70 procent af deltagerne i stadie III/IV, da de fik deres diagnose. Og ifølge de Koning var der 206 patienter i kontrolgruppen, som døde af deres lungekræft, mens der i screeningsgruppen kun var 156, som døde.

Større effekt hos kvinder

At kvinder har så meget større risikoreduktion end mænd, tilskriver Harry J. de Koning især særlige biologiske forhold hos kvinder og eventuelt andre rygemåder og typer af cigaretter men ikke en mulig statistisk variation på grund af eksempelvist de færre kvindelige deltagere i studiet. Studiet var oprindeligt tiltænkt kun at undersøge mænd, men det blev besluttet at også kvinder skulle indgå. 

”Set med vores øjne er der vitterlig en større effekt af screening for kvinder, som hører sammen med deres køn. Vi opdager lungecanceren på endnu tidligere stadier hos kvinder, hvorfor den positive effekt bliver endnu større, end den er for mænd. Derfor er indførelse af screeningsprogrammer særlig vigtig for danske kvinder, som jo sammenlignet med kvinder i andre lande både ryger mere og har større dødelighed af lungekræft”, fastslår de Koning og uddyber: 

”Og når man ser mortalitetsreduktioner for kvinder i vores studie i lyset af mammografiscreening, så er de positive gevinster ved screening for lungekræft ligeså effektive og omkostningsbesparende, som de er for mammografiscreening. Tallene tyder også på, at det samme gælder for screening af lungekræft sammenlignet med screening for tarmkræft. Så vores besked er: Kom i gang og start med at screene for lungekræft for mennesker, som er fyldt 60 år og som har 40 pakke-år bag sig.”

Da NELSON-studiet blev publiceret januar 2020 i fagtidsskriftet New England Journal of Medicine, mødte studiet stor velvilje blandt de internationale faglige selskaber, som er involverede i udredning og behandling af lungekræft. Selskaberne anbefalede sammen med onkologer implementering af nationale screeningsprogrammer i form af lav dosis ct-scanning, LDCT. Men også kritiske stemmer meldte sig, heriblandt den svenske screeningsekspert Minna Johansson, som udtrykte forbehold overfor iværksættelse af et nationalt svensk screeningsprogram. Hun mente ikke, at de positive gevinster var tilstrækkeligt tydelige. Forbeholdt denne kritik siger de Koning: 

”Det er jo det rene nonsens. Lungekræft er den førende kræftsygdom i forhold til dødeligt udfald i Europa. Hvis vi kan reducere toppen af disse dødsfald, som nu tre anerkendte studier viser, så er det umuligt for mig at se grundene til at, vi ikke skulle gøre dette. Jo før jo bedre." 

Den svenske Socialstyrelsen tog februar i år initiativ til et nyt forstudie, som styrelsen siger skal give svar på, om Sverige overhovedet ønsker at arbejde videre med planer om implementering af et kommende screeningsprogram. En beslutning som de Koning opfatter som en forhaling:

”Min vurdering er, at et screeningsprogram i Sverige, hvor 4.000 mennesker dør af lungekræft om året, kan redde omkring 800 eller flere menneskeliv om året, så jeg synes virkelig ikke, de skal lave flere studier, men i stedet se at komme i gang med at iværksætte et program”, siger de Koning, der januar i år har modtaget otte millioner euro fra EU til at styrke sit arbejde for implementering af screeningsprogrammer for lungekræft i EU.

KONFERENCE I KØBENHAVN 5. maj 13.00-18.30: Onkologisk Tidsskrift holder konference om lungekræftscreening med deltagelse af Harry J. de Koning. Læs mere her