Nyt studie bekræfter god effekt af immunterapi mod lungekræft

Patienter med ikke-småcellet lungekræft, som har spredt sig, kan leve fire til otte måneder længere, hvis de får immunterapien Keytruda frem for kemoterapi. Det viser ny forskning, som er blevet præsenteret på kræftlægernes store kongres i Chicago, ASCO.

I forskningsstudiet blev 1.274 personer med ikke-småcellet lungekræft, som har spredt sig i eller udenfor lungerne, inddelt i to grupper, som enten modtog kemoterapi eller Keytruda. 

Forskerne undersøgte behandlingsfordele i tre patientgrupper, der var inddelt efter det såkaldte PD-L1-udtryk. PD-L1 er et molekyle, der findes på overfladen af kræftcellerne ved visse kræftsygdomme, og som kan hæmme immunforsvaret. Man mener, at PD-L1 er en slags skjold, hvormed kræftcellerne undgår at blive angrebet af immunforsvarets celler. Ved lungekræft kan behandling med Keytruda blokere PD-L1 og fjerne skjoldet, så immunforsvaret kan bekæmpe kræften, og det har vist sig at være en rimeligt effektiv behandling for en undergruppe af patienterne.

Patienterne blev fulgt i 12,8 måneder. Resultaterne viste, at patienter, som fik Keytruda, havde en længere gennemsnitlig overlevelse, og at fordelen med Keytruda var større, når niveauet af PD-L1 var højere. De med mest PD-L1 levede ekstra 20 måneder med Keytruda mod 12,2 måneder med kemoterapi. De med mindst PD-L1 levede 16,7 måneder med Keytruda mod 12,1 måneder med kemoterapi.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard, mener dog ikke, at det nye forskningsstudie bidrager med viden om, hvem der skal have Keytruda alene.

”Resultaterne er signifikante, men lige nu synes jeg, det er meget usikkert, om det er en fordel at give patienter med meget lidt udtryk af PD-L1 immunterapi alene,” siger Peter Meldgaard.

Han mener, at opgaven nu er at diskutere, hvordan man bedst muligt omsætter de forskellige data, der efterhånden er for Keytruda i lungekræft, i praksis.

”Der er rigtig mange studier, og de er ikke sammenlignelige indbyrdes. Den nye forskning giver et signal om, at også de patienter med et PD-L1-udtryk under 50 procent kan have gavn af immunterapi i første linje, men det må vi diskutere i Dansk Lungecancer Gruppe,” siger Peter Meldgaard og fortsætter:

”Måske skal dem med meget lave udtryk have noget kemo sammen med immunterapi, og hvis de så kommer lidt højere op, kan de måske nøjes med kun immunterapi. Men ingen har svaret på det lige nu. Næste skridt må være at se på, hvordan vi skal tolke de forskellige data og tilrettelægge vores praksis ud fra de kriterier, der er nu. Så må vi justere, hvis der kommer nye informationer.”

Behov for ‘real world data’

Som det er nu, får danske patienter med et PD-L1-udtryk på over 50 procent Keytruda i første linje, mens dem med et udtryk på under 50 procent får det i anden linje. Første linje betyder, at det er den behandling, som lægerne mener er det stærkeste kort, de har til at bekæmpe kræften med. Hvis den behandling slår fejl eller stopper med at virke, kan de tage den næstbedste mulighed frem og så fremdeles.

Alt i alt mener han, at der er et stort behov for data fra det ’virkelige liv’.

”Efter i årtier at have befundet os i lidt af en ’ørken’ er det er en positiv situation at være i, at vi har så mange data, som peger i alle mulige retninger – og som alle er positive. Men det forstærker endnu mere behovet for ’real world data’, hvor vi, der behandler patienter, sørger for at samle data ind og forske videre i en klinisk hverdag. Det kan blandt andet være meget vigtigt i forhold til de her meget lidt selekterede patienter. For hvad med de gamle, hvad med dem med perfomance status 2 osv. – alle dem, der ikke er inkluderet i de her studier,” siger Peter Meldgaard.

Udover at vise, at patienter med den bestemte type lungekræft lever længere, hvis de får Keytruda frem for kemo, viser den nye forskning også, at der forekom markant færre alvorlige bivirkninger hos patienter, der fik Keytruda end hos de, der fik kemoterapi (18 procent mod 41 procent).

FAKTA

Den nye forskningsstudie hedder KEYNOTE-042

FAKTA

Første linje behandling: Kaldes også standardbehandling. Det betyder, at det er den behandling, som lægerne mener er det stærkeste kort, de har til at bekæmpe kræften med.

Anden linje behandling: Hvis første linje behandling slår fejl eller stopper med at virke, kan lægerne tage den næstbedste mulighed frem.

Tredje linie behandling: Hvis anden linje behandling slår fejl eller stopper med at virke, kan lægerne tage den tredjebedste mulighed frem.