Skip to main content


Forskere på vej med laboratorieudviklet æggestok

Ny forskning skaber håb for kvinder med æggestokkræft og leukæmi, som risikerer at blive infertile på grund af kræftbehandlingen.

Det er forskere fra Rigshospitalet har som de første i verden formået at få ægceller fra mennesker til at overleve i en rekonstrueret æggestok, der var sat ind i mus.

I alt 20 humane ægceller blev implanteret i en mus sammen med den nye æggestok. Efter tre uger var fem af ægcellerne stadig i live. "De humane follikler (æg, som ikke er modnet endnu, red.) er meget sarte og kræver unikke betingelser for at overleve og vokse. Det er altså ret stort, at de overlever," fortæller postdoc på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet Susanne Pors til Videnskab.dk. Hun har været med til at lave det nye studie og har netop præsenteret resultaterne på en stor videnskabelig konference i Barcelona.

Kvinder og piger, som skal have kemoterapi eller strålebehandling, får derfor tilbud om og at få nedfrosset æg eller en hel æggestok, som kan sættes ind igen efter behandlingen.

Men for nogle af disse patienter kan kræften sidde i æggestokkene eller i blodet. Dermed risikerer man, at der gemmer sig nogle kræftceller i den æggestok, man har taget ud og frosset. Og så kan kvinden få kræft igen, hvis vævet transplanteres tilbage.

æggestokkræft, leukæmi, barnløshed