Overlæge: Sådan kan vi spare brystkræftpatienter for ubehag og sundhedsvæsenet for millioner

Stråleterapi med færre behandlinger men med lidt højere dosis per behandling giver mindst ligeså gode resultater mod lymfepositiv brystkræft  som flere behandlinger og lavere dosis per behandling, hvilket var standarden i Danmark indtil for nylig. 

Det viser de praksisændrende resultater fra det dansk ledede fase III-studie Skagen Trial 1, som blev præsenteret som ’late breaking abstract’ på stråleterapikongressen ESTRO 2022. 

”Det er godt nyt til patienter, som skal bruge mindre tid på hospitalet, og så er det godt nyt for sundhedsvæsenet,” siger Birgitte V. Offersen, professor og overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Hun er ansvarlig for det nyafsluttede studie. 

I det nye studie har forskerne undersøgt ’hypofraktionering’, hvor antallet af fraktioner – dvs. daglige strålebehandlinger – sættes ned per patient for så til gengæld at sætte stråledosis op per fraktion. 

Resultatet viser, at det ikke giver et ringere udfald for patienten med hensyn til bivirkninger, risiko for tilbagefald og overlevelse. 

40 procent mindre tid

Birgitte V. Offersen vurderer, at den nye praksis ikke bare er bedre for patienterne, fordi de kan nøjes med behandling over tre uger fremfor fem uger, men at behandlingen også vil give sundhedsvæsenet en væsentlig besparelse, da patienterne skal bruge 40 procent mindre tid på acceleratoren – dvs. stråleapparatet – med det nye behandlingsregime. 

På landsbasis og om året munder det ud i 10.000 færre behandlingsfraktioner. 

”Det svarer til, hvad en accelerator kan levere på et år,” siger Birgitte V. Offersen.

Sundhedsvæsenet sparer altså en accelerator med det nye behandlingsregime. Derudover giver det nye regime også en besparelse i mandskabstimer på hospitalerne, hvad letter trykket på de pressede kræftafdelinger, pointerer Birgitte V. Offersen. ”Det giver jo plads til andre patienter, som har behov for strålebehandling.”

Tallet og regnskabet er ikke en del af studiet, men udredninger, som Birgitte Offersen og kollegerne har lavet for at vurdere besparelsen, den nye behandling medfører. Det primære mål med studiet har været et ønske om at give højrisiko brystkræftpatienter en effektiv, skånsom og kortere behandling, så de overordnet belastes mindst muligt uden af sætte kræftsikkerheden over styr. 

Højere dosis uden flere bivirkninger

I 1980’erne brugte man i Danmark  hypofraktionering med en relativ høj dosis stråling pr behandling. Det gav alvorlige bivirkninger hos et højt antal kvinder, så det stoppede man med. Studier fra Canada og England genoplivede dog idéen i 2000’erne og pegede på, at der alligevel var noget at hente ved at sætte dosis op fra 2,0 Gy (udtales Gray) til 2,67 og antallet af fraktioner ned fra 25 til 15. Resultatet var positivt – i hvert fald ved brystkræft uden spredning til lymfeknuderne.

I perioden 2009-2014 testede man 25 behandlinger (2,0 Gy/behandling) versus 15 behandlinger (2.67 Gy/behandling) på 1.880 hovedsagligt danske brystkræftpatienter, hvor strålebehandlingen udelukkende var mod brystet. Resultaterne var gode, og derfor begyndte man at tilbyde behandlingen til kvinder med brystkræft og uden spredning til lymfeknuderne. Spørgsmålet i 2014 var derpå, om det også ville være effektivt ved lymfepositiv brystkræft.

Bekymringen ved at sætte strålingsdosis op og fraktioner ned har været, om den øgede dosis vil give flere bivirkninger og især tilfælde af lymfødem på armen – hvad er en betydelig, livskvalitetsnedsættende bivirkning efter operation i armhulen efterfulgt af strålebehandling af brystkræft. Armen hæver op, føles tung, og det påvirker funktionen. 

I studiet indgik knap 3.000 kvinder med brystkræft, hvor 2.000 var fra Danmark, mens resten var fra bl.a. Norge, Belgien og Tyskland. 

Høj risiko for tilbagefald

Nogle kvinder havde fået opereret lymfeknuder eller et bryst væk inden strålebehandlingen, mens andre ikke havde. Fælles for kvinderne var, at de havde lymfepositiv brystkræft og en høj risiko for tilbagefald.

Deltagerne blev tilfældigt opdelt til enten at få 40 Gy (dosisværdi) på 15 fraktioner (behandlinger) eller 50 Gy på 25 fraktioner.

Resultatet viste efter tre års opfølgning, at: 

• 40 Gy / 15 fraktioner var ikke forbundet med en øget risiko for samsidig armlymfødem sammenlignet med 50 Gy / 25 fraktioner i hele kohorten, heller ikke i patientundergrupper opereret med aksillær dissektion eller kun vagteknude.
• 97 procent af patienterne havde symmetrisk skulderbevægelse (armsving).
• Fasthed / arvævsdannelse på brystvæg efter mastektomi og i brystet efter brystbevarende operation var ens i behandlingsgrupperne (40 Gy versus 50 Gy).
• Risiko for tilbagefald i brystregionen, i tilstødende lymfeknuderegioner, i andre dele af kroppen og/eller for død var ikke højere ved brug af 40 Gy sammenlignet med 50 Gy.

Selv om offentliggørelsen af resultaterne fra det nye studie skete på ESTRO 2022 i maj, så indførte Dansk Brystcancer Gruppe allerede nye nationale retningslinjer fra sommeren 2021 baseret på de helt tidlige analyser af resultater, så man allerede i dag i Danmark behandler med den nye metode: 40 Gy på 15 fraktioner.