Sundhedsministeren skal svare på spørgsmål om æggestokkræft-afgørelse

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet sundheds- og ældreministeren syv spørgsmål vedrørende lægemidlet Zejula (niraparib), som kun tilbydes en vis gruppe æggestokkræftpatienter. Spørgsmålene er resultatet af et møde, som patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) har holdt med udvalget, og KIU’s formand Birthe Lemley er meget tilfreds med udfaldet.

”Spørgsmålene er fuldstændig i tråd med det, vi forklarede på mødet, og med det alt det materiale, vi havde sendt ind på forhånd. Jeg er imponeret over, at der blev stillet så mange spørgsmål, og jeg er frygtelig spændt på svaret fra ministeren og på, om det kan rokke ved noget,” siger Birthe Lemley.

KIU’s formål med mødet, som blev afholdt 18. februar, er at få PARP-hæmmeren Zejula frigivet til de patienter, som ikke har mutationer i BRCA-genet. Som det er nu, er lægemidlet i Danmark, i modsætning til i en lang række andre europæiske lande, kun godkendt af Medicinrådet til behandling af BRCA-positive patienter.

”Behandlingen er nu accepteret til patienter uden BRCA-mutation i 11 lande i Europa. Hvis alle de andre lande har råd til det, hvorfor har vi så ikke råd i Danmark,” siger Birthe Lemley.

KIU havde et kvarter til at fremlægge sin sag på mødet. Udover Birthe Lemley deltog fire andre æggestokkræftpatienter. En, som får Zejula, fordi hun er BRCA-positiv, og tre, som ikke kan få behandlingen, fordi de er BRCA-negative. Birthe Lemley fortalte blandt andet sin egen historie. Hun har selv har fået Zejula, men behandlingen virkede ikke på hende og blev derfor hurtigt stoppet. Ud fra dette stiller hun spørgsmålstegn ved Medicinrådets begrundelse, at behandlingen er for dyr.

”Man vil lynhurtigt finde ud af, hvis behandlingen ikke har effekt hos en patient, for vi bliver scannet tre måneder efter behandlingsstart og igen efter seks måneder – så i det øjeblik, lægemidlet holder op med at virke, er udgiften væk. Derfor er de priser, der bliver nævnt i Medicinrådets vurdering (listeprisen uden rabat er 700.000 kr. om året per patient) ikke relevante. Den danske stat kommer ikke til at betale for patienter, hvor der ikke er effekt,” siger Birthe Lemley og tilføjer:

”Desuden er priserne baseret på tre kapsler, men det gives normalt kun til kvinder, som vejer over 77 kg. Hvis man vejer mindre, får man en eller to kapsler, og så bliver det billigere.”

Konkret foreslår KIU, at man i Danmark kan efterligne den engelske model med betinget ibrugtagning. Her vurderes behandlingen i en periode på hele patientgruppen for at se, hvordan den virker i praksis.

Det syvende princip bruges ikke

På mødet kom parterne også ind på det syvende princip, som æggestokkræftpatienterne oplever, at lægerne ikke vil tale om. Det syvende princip lyder, at det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling.

Et af de spørgsmål, som sundheds- og ældreudvalget har stillet til ministeren er, om kvinder med high-grade serøs æggestokkræft uden BRCA-mutation, som får afslag på behandling med Zejula, har ret til at få en skriftlig begrundelse for afslaget, og om kvinderne kan klage over afgørelsen. Ifølge Birthe Lemley har flere patienter forsøgt at klage efter et afslag og spurgt, om de ikke kan få behandlingen via det syvende princip.

”Hvad der bliver svaret på det med det syvende princip, lader til at være forskelligt alt efter, hvilken region det foregår i. Men når det er sagt, kender vi ikke til en eneste patient, som har fået behandlingen efter det syvende princip. Og der bliver ikke givet nogen begrundelse for afslaget,” siger Birthe Lemley.

Skaber ulighed

I december 2019 fortalte Birthe Lemley til Propatienter, hvordan Medicinrådets afvisning af Zejula til BRCA-negative æggestokkræftpatienter har haft den konsekvens, at flere patienter overvejer behandling i udlandet. Den diskussion foregår stadig i forskellige fora, blandt andet på Facebook, fortæller Birthe Lemley.

”Vi er bekendt med patienter, som får medicinen i udlandet, fordi de er i stand til selv at betale for den. Vi er også bekendt med, at flere overvejer at flytte til Sverige, hvor medicinen blev godkendt i november 2019, for så kan de få medicinen gratis. Men det er en stor beslutning at flytte til et andet land, ikke mindst hvis man har hjemmeboende børn og mand med job. Det er også urealistisk for de fleste pensionister at få råd til det,” siger hun og fortsætter:

”Det skaber en enorm ulighed blandt denne her patientgruppe. De, der kan betale sig fra det, kan få behandlingen i andre lande, men resten kan ikke.”

Birthe Lemley vil ikke kalde sig selv optimistisk med hensyn til, at Zejula som følge af mødet med Sundheds- og Ældreudvalget bliver frigivet til BRCA-negative patienter, men hun understreger, at KIU kæmper videre.

”Jeg håber på, at medicinen på en eller anden måde kan blive frigivet til patienter uden BRCA-mutation. Vi kæmper nu på andet år for at få lavet Medicinrådets beslutning om, og vi bliver ved så længe, vi kan. For vi ved fra det studie, der ligger til grund for Medicinrådets afgørelse, at medicinen også har effekt på denne patientgruppe,” siger Birthe Lemley.

Spørgsmålene, som Sundheds- og Ældreudvalget har stillet sundheds- og ældreministeren:

Vil ministeren kommentere henvendelser af 15/11-19 og 13/1-20 fra KIU, Patientgruppen Kræft i underlivet, jf. SUU alm. del – bilag 159 og 221, om Medicinrådets manglende anbefaling af niraparib (Zejula) til vedligeholdelsesbehandling af kvinder med high-grade serøs æggestokkræft uden BRCA-mutation, og vil ministeren herunder kommentere på de spørgsmål, som KIU afslutningsvis stiller i henvendelsen af 15/11-19? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/704/index.htm)

Vil ministeren indhente en udtalelse fra Medicinrådet om rådets afgørelse og udtalelse om niraparib (Zejula) til vedligeholdelsesbehandling af kvinder med high-grade serøs æggestokkræft med og uden BRCA-mutation og sende udtalelsen til udvalget? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/705/index.htm)

Ville Medicinrådets afgørelse og udtalelse om niraparib (Zejula) til vedligeholdelsesbehandling af kvinder med high-grade serøs æggestokkræft med og uden BRCA-mutation have faldet anderledes ud, hvis vurderingen havde været foretaget efter QALY? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/706/index.htm)

Hvordan forholder man sig i andre lande, som vi normalt sammenligner os med, til anvendelsen af niraparib (Zejula) til vedligeholdelsesbehandling af kvinder med high-grade serøs æggestokkræft uden BRCA-mutation. Og med hvilke begrundelser anvender hhv. anvender man ikke niraparib (Zejula) til behandling af disse kvinder i disse lande? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/707/index.htm)

Vil ministeren med henvisning til henvendelse af 15/11-19 fra KIU, jf. SUU alm. del – bilag 159, oplyse, hvad ministerens holdning er til den engelske model med betinget ibrugtagen? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/708/index.htm)

Gælder det 7. princip for vurdering af lægemidler (om adgang til behandling) for kvinder med high-grade serøs æggestokkræft uden BRCA-mutation? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/709/index.htm)

Har kvinder med high-grade serøs æggestokkræft uden BRCA-mutation, som får afslag på behandling med niraparib (Zejula), ret til at få en skriftlig begrundelse for afslaget/beslutningen, og kan kvinderne klage over afgørelsen/beslutningen? (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/spm/710/index.htm)