Vær opmærksom på muligheden for diagnostisk pakkeforløb

Praktiserende læger skal have skærpet opmærksomhed på muligheden for at sende patienter i diagnostisk pakkeforløb, hvis de har mistanke for kræft, men hvor symptomerne er ukarakteristiske.

Vejen til diagnosen for patienten med uspecifikke symptomer ligger i Diagnostisk Center.

Ifølge overlæge Bue Juvik, Diagnostisk Center, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er der behov for at skærpe praktiserende lægers opmærksomhed på det diagnostiske pakkeforløb, som er betegnelsen for et kræftpakkeforløb målrettet patienter under alvorlig mistanke for kræft, men hvis symptomer er ukarakteristiske.

”De praktiserende læger skal hver dag forholde sig til et stort antal patienter og en stor mængde information. Det er min erfaring, at ikke alle praktiserende læger kender til muligheden for at sende patienter direkte til os på Diagnostisk Center. Der er i princippet intet, der forhindrer de praktiserende læger i at henvise til det pakkeforløb. Hos os afviser vi f.eks. ingen patienter,” fortæller Bue Juvik.

I Region Sjælland har man indrettet det således, at de praktiserende læger skal tage sig af de indledende undersøgelser som f.eks. blodprøver og CT-scanning, før de sender patienterne videre til Diagnostisk Center. I andre regioner foretages billeddiagnostikken i Diagnostisk Center.

En undersøgelse foretaget for Patientforeningen for lymfekræft, leukæmi og MDS, LyLe, og Myelomatoseforeningen tilbage i 2015 viste, at patienterne i gennemsnit ventede mere end et halvt år, helt præcis 6,3 måneder på at få diagnosen. Ventetiderne er ikke blevet mindre i mellemtiden.

”Der er helt sikkert nogle patienter med kræft, der diagnosticeres for sent. Det, der gør det så svært for de praktiserende læger, er, at de ser så mange mennesker i konsultationen hver eneste dag, som har uspecifikke symptomer uden at fejle noget alvorligt. Det er svært at identificere nålen i høstakken. For de fleste typer af hæmatologisk cancer er der heldigvis gode behandlingsmuligheder, men det er klart, at patienterne risikerer at få et hårdere forløb, jo mere sygdommen når at udvikle sig. Jo tidligere diagnosen stilles, jo mere skånsom behandling, kan man tilbyde patienten. Men vi mangler stadig en valid opgørelse over, hvad ventetiden på en diagnose skyldes for patienter med hæmatologisk cancer. Vi ved heller ikke, om der er regionale forskelle i henvisningsmønsteret,” siger overlæge Bue Juvik og fortsætter:

”Det vigtigste er, at man i almen praksis er vedholdende og får fulgt op på de patienter, som bliver ved med at komme igen med diverse uspecifikke klager. Man må ikke blive ved med at se tiden an.....”

I øvrigt ligger forsinkelsen ikke altid hos den praktiserende læge. 

Bue Juvik fortæller, at de på Diagnostisk Center jævnligt ser patienter, som har gået med deres symptomer i lang tid uden at gå til lægen. Også patienter, som måske har været hos egen læge en enkelt gang, men som ikke er vendt tilbage, selvom de fik besked på at komme igen, hvis deres symptomer fortsatte.

”Her i Region Sjælland prøver vi lige nu fra Diagnostisk Center at gå i dialog med de praktiserende læger. Blandt andet giver vi et direkte telefonnummer til en speciallæge i Diagnostisk Center, så der er en let adgang til rådgivning. Vi er også i gang med en undersøgelse, der skal klarlægge, hvor mange behandlingskrævende tilstande, der fanges, når egen læge sender patienter til CT-scanning, og hvad der sker med de patienter, efter de har været til scanningen.”