Preben bliver drænet hjemme: ”Der er flere gode dage end før”

Patienterne er generelt godt tilfredse med at få anlagt et permanent dræn frem for at tage turen til hospitalet for at blive dræneret for ascites eller pleuravæske. Også hjemmesygeplejerskerne er positive: Meldingen er, at det er et intuitivt system, som er nemt og hurtigt at bruge - og de kan se, at det giver patienten en markant øget livskvalitet.

Elin Damm Madsen er en af de tre sygeplejersker, der er ansat af virksomheden Vingmed, som distribuerer det permanente dræn i Danmark. Hun er uddannet til at undervise hjemmesygeplejersker, patienter og pårørende i brugen af drænet og har i løbet af de senest fire år besøgt næsten 200 patienter i Jylland og på Fyn. 

”Den helt store fordel ved drænet er den øgede livskvalitet, som det giver patienterne. Under normale omstændigheder ville flere af dem skulle indlægges med uger eller dages mellemrum for at blive tappet for ascites eller pleuravæske. De venter ofte til sidste øjeblik og bliver indlagt akut med smerter, ubehag og åndenød.”

Med et permanent dræn kan patienterne drænere sig selv eller få hjemmesygeplejersken til at gøre det efter behov, så presset ikke bliver for stort. De sparer turene frem og tilbage til hospitalet og den tid og det ubehag, der er forbundet med at blive dræneret på hospitalet. Drænet er rullet samme og sidder bag en vandtæt forbinding. Patienten kan derfor godt gå i bad og er sjældent generet af drænet, forklarer Elin Damm Madsen:

”Det tager mellem fem og femten minutter, afhængigt af mængden, at tappe ascites eller pleuravæske med drænet. Som oftest er det hjemmesygeplejersken, der gør det. De pårørende synes ofte, at de har meget andet at tænke på og ønsker ikke også at påtage sig den opgave. Typisk vil hjemmesygeplejersken afsætte et 40 minutters besøg og så kan hun samtidigt tjekke op på patientens medicin og derved også give patienten og den pårørende noget tryghed. ”

Heidi Gass Sibbesen er hjemmesygeplejerske og er for nyligt blevet oplært i at håndtere drænet.  

”Vi fik drænet mellem hænderne og blev oplært i at koble vacuumflasken til og fra. Der er en instruktions-CD og en række tegninger, som vi kan finde frem, hvis vi er i tvivl om, hvordan man gør. Jeg har en patient lige nu, som har et permanent dræn, og han er godt tilfreds med løsningen. Vi har eksperimenteret lidt med, at han ligger på forskellige måder, så vi får al væsken med ud, og vi har fundet ud af, hvordan vi får væsken til at løbe hurtigst muligt, så drænagen kan overstås på så kort tid som muligt.”

Nemt og hurtigt overstået

I 2016 udviklede Preben Hviid Larsen ascites i bughulen på grund af levercirrhose. Det var dengang nødvendigt for ham at blive tappet én gang om måneden. Men den ene gang blev til to gange om måneden, og i løbet af foråret måtte han på sygehuset en gang ugentligt for at blive drænet for de efterhånden mange liter overskydende ascites. Derfor havde Preben Larsen slet ingen betænkeligheder ved at sige ja tak til det permanente dræn, som han fik anlagt i juni måned i år.

”Alle dage er ikke lige gode, så det betyder rigtigt meget for mig og også for min kone, at vi ikke skal af sted til sygehuset en gang om ugen. Vi sparer det meste af en dag, og den tid vil jeg naturligvis langt hellere tilbringe herhjemme frem for på hospitalet.”

Den procedure, hvor drænet blev anlagt, forløb ukompliceret, og Preben Hviid Larsen oplever, at drænet er nemt at håndtere og leve med. For eksempel fremhæver han, at han uden problemer kan gå i bad med drænet. I øjeblikket får han af en hjemmesygeplejerske dræneret op til to liter ascites tre gange om ugen.

”Det er nemt og hurtigt overstået. Min kone er som regel hjemme, så hvis det er en hjemmesygeplejerske, som ikke har prøvet det før, så kan hun assistere og forklare, hvordan det fungerer,” fortæller Preben Hviid Larsen.

Også Preben Hviid Larsens kone, Inger Donslund, er glad for at hendes mand har fået anlagt et dræn. Han har fået det bedre, siger hun:

”Prebens tilstand er mere ens og stabil hen over ugen end tidligere. Lungefunktionen er som oftest ikke påvirket af væsken i bughulen. Tidligere trykkede og pressede den, og de sidste par dage inden turen til hospitalet var altid svære for ham at komme igennem. Efter behandlingen på hospitalet var han ofte mere træt end ellers, ligesom tarmene skulle have et døgns tid til at falde på plads igen. Faktisk var det kun to-tre dage, der var rigtigt gode, inden Preben igen kunne mærke væsken i bughulen. Så der er bestemt flere gode dage end før.”

LÆS OGSÅ:

Meget syge patienter får dræn og kan blive hjemme

Et stigende antal meget syge østjyske patienter, der lider af tilbagevendende væske mellem lungehi...