Meget syge patienter får dræn og kan blive hjemme

Et stigende antal meget syge østjyske patienter, der lider af tilbagevendende væske mellem lungehinderne (pleuravæske) eller væske i bughulen (malign ascites) får ved et mindre operativt indgreb anlagt et permanent dræn. Patienten kan på den måde blive dræneret for væsken derhjemme og undgår turene til hospitalet.

På Aarhus Universitetshospital får omkring 40 terminale eller præterminale patienter om året anlagt et permanent dræn. Det er betragteligt flere end på andre danske hospitaler.

Metoden er i dag velintegreret praksis på tværs af flere aarhusianske centre: Samarbejdet er sat i system og kontakten til og med patienterne, de pårørende og hjemmesygeplejerskerne fungerer rigtig godt, forklarer Birgitte Espersen, klinisk sygeplejespecialist på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital:

”Vi oplever at det permanente dræn fungerer godt, og at det stort set ingen ulemper har. Risikoen for infektion er lille, og det er nemt for patienten, den pårørende eller hjemmesygeplejersken at håndtere derhjemme. Og på hospitalet sparer vi tiden, hvis patienterne kan drænere ascites eller pleuravæsken selv.”

Det store benarbejde

På Aarhus Universitetshospital er det sygeplejerskerne, der er den drivende kraft, når det handler om at oplære patienten i selv at foretage drænagen derhjemme. Lægen stiller indikationen og bestiller tid til dræn-anlæggelsen på radiologisk afdeling. Herfra er arbejdet helt og aldeles i sygeplejerskerne hænder, forklarer overlæge på kræftafdelingen, Lars Fokdal:

”At vi i dag på tværs af afdelingerne har en yderst velfungerende organisering af de permanente dræn-anlæggelser, og at der dermed er en opgave mindre på lægens bord, er i høj grad Birgitte Espersens fortjeneste. Det er hende, der har gjort det store benarbejde, har udarbejdet retningslinjerne og har brugt kræfterne på at få dem implementeret. Det fungerer upåklageligt.”

Øget livskvalitet

Den helt store gevinst er naturligvis, at patienterne, der ofte er meget syge, får en markant øget livskvalitet, understreger Birgitte Espersen.

”Flere patienter melder tilbage, at de sover bedre, de kan spise igen, og tøjet passer, fordi væsken ikke når at hobe sig op. De vil naturligvis helst ikke herind, med mindre det er absolut nødvendigt. Derfor trækker de den ofte for længe, og symptomerne er hyppigt voldsomme, inden de ringer. Med et permanent dræn sparer de turen til hospitalet, den trættende ventetid og de tilbagevendende indgreb, hvor man på hospitalet fjerner ascites.”

Lars Fokdal bekræfter, at patienterne alle er tilfredse med det permanente dræn:

”Det er yderst brugervenligt, og de patienter, jeg har talt med, er glade for, at de kan være derhjemme og være sammen med familien i stedet for gentagne gange at ligge på et sengeafsnit på hospitalet og vente på at blive behandlet.”

Når de på Aarhus Universitetshospital sender en patient hjem med et permanent dræn, er patienten og den pårørende nøje instrueret i, hvordan drænet skal anvendes, og hvordan væsken skal tappes. Personalet på hospitalet kontakter ligeledes virksomheden, Vingmed, som distribuerer drænet i Danmark, og virksomheden arrangerer, at en sygeplejerske ansat af dem tager kontakt til og besøger patienten i hjemmet sammen med en hjemmesygeplejerske. Hjemmesygeplejersken er eller bliver trænet i drænagen og kan enten komme efter behov - eller hvis patienten eller den pårørende selv er fortrolig med metoden, fungere som backup.

Ude af aktiv behandling

De patienter, som får anlagt et permanent dræn, er i udgangspunkt de patienter, hvor pleuravæske eller ascites er et tilbagevendende problem og hvor pleurodese, en limning af lungehinderne, ikke er effektiv. Det er ofte patienter med en kræftsygdom, og de befinder sig i den sidste del af livet, forklarer Lars Fokdal:

”Som regel er patienterne ude af aktiv behandling. De har afsluttet deres kemoterapi og har en relativt kort forventet restlevetid. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at give patienterne kemoterapi den ene dag for dagen efter at dræne ascites med aktiv kemoterapi fra bughulen.”

Andre billigere løsninger

Der har i regionen været tale om at sende det permanente dræn i udbud. Der findes nemlig andre tilsvarende og billigere løsninger. Men Birgitte Espersen er glad for at man på Aarhus Universitetshospital ikke har valgt den billigste, men efter hendes opfattelse den bedste løsning:

Fakta om det permanente dræn

Patienter, der lider af tilbagevendende pleuravæske og malign ascites oplever generelt langvarige hospitalsindlæggelser, gener og tid væk fra hjemmet, herunder ikke-planlagte lægebesøg eller akutte besøg på skadestuen for at lindre smerten og ubehaget ved væskeansamlinger. Patienterne har med drænet fået en løsning, der giver dem mulighed for at håndtere symptomerne i deres eget hjem

• Drænet kan håndteres derhjemme, enten af patienten selv, en pårørende eller en hjemmesygeplejerske
• Drænet består af et tunneleret kateter, som normalt placeres ved en ambulant procedure, samt vakuumdrænflasker. Resultatet er, at behovet for hospitalsbesøg for gentagen paracentese eller toracentese herved kan elimineres.
• På verdensplan har flere end 500.000 patienter fået anlagt et dræn af lignende type.
• Det permanente dræn har været anvendt i for eksempel England, Finland og USA i omkring 20 år. I Danmark i cirka fire år
• I Danmark har omkring 500 patienter i alt fået anlagt dræn. I 2017 alene forventes yderligere omkring 240 patienter at få anlagt drænet. Således er der sket en stigning i antallet
• Drænet kan lægges både i bughulen og i pleurahulen
• 20 centre i Danmark anlægger på nuværende tidspunkt det pågældende dræn
• Ved behandling af tilbagevendende pleuravæske oplevede op til 70 % af patienterne (samlet ~58 pct.) spontan pleurodese
• Drænet forbindes med lav infektionsfrekvens (mindre end 3 pct.).