Immunterapi er for første gang anbefalet mod spiserørskræft i Danmark

Medicinrådet anbefaler for første gang en immunterapi, Keytruda (med indholdsstoffet pembrolizumab), mod spredt spiserørskræft og kræft i mavemunden. Anbefalingen vækker begejstring.

Immunterapien er anbefalet til de patienter med såkaldt højt PD-L1-udtryk. Kræftcellerne kan finde forskellige metoder til at forhindre immunforsvaret i at angribe dem. En måde er ved at producere et protein kaldet PD-L1. Proteinet kan slukke for kommunikationen mellem immunsystemet og de fremmede kræftceller og derved undgå, at immunforsvaret bekæmper dem. Keytruda binder sig til proteinet PD-L1 på kræftcellerne, så immunsystemet kan angribe kræftcellerne.

Anbefalingen er en glædelig nyhed for patienterne, som før denne anbefaling kun havde begrænset effekt med kemoterapi, konstaterer overlæge Lene Bæksgaard Jensen, formand for Medicinrådets fagudvalg for spiserørskræft. 

”Vi synes, det  er en glædelig nyhed. Behandlingen giver en vigtig overlevelsesgevinst for denne gruppe af patienter, som i forvejen har en meget alvorlig prognose,” siger Lene Bæksgaard Jensen, overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

Når pembrolizumab kombineres med en kemoterapi i førstelinje, giver det en betydelig længere levetid hos en gruppe af patienter med fremskreden eller metastatisk  kræft i spiserøret eller øvre del af mavemunden. Det er sammenlignet med kemoterapi alene. 

For subgruppen med højt PD-L1-udtryk viste resultater fra fase III-studiet KEYNOTE-590, at den samlede overlevelse for patienterne blev forlænget med 4,1 måneder i gruppen, der fik pembrolizumab, sammenlignet med gruppen, der fik kemoterapi alene. Det var efter en opfølgning på 22,6 måneder. 

Det er en relativt stor forskel, vurderer Lene Bæksgaard Jensen. 

”Den mediane overlevelse hos denne patientgruppe er kun 10 måneder. I det lys er fire måneders ekstra levetid en betydelig forbedring,” siger hun.

Mindre forringelse af livskvalitet på sigt

Studiet viser også, at tiden inden forværring (progressionsfri overlevelse) blev signifikant forlænget, og at tre gange flere patienter var i live og uden progression efter 12 måneder i gruppen, der modtog pembrolizumab, henholdsvis 30,3 procent versus 9,2 procent. Det er en del af den gode nyhed, siger Lene Bæksgaard Jensen.

”Sygdomsprogression forværrer patienternes symptomer og forringer deres livskvalitet, så når immunterapien holder sygdommen stabil for en større andel, er det bestemt en del af den gode nyhed,” siger hun.

Studiet viste, at pembrolizumab + kemoterapi ikke var er betydeligt mere giftigt sammenlignet med kemoterapi alene. Og ud fra de data, der er tilgængelige, forblev livskvaliteten stabil for begge behandlingsgrupper - opgjort efter 18 uger. 

En mindre, men væsentlig gruppe patienter

Anbefalingen vil komme cirka 66 danskere til gode om året, og selv om det umiddelbart virker som et mindre antal, er det patienter, onkologerne ser dagligt. 

”Det er patienter, vi møder dagligt, og anbefalingen er noget, som kommer til at betyde meget for dem,” siger Lene Bæksgaard Jensen.

Hun er generelt forhåbningsfuld på patienternes vegne, da flere såkaldte immun-checkpoint-hæmmere ligesom pembrolizumab allerede er godkendt i det europæiske lægemiddelagentur EMA og har vist god effekt.

”Det ser ud til, at der er en klasseeffekt på tværs af immun-checkpoint-hæmmere for denne patientgruppe, så fremtiden vil byde på endnu flere behandlingsmuligheder,” siger hun.