Mange patienter med myelomatose har gået længe med symptomer som svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken og særligt smerter i knoglerne, inden de bliver udredt. Også for længe, siger Torben Plesner.
Specialist: Vi ser for mange myelomatose-patienter, der behandles akut
Omkring en tredjedel af nye patienter med knoglemarvskraft skal i akut behandling. Overlæge i hæmatologi, Torben Plesner, efterlyser større fokus på symptomer.
Mange patienter med myelomatose har gået længe med symptomer som svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken og særligt smerter i knoglerne, inden de bliver udredt. Også for længe.
En af de største udfordringer for lægerne, når de får nye myleomatose-patienter ind, er, at omkring en tredjedel kommer med et akut problem. Det fortæller overlæge på hæmatologisk afdeling på Vejle Sygehus og professor ved Syddansk Universitet, Torben Plesner. Han ønsker større fokus på symptomerne, inden det går så galt.
”Som læger skal vi være meget opmærksomme herpå, siden man ofte skal håndtere patienten omgående. Vi udfører relativt ofte en CT- eller MR-scanning en af de første dage for at skabe overblik,” siger han.
Torben Plesner uddyber, at det kan være forskellige ting såsom en voldsom og svær infektion eller svære sammenfald i rygsøjlen, man skal håndtere.
”Det kan også være nyresvigt eller forhøjet kalk i blodet forårsaget af myelomatose. Patienterne er måske tidligere helt raske mennesker, og så skal man som læge hurtigt danne sig et overblik. Her er det vigtigt, at patienten hurtigt kommer i aktiv behandling for at vende udviklingen,” siger lægen og uddyber:
”I den forbindelse er der forskellige ting, lægerne skal erkende i udredningen af patienten. Dernæst skal vi dels behandle symptomatisk, dels behandle selve grundsygdommen.”
Stor gruppe med sovende myelomatose
De sidste to tredjedele af patienterne kommer ind af døren med en abnormitet – de har måske lidt blodmangel. Dernæst bliver de udredt under væsentlig mindre tidspres, inden de kan behandles for myelomatose.
Dertil kommer en gruppe, der har ’sovende myelomatose’.
”Sidstnævnte opfylder de diagnostiske kriterier for at have sygdommen, men har ikke umiddelbart noget behov for behandling. Dem holder vi efterfølgende øje med, og det kan vare fra nogle måneder til ti år eller endnu længere, inden patienten får behov for behandling,” fortæller Torben Plesner.
Der foreligger nogle helt faste kriterier for, hvornår man skal i behandling. Disse relaterer sig til små ændringer af knoglevævet, om tilstanden giver nyrefunktionsnedsættelse, om det giver blodmangel etc.
”Patienten kan altså roligt gå til observation uden nødvendigvis at skulle i behandling,” fastslår Torben Plesner og uddyber: ”Hver anden eller tredje måned tager vi en blodprøve af patienterne med sovende myelomatose. Og det er en af de markører, vi benytter for at se, hvordan kræftcellerne udvikler sig. Vi følger patienterne ved måling af M-komponent og ’fri let kæde’ i blodet. Stiger tallene, kan det være nødvendigt med en ny gennemgang - f.eks. CT-scanning eller evt. MR-scanning,” forklarer Torben Plesner.
Gode muligheder for behandling i Danmark
Trods en behandling, der kan løbe op i 600.000 kr. pr. patient om året, oplever overlægen ikke mangel på ressourcer på området.
”Vi har fremragende undersøgelsesmuligheder i Danmark, og vi har en velfungerende røntgenafdeling, der stiller op til hvad som helst, som klinisk er meningsfuldt.”
Torben Plesner henviser desuden til de nye muligheder for behandling, der er indført de senere år. Særligt induktionsbehandling med tre til fire serier bortezomib og lenalidomid i kombination med dexamethason.
”Regimet gentages hver tredje uge. Herefter høstes patientens hæmatopoietiske stamceller fra perifert blod efter forudgående stamcellemobiliserende behandling med højdosis cyclophosphamid og vækstfaktor,” forklarer Torben Plesner.
Han mener, at yngre patienter - omkring en tredjedel af patienterne er under 65 år - med fordel kan få højdosis kemo suppleret med behandling med egne stamceller. Mens man ikke tilbyder højdosis kemo til de ældre.
Overlægen mener desuden, at den bedste behandling er en ny kombination med lenalidomid (Revlimid), bortezomib (Velcade) og dexamethason (RVD) - også til ældre myelomatosepatienter (en behandling godkendt af Medicinrådet).
Relaterede artikler
Prostatakræft: Praktiserende læger skal i højere grad se på patientens familiehistorik
Lige nu sker der et paradigmeskifte inden for tidlig opsporing af prostatakræft. Familiehistorik o...
