Skip to main content


HPV-vaccinerede har færre svære celleforandringer

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Kræft.

Forskere fra Københavns Universitet har som de første undersøgt vaccinens effekt på den første årgang af piger, der blev tilbudt og tog imod HPV-vaccinen.

Det var piger født i 1993, og forskerne har så sammenlignet med en årgang fra 1983, som ikke havde mulighed for at blive vaccineret.

Undersøgelsen viser, at pigerne fra 1993 havde et betydeligt fald i risikoen for svære celleforandringer sammenlignet med 1983-årgangen. Helt præcist var antallet faldet med 40 procent.

Vaccinen virker altså, konkluderer forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer, og det er det første gang, at vaccinens effekt er blevet undersøgt hos den samlede befolkning. Det fortæller professor Elsebeth Lynge og ph.d.-studerende Lise Thamsborg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

”Det er det første studie i verden, hvor du har Gardasil-4-vaccinen prøvet af på populationsbasis. Børnevaccinationsprogrammet, som HPV-vaccinen er en del af, retter sig jo mod hele befolkningen. Og derfor er det rigtig vigtigt at se på hele befolkningen, og den effekt vaccinen har efterfølgende den første screening, når kvinderne er 23 år,” siger professor Elsebeth Lynge i en pressemeddelelse.

Årgangen fra 1993 var 15 år, da de blev vaccineret. Og forskerne forventer, at effekten vil være endnu større i dag, da piger nu får tilbudt vaccinen som 12-årige.

”Det er bedre. Vi forventer, at effekten vil være større hos dem, der bliver vaccineret som 12-årige, fordi meget få har været seksuelt aktive inden denne alder” siger Lise Thamsborg i pressemeddelelsen. Lise Thamsborg er førsteforfatter til studiet.

Forskerne fandt dog ikke kun et fald i de svære celleforandringer. Stik imod deres forventninger – og hvad randomiserede forsøg ellers har vist - havde kvinderne fra 1993 flere lette celleforandringer end kvinderne fra 1983.

Siden 2006 er der dog sket en ændring i den teknologi, som bliver brugt til at undersøge celleprøverne, der viser, om der er forandringer i cellerne. Det kan måske være årsagen til stigningen i de lette celleforandringer, mener forskerne.

”Med den nye teknologi er der færre uegnede prøver, og der er også en højere kvalitet af prøverne. Så man har fået en lidt mere følsom prøve. Det kan være årsagen,” siger Lise Thamsborg.

Det næste skridt for forskerne er at undersøge de vævsprøver, som kvinder med celleforandringer har fået taget. Det er for at finde ud af, hvordan og om de henholdsvis lette og svære celleforandringer har udviklet sig eller ej.

Hvis en kvinde har svære celleforandringer, får hun taget en vævsprøve. Den kan vise, om der er forstadier til livmoderhalskræft. Disse forstadier kan være af forskellige niveauer. Hvis en kvinde har lette celleforandringer, bliver hun inviteret til en kontrolcelleprøve typisk efter seks måneder for at se, om forandringerne er gået i sig selv eller har udviklet sig.

 

Om vaccinen

  • Gardasil-4 blev brugt fra 2009 til 2016
  • Cervarix blev brugt fra 2016 og til efteråret 2017
  • Gardasil-9 er blevet brugt siden efteråret 2017. Den beskytter mod ni typer af HPV, hvoraf de syv er ansvarlige for op mod 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft

 

Om livmoderhalskræft

Der er omkring 370 nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert år, mens cirka 100 kvinder mister livet om året som følge af sygdommen. Omkring 6000 kvinder bliver årligt behandlet med en såkaldt kegleoperation for forstadier til livmoderhalskræft.

- Kilde: Statens Serum Institut, Kræftens Bekæmpelse

 

 

 

Fra Twitter:

 

livmoderhalskræft, HPV-vaccination