Blodpropper skaber frygt for at dø blandt de yngre patienter

Yngre mennesker, der har haft blodpropper i ben eller lunge, har et dårligere mentalt velbefindende end deres jævnaldrende. Og risikoen for, at de tager psykofarmaka er dobbelt så høj.

Det viser et studie, som sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Anette Arbjerg Højen fra Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er førsteforfatter på og netop har færdiggjort. Overskriften på studiet er: Det langsigtede mentale velbefindende hos unge og unge voksne diagnosticeret med venøs tromboemboli, VTE. Og baggrunden for det er bl.a., at erfaringer fra Trombosecenter Aalborg peger på, at unge synes særligt påvirket af at have haft VTE og i lang tid er præget af angst. Studiet er bl.a. baseret på registerforskning og patientinterview.

Væk er ungdommens udødelighed

Resultaterne viser, at det mentale velbefindende er karakteriseret ved en kronisk tidslinje og influeret af evnen til at navigere i usikkerheden omkring recidiv og af den oplevede helbredsrisiko. Med andre ord bliver VTE af de yngre patienter oplevet som noget, der for altid vil ligge på lur. De beskriver oplevelsen af et krybende tab af ungdommens udødelighed og af at føle sig - og blive oplevet som - anderledes. De føler, de lever med en krop i alarmtilstand og beskriver en udpræget utryghed omkring symptomhåndtering. På længere sigt er deres mentale velbefindende ringere end f.eks. hos kronisk syge unge med diabetes.

”Det er ikke nødvendigvis de fysiske konsekvenser, der fylder mest hos yngre mennesker, der får blodpropper i ben eller lunger, men de mentale konsekvenser. Og i modsætning til andre sygdomsområder, er fokus på efterbehandling og opfølgning efter VTE forsvindende lille. Der tilbydes som oftest hverken en psykosocial eller generel rehabiliterings indsats,” siger Anette Højen.

Angsten for recidiv

Studiet viser også, at der for de unge er knyttet rigtig megen frygt til risikoen for, at VTE kommer igen. De er bange for gentagne tilbagefald, eftersom statistikkerne viser, at ca. en tredjedel af alle VTE-patienter får en ny blodprop otte-ti år efter. Dvs. der er god grund til, at angsten aldrig helt forsvinder. Det skaber usikkerhed og en forhøjet opmærksomhed mod kropslige symptomer.

”De unge bliver på et tidligt tidspunkt i deres liv meget opmærksomme på deres egen dødelighed. Også via omverdenens og forældrenes reaktioner. De bliver ganske enkelt bange for at dø,” siger Anette Højen.

Hun har også fundet tal for de samfundsøkonomiske konsekvenser af VTE. De er fra England, hvor det er gjort op, at de totale direkte og indirekte omkostninger ved VTE er over syv milliarder kroner. Her er det også et faktum, at personer med VTE har 62 procent højere risiko for efterfølgende at modtage overførselsindkomst sammenlignet med personer uden VTE. 

Behov for bedre rehabilitering

På baggrund af studiet mener Anette Højen, at der bør sættes meget mere ind på efterbehandling af sygdommen. Noget af det man kan overveje er en mere systematisk opfølgning og rehabilitering. Ligeledes er det relevant at overveje, om VTE skal betragtes som en kronisk sygdom med baggrund i den høje recidiv risiko og den store gruppe, der lever med senfølger i form af posttrombotisk syndrom og psykiske problemer. Alt sammen for at højne patienternes livskvalitet og for at spare samfundet for penge.

I Danmark diagnosticeres hvert år ca. 400 unge og unge voksne med førstegangs VTE, viser data fra Patientregistret.