Uforklarligt mange dør pludseligt af hjertedød: Flere bør obduceres

ESC: Kun omkring halvdelen af de danskere, der dør af pludselig hjertedød, har i forvejen en hjerte-kar-diagnose, viser nyt studie, og det tyder ifølge forskerne på et betydeligt potentiale for forebyggelse, hvis man undersøger årsagerne til de uforklarede dødsfald nærmere.  

Tidligere studier har fundet en betydelig forskel på forekomsten af pludselig hjertedød blandt kvinder og mænd, men i et nyt dansk studie, ser det ud til, at forskellen er mindre end hidtil antaget. 

De foregående studier af pludselig hjertedød har set på forekomsten i populationer under en vis alder, men det danske studie har set på forekomsten i alle aldersgrupper, og når de ældre generationer tælles med, bliver forskellen mindre. Kvinder rammes nemlig i højere grad sent i livet af pludseligt hjertestop, og i alt er fordelingen af de samlede tilfælde af pludselig hjertedød på køn, at 56 procent er mænd og 44 procent er kvinder. 

Samtidig har forskerne fundet, at markant flere af mændene har fået en diagnose på en hjerte-kar sygdom i løbet af de ti år, der går forud for dødsfaldet, og at kun omkring 4,3 procent af kvinderne bliver obduceret, mens det sker for 8,5 procent af mændene. Tilsammen peger det på, at der skal forskes mere i årsagerne til pludselig hjertedød både generelt og specifikt for de to køn. 

Dobbelt så mange mænd obduceres

“Noget af det, vores forskningsgruppe har fokuseret på, er, at flere, der dør en pludselig hjertedød, skal obduceres, så man kan finde flere forklaringer på, hvorfor det sker. Der er dobbelt så mange mænd, der bliver obduceret, som kvinder, og det skyldes formentlig, at de dør i en yngre alder. Dermed er der en større chance for, at de bliver obduceret, men det betyder også, at der er en strukturel barriere i at lære mere om, hvorfor det sker for kvinderne,” siger Tobias Skjelbred. 

Reelt ved man ikke, om det, at kvinderne ikke lige så ofte har fået konstateret hjerte-kar-sygdom forud for, at de dør en pludselig hjertedød, skyldes, at der er andre årsager til deres hjertedød, eller om det skyldes, at man ved for lidt om opsporing af hjerte-kar-sygdom blandt kvinder.

“Gennemsnitsalderen blandt mænd var 71,3 år og blandt kvinder 79,4 år, så der er mere end otte års forskel på, hvornår de dør, og stadig var der flere kardiovaskulære diagnoser blandt mændene. Det er interessant, for man ville gå ud fra, at en gruppe 80-årige har flere diagnoser end en gruppe 70-årige, for der sker meget i det aldersspænd, og det bringer spørgsmålet om, hvorvidt flere raske kvinder dør af pludseligt hjertestop, på bordet, eller om de har uerkendt kardiovaskulær sygdom. Er vi dårligere til at diagnosticere kvinderne, eller hvad er årsagen?” siger Tobias Skjelbred.

Studiet er foretaget ved Rigshospitalets Kardiologiske afdeling, og det kommer i forlængelse af et ph.d. projekt gennemført af Thomas Lynge, som har foretaget den første undersøgelse af pludselig hjertedød i hele befolkningen. Ph.d.-studiet viste at hvert ottende dødsfald sker pludselig og uventet, og Rigshospitalets undersøgelse af kønsforskelle i pludselig hjertedød er et forsøg på at grave et spadestik dybere i årsagerne til pludselig død.

 “Årsagerne til pludselig hjertedød kan kan være meget varierende fra medfødte hjertesygdomme til blodpropper i hjertet, og når man ser på hele populationen af personer, der dør af pludselig hjertedød, at det kun er omkring halvdelen, der har en kardiovaskulær diagnose, inden de dør pludseligt af hjertestop, er der formentlig et forbedringspotentiale, for der er jo en årsag til, at de dør. Det kan vi blive klogere på, hvis man begynder at obducere flere,” siger Tobias Skjelbred, som præsenterer studiet ved hjertekongressen ESC Congress 2021.