Dansk forskning skal afdække om biologisk medicin kan påvirke fosterets vækst
Dansk forskning skal afdække om biologisk medicin kan påvirke fosterets vækst
Et forskningsprojekt ved AUH skal nu forsøge at afdække, om det er problematisk for kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom som psoriasisgigt, leddegigt eller rygsøjlegigt at blive behandlet med biologisk medicin under graviditeten.
De studier, der indtil videre er gennemført inden for området, tyder hverken på, at kvinder i biologisk behandling føder for tidligt eller får børn med misdannelser oftere end andre kvinder. Men et dansk studie viste for nylig, at babyer født af kvinder, som var i behandling med biologisk medicin (anti-TNF-behandling) i tredje semester af deres graviditet, vejede cirka 200 gram mindre, fortæller Trine Bay Laurberg, overlæge, PhD og klinisk lektor ved Afdeling for Led- og Bindevævssygdomme AUH.
”Syge mødre - i den igangværende undersøgelse mødre med en autoimmun sygdom, enten tarmsygdom eller gigtsygdom - føder mindre børn end raske mødre. Det samme fremgår af flere videnskabelige artikler om emnet. Årsagen kan findes i, at moderen er syg, uanset om hun er i en rolig eller aktiv fase af sygdommen eller i en eventuel medicinering.”
Risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdom
Fælles for de ovennævnte tarmsygdomme og gigtsygdomme er, at der til tider benyttes biologisk medicin for at holde moderes sygdom i ro, og teoretisk vil denne biologisk medicin kunne påvirke moderkagen i ugunstig retning, således at barnet ikke opnår den forventede fødselsvægt, forklarer Trine Bay Laurberg. Netop det undersøger forskerne nu nærmere.
”Indtil videre har man haft en velbegrundet positiv indstilling til behandling med biologisk medicin under graviditet. Men det er relevant at undersøge, om behandlingen medfører, at kvinderne får mindre børn, end de ellers ville. Vi ved nemlig, at lavere fødselsvægt kan medføre en forøget risiko for udvikling af diabetes og hjerte-kar-sygdom senere i livet," forklarer hun.
Hæmmes dannelsen af blodkar i moderkagen?
En del af den inflammatoriske proces ved sygdomme som psoriasisgigt, leddegigt og rygsøjlegigt er en overproduktion af små blodkar i bindevævet og slimhinden i ledhulerne. Biologisk behandling i form af TNF-alfa-hæmmere nedsætter blandt andet dannelsen af disse små blodkar, og normalt bifalder man derfor denne virkning af medicinen.
Men fordi en moderkage er ét stort ’garnnøgle’ af blodkar, rejser forskerne bag projektet spørgsmålet, om den biologiske medicin også hæmmer dannelsen af blodkarrene i moderkagen – og dermed næringen til fosteret, forklarer Trine Bay Laurberg:
”Hvis det viser sig, at behandlingen har en negativ effekt på moderkagen, kan det komme til at betyde, at der fremover bliver skåret ned på biologisk til gravide.”
Hvis undersøgelsen giver en formodning om at den biologisk behandling har en ugunstig virkning på moderkagen og dermed på barnet, skal der desuden igangsættes større, internationale studier for at undersøge området nærmere, fortæller Trine Bay Laurberg. Endnu er det dog for tidligt for forskerne bag projektet at udtale sig om projektets sandsynlige udfald, understreger hun.
”Den igangværende undersøgelse belyser et område som ikke tidligere er beskrevet, så vidt vi ved. Men på nuværende tidspunkt er det endnu ikke muligt for os at udtale os om den biologiske medicins effekt på moderkagen og barnets fødselsvægt.”
For mange kvinder er det en bekymring at tage medicin under graviditeten – og forskerne bag projektet ønsker gennem projektet først og fremmest at blive bedre i stand til at rådgive kvinderne.
Om forskningsprojektet
Projektet undersøger moderkagen og fødselsvægten hos børn af:
- 40 raske kvinder
- 70 kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom (leddegigt/ psoriasisgigt/rygsøjlegigt/kronisk tarmbetændelse), der ikke får biologisk medicin
- 70 kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom, der får biologisk medicin
Under graviditeten bliver kvinderne ultralydsscannet og en mindre gruppe også MR-scannet. De får taget blodprøver, og når de er på sygehuset, udfylder de desuden et spørgeskema, som sygdomsaktivitet og trivsel vurderes ud fra. Undersøgelserne foregår 12, 20, 32 og 38 uger inde i graviditeten.
Forskerne laver samtidig et studie med deltagelse af samtlige kvinder med en kronisk inflammatorisk sygdom, som har født børn i årene 2008–2018 og har været i et ambulant forløb på Aarhus Universitetshospital. Her ser man på, hvad de nyfødte babyer og moderkagerne vejede, og om mødrene havde fået biologisk behandling under
graviditeten.
Forskningsprojektet modtager støtte fra Gigtforeningen.
Sent opstået leddegigt øger risikoen for knoglenedbrydning
Sent opstået leddegigt øger risikoen for knoglenedbrydning
Sent opstået leddegigt er en risikofaktor for knogleerosioner, selv med klinisk sygdoms remission.
Det viser en undersøgelse fra Kyoto Universitet i Japan, hvor forskere har sammenlignet kliniske data og laboratoriedata ved baseline med data et og to år efter indtræden for hhv tidligt opstået leddegigt (<60 år gammel, 117 patienter) og sent opstået leddegigt (≥60 år, 122 patienter).
Undersøgelsen er baseret på Kyoto-Rheumatoid Arthritis Management Alliance fra 2011 til 2015 med deltagelse af 2.182 leddegigtpatienter.
Resultaterne er offentliggjort i International Journal of Rheumatic Diseases.
Forskerne fandt ud af, at sygdomsaktiviteten var højere hos patienter med sent opstået leddegigt ved baseline. Imidlertid var sygdomsaktiviteten et eller to år efter den samme for sent og tidligt opstået leddegigt. Flere patienter med sent opstået leddegigt havde dog knogleerosioner ved baseline og efter to år.
Patienter med sent opstået leddegigt, der var positive for det anticrulinerede protein-autoantistof, men erosionsfri ved baseline, havde over 25 procent knoglerosioner efter et eller to år, selv hvis de havde klinisk remission - for patienter med tidligt opstået leddegigt havde ca. 10 procent erosioner.
"Optimale behandlingsstrategier, der forhindrer radiologisk skade, bør overvejes for patenter med sent opstået leddegigt," skriver forfatterne i deres konklusion.
