Troels Krarup Hansen har bekymret konstateret, at der er store kommunale forskelle på, hvordan man håndterer bevillingen af flash glukosemålere. ”I sidste ende står og falder det med, hvem der vurderer samt, hvilke kriterier, man vurderer ud fra. Der er helt klart ikke ensartede kriterier på tværs af landet i kommunerne,” siger han.
Professor: Stor forskelbehandling af diabetespatienter
Danske Regioner har besluttet, at alle voksne med dårligt reguleret type 1-diabetes kan bevilliges en flash glukosemåler. Det er glædeligt, men også patienter med diabetes, der ikke er dårligt regulerede samt nogle med type 2-diabetes vil have gavn af en glukosemåler, mener Troels Krarup Hansen, professor og formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, DES.
”Det er super positivt, og set fra selskabets side er det et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det ændrer dog ikke på, at der en restgruppe, som ikke er børn, og som ikke er dårligt regulerede patienter med type 1-diabetes, som vi vurderer, også kunne have gavn af en glukosemåler, men ikke kommer i betragtning til den,” siger Troels Krarup Hansen, formand for DES, og også direktør for Steno Diabetes Center Aarhus.
Meldingen fra Troels Krarup Hansen kommer i forbindelse med, at Danske Regioner i et sæt nye retningslinjer anbefaler, at alle voksne med dårligt reguleret og insulinkrævende type 1-diabetes skal tilbydes en flash glukosemåler. Tidligere var det blot børn og unge med dårligt reguleret og insulinkrævende type 1-diabetes, som fik tilbudt en flash glukosemåler.
Type 1-diabetespatienter falder mellem to stole
Regionerne er fortsat ikke færdige med at drøfte retningslinjerne for glukosemålere og befinder sig i øjeblikket forskellige steder i processen. Eksempelvis har Region Nordjylland godkendt retningslinjerne, mens andre regioner fortsat blot diskuterer dem.
”Vores eksperter i DES har været inde og se på glukosemålere til dem med type 1-diabetes og anbefaler klart, at det er et hjælpemiddel, der er til god gavn for alle med type 1-diabetes,” siger Troels Krarup Hansen.
Alligevel peger han på nogle problemområder, som opstår, når regionerne vælger blot at bevillige glukosemålere til dem, der er dårligt regulerede med type 1-diabetes.
”Der findes en stor målgruppe, - som hverken er børn eller dårligt regulerede patienter med type 1-diabetes, - der også vil have stor gavn af at have en glukosemåler,” siger Troels Krarup Hansen.
I øjeblikket er det hospitalerne, der udleverer behandlingsredskaber, hvorimod, det er kommunerne, der står for den del, der hedder udlevering af hjælpemidler.
Borgere kan lande mellem to stole, hvis de ikke opfylder kravene for at få udleveret en glukosemåler som et behandlingsredskab på et regionshospital. Dermed er der potentielt banet vej for, at patienter med type 1-diabetes, som egentlig kunne have gavn af en glukosemåler, ikke kan få den bevilliget.
Der kan dermed opstå et krydsfelt mellem kommuner og regioner, når det skal besluttes, om en borger kan have gavn af et få en glukosemåler bevilliget som et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab.
Det bekymrer Troels Krarup Hansen, at der vil være tilfælde, hvor det lykkedes at få blodsukkeret hos dårligt regulerede diabetespatienter under kontrol med hjælp fra en glukosemåler, men når patienterne bliver velregulerede, vil de skulle overgå til kommunerne, hvor de kan risikere, at de ikke er berettigede til en glukosemåler.
”I øjeblikket er der ikke nogen endelig aftale for området. Det ender nok med at blive håndholdt, så vi skal ud og vurdere fra person til person og ansøge de enkelte kommuner. Jeg forudser, at der vedvarende vil opstå problemer i den forbindelse,” siger Troels Krarup Hansen.
Han har bekymret konstateret, at der er store kommunale forskelle på, hvordan man håndterer bevillingen af flash glukosemålere.
”I sidste ende står og falder det med, hvem der vurderer samt, hvilke kriterier, man vurderer ud fra. Der er helt klart ikke ensartede kriterier på tværs af landet i kommunerne,” siger Troels Krarup Hansen, som vurderer, at forskelsbehandlingen vil fortsætte, indtil der kommer klare retningslinjer for området.
Hvis alle regionerne godkender retningslinjerne, vil det dog være et skridt i den rigtige retning, mener Troels Krarup Hansen.
”Jeg mener, at det er vigtigt, at processen er dynamisk og at DES bidrager med ny viden på området. Vi skal følge de dårligt regulerede patienter og evaluere, hvordan det går dem, når de får en glukosemåler,” siger Troels Krarup Hansen.
Vi glemmer betydningen af god livskvalitet
For Troels Krarup Hansen er det problematisk, når man fokuserer ensporet på de hårde endepunkter så som død, nedsat nyrefunktion eller mistet syn i forskningen og glemmer betydningen af god livskvalitet i processen.
”Det er min klare lægefaglige og personlige oplevelse, at en flash glukosemåler gør en kæmpe forskel for rigtig mange patienter. En glukosemåler gør det markant meget nemmere og tryggere at leve livet med diabetes,” siger Troels Krarup Hansen.
Han fortæller, at patienterne rapporterer om, at det betyder meget for dem lige nu og her, når de får bevilliget en flash glukosemåler. Det spiller ind på trygheden, og det betyder, at diabetespatienter kan leve et langt mindre kompliceret liv, mener Troels Krarup Hansen.
”Det er helt lavpraktisk ekstremt bøvlet at skulle prikke sig i fingeren, når man måske arbejder på et stillads eller er sygeplejerske. Derfor er der mange situationer, hvor en glukosemåler bare er et fantastisk hjælpemiddel eller behandlingsredskab,” siger Troels Krarup Hansen.
Og hvad med type 2 diabetes?
”Blandt de insulinkrævende og dårligst regulerede patienter med type 2-diabetes, kan der også være en lille gruppe, som potentielt også kan have glæde af en glukosemåler,” siger Troels Krarup Hansen.
Han mener, at vi i fremtiden vil se en tendens til, at eksperterne i højere grad vil komme til at undersøge mulighederne for, at en glukosesensor også bliver en reel mulighed blandt dem med dårligt reguleret og insulinkrævende type 2-diabetes.
”Tilgangen har været, at vi skal starte det sted, hvor det giver mest mening. Det er typisk hos børn og dem, der har type 1-diabetes og skal have insulin mange gange om dagen, men der er næppe tvivl om, at der vil være en gruppe af insulinbehandlede type 2-diabetespatienter, som også på sigt kan have gavn af at have en glukosemåler,” siger Troels Krarup Hansen.
Han peger på en mindre gruppe, som har haft type 2-diabetes i mange år og får en insulinbehandling, der minder meget om den, man bruger ved type 1-diabetes.
”For dem, der både får langtidsvirkende og hurtigvirkende insulin, vil en glukosesensor i princippet have den samme effekt som behandling/hjælpemiddel, som den har til dem med type 1-diabetes. For den målgruppe, kunne en potentiel glukosemåler være relevant,” siger Troels Krarup Hansen.
Fakta om retninglinjerne
Danske Regioner har besluttet, at alle voksne patienter over 19 år med type 1-diabetes, som har et ustabilt, højt blodsukker, tilbydes en flash glukosemåler. Ustabilt og højt blodsukker kategoriseres ved HbA1c på eller over 70 mmol/mol.
Tildeling af en flash glukosemåler skal ske på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte patient. Ud over gruppen med dårligt reguleret diabetes vil nogen kunne få en flash glukosemåler på grund af individuelle forhold. Her skal faktorer som glykæmisk status, konkurrerende lidelser, senkomplikationer, psykiske lidelser, handicaps og demens tages ind i vurderingen, foruden særlige problemstillinger som stikkeangst eller angst for hypoglykæmi.
Læge og patient skal gå i dialog omkring den individuelle vurdering.
Allerede i 2018 besluttede regionerne, at alle børn og unge med type 1-daibetes kan få tilbudt en flash glukosemåler, som de kan beholde også i voksenalderen.
De nye retningslinjer udrulles efter planen i andet halvår af 2019.