Skip to main content

Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle.
Allergivaccination genopretter immunsystemet ved gradvis at opbygge tolerance over for de allergener, du ikke kan tåle.

7 gode råd om græspollenvaccination

Lider du af kløende øjne, løbende næse og har du det generelt skidt pga. pollenallergi, så få her alt at vide om at blive vaccineret for græspollen.

{snippet allergi}

Sæsonen for græspollenallergi er på sit højeste. Det betyder at du måske går rundt og er generet af kløende øjne, løbende næse og influenzalignende symptomer. Er du en af dem der er hårdt ramt, kan du heldigvis få gjort noget ved din pollenallergi, hvis din symptomlindrende medicin ikke virker i tilstrækkelig grad.

Seniorforsker Jørgen Nedergaard Larsen fra den danske allergivaccinevirksomhed ALK giver her gode råd om at blive vaccineret mod allergi.

1. Skal jeg overhovedet vaccineres?

- Det kommer an på, hvor svære symptomer du har. Er dine symptomerne så slemme, selvom du tager symptomlindrende medicin, at din sygdom påvirker dit arbejdsliv, skolegang og fritidsliv, bør du tale med en læge, om allergivaccination er en mulighed for dig.

2. Hvem kan blive vaccineret for græspollenallergi?

- Vaccination er for de patienter, der er så hårdt ramt af deres græspollenallergi, at symptomlindrende medicin ikke virker tilfredsstillende.

3. Hvordan foregår vaccinationen?

- Græspollenallergi og husstøvmideallergi kan i dag behandles med tabletvacciner, mens for eksempel allergi over for birkepollen behandles med injektionsvacciner.

4. Er det besværligt at blive vaccineret?

- Tabletvaccinerne mod græspollenallergi og husstøvmideallergi skal tages én gang dagligt i tre år og kan tages derhjemme, efter den første tablet er taget under lægeligt opsyn. Injektionsvaccinerne gives af en læge med erfaring i at behandle allergiske sygdomme og begynder med en opdoseringsperiode, hvorefter du overgår til en vedligeholdelsesbehandling hver 6.-8. uge i tre år.

5. Forsvinder mine symptomer, hvis jeg bliver vaccineret?

- Allergivaccination går ud på, at man får tilført en nøje afmålt dosis af det stof, som kroppen reagerer på. Dermed genopbygger man immunforsvarets tolerance, så den allergiske reaktion mindskes eller helt forsvinder. Dette betyder for nogle, at de kun har meget få symptomer og for andre, at de svære symptomer mindskes og antallet af dage med svære symptomer reduceres.

6. Virker behandlingen?

- I en dobbeltblindet, placebo-kontrolleret undersøgelse af 634 patienter fra otte forskellige lande, viste resultaterne, at 82 procent af de voksne patienter, som modtog både tabletvaccine mod græspollenallergi og symptomatisk behandling, følte sig ’bedre’ eller ’meget bedre’ i forhold til tidligere allergisæsoner. Senest har en analyse, hvor næsten 3000 græspollenallergikere blev behandlet med græspollenvaccine vist, at behandlingen har langsigtet effekt.

7. Hvornår er det bedst at blive vaccineret?

Allergivaccination skal påbegyndes i så god tid som muligt inden pollensæsonen. Det vil for græspollenallergi sige til efteråret. Du kan læse mere om græspollenallergi og allergivaccination på www.alk.dk