Nyt stof forbedrer livet for bløder-børn
Det nye antistof emacizumab (Hemlibra) kan forbedre livet for børn med blødersygdommen hæmofili A.
Det viser forskning, som blev præsenteret på ASH, som er eksperterne i blodsygdomme, hæmatologernes, internationale kongres. Den har netop været afhold i Atlanta i USA.
Forskning viser, at emicizumab effektivt forhindrer blødninger hos børn med hæmofili A. I studiet oplevede 95 procent af patienterne ingen blødningsbegivenheder, der krævede behandling. Det tyder på, at lægemidlet er yderst effektivt til forebyggelse af blødninger forbundet med hæmofili A.
Resultaterne afslørede også en stærk sikkerhedsprofil med ingen alvorlige bivirkninger relateret til lægemidlet.
Forsøgets resultater vil ændre standarden for behandling af børn med hæmofili A med hæmmere, mener førsteforfatter Guy Young, som er leder for hæmostase- og tromboseprogrammet på Children's Hospital Los Angeles og University of Southern California, USA
”Før dette stof havde vi ikke meget effektive måder at forebygge blødning hos disse patienter. Dette stof har vist et meget højt niveau af effektivitet til forebyggelse af disse blødningshændelser. Det har ændret livet for de børn, jeg har behandlet,” siger Guy Young.
