Dansk studie: Ni ud af ti fik mindre åreforkalkning med intensiv behandling

Medicin kan få aflejringer i hjertets blodårer til at skrumpe. Nye resultater fra et dansk forsøg viser, at ni ud af ti patienter fik mindre åreforkalkning med en kombination af to kolesterolsænkende lægemidler.

Når kolesterol og andre stoffer gennem årene ophobes i blodårernes vægge, kan blodårerne blive forsnævrede. Men aflejringerne kan også blive mindre igen, hvis kolesterolet sænkes med medicin.

Det viser nye resultater fra det danske FLOWPROMOTE-forsøg, hvor forskerne har fulgt 104 patienter med nyligt konstateret åreforkalkning i hjertets blodårer.

Efter halvandet år var den samlede mængde aflejringer i gennemsnit blevet 21 procent mindre hos patienter, der fik den mest intensive behandling. Det svarer til omkring en femtedel. Blandt patienter på en anden kolesterolsænkende behandling var reduktionen knap 14 procent.

Resultaterne er netop offentliggjort i en ny analyse i JAMA Cardiology. Analysen bygger videre på det forsøg, som Medicinsk Tidsskrift omtalte den 30. maj.

Dengang fremhævede hjertelæge og forsker Martin Bødtker Mortensen, som er førsteforfatter på begge forskningsartikler, betydningen af at sætte ind, mens aflejringerne overvejende består af fedt.

”Det er derfor et vigtigt budskab til sundhedspersonale, at hvis man sætter aggressivt ind på et tidligt stadie, så behøver åreforkalkning ikke at udvikle sig. Tværtimod,” sagde Martin Bødtker Mortensen til Medicinsk Tidsskrift den 30. maj.

To typer medicin arbejder sammen

Patienterne havde åreforkalkning i kranspulsårerne. Det er blodårerne uden på hjertet, som forsyner hjertemusklen med ilt og næring. Hos patienterne var mindst én af blodårerne forsnævret med over 50 procent, og undersøgelser viste, at blodforsyningen var påvirket.

De havde ikke tidligere været i længerevarende behandling med statiner. Statiner er en almindelig type kolesterolsænkende medicin, som hæmmer leverens dannelse af kolesterol.

Forskerne fordelte ved lodtrækning patienterne i to grupper. Den ene fik statinet atorvastatin. Den anden fik et andet statin, rosuvastatin, sammen med lægemidlet ezetimib.

Ezetimib sænker kolesterolet ved at hæmme optagelsen af kolesterol fra tarmen. Kombinationen af et statin og ezetimib virker derfor to forskellige steder i kroppen.

Efter halvandet år havde 47 af de 52 patienter på kombinationsbehandlingen fået mindre åreforkalkning. Det svarer til 90 procent. I gruppen på atorvastatin gjaldt det omkring tre ud af fire.

Også kolesteroltallet faldt mest hos patienterne på kombinationsbehandlingen. Forskerne målte især LDL-kolesterol, som ofte kaldes det dårlige kolesterol, fordi det bidrager til aflejringer i blodårernes vægge.

Ifølge forskernes opgørelse faldt LDL-kolesterolet med 65 procent på kombinationsbehandlingen og 38 procent på atorvastatin. Ved opfølgningen lå det i gennemsnit omkring henholdsvis 1,1 og 1,8 mmol/l, omregnet til den måleenhed, som normalt bruges ved danske kolesterolmålinger.

Jo lavere LDL-kolesterol patienterne opnåede under behandlingen, desto større var tilbagegangen i aflejringerne.

”Vi ser en tydelig sammenhæng mellem, hvor langt vi får LDL-kolesterolet ned, og hvor meget åreforkalkningen går tilbage. Det understreger, at det ikke kun handler om at sætte patienterne i behandling, men også om at følge op og sikre, at de når deres behandlingsmål,” siger Martin Bødtker Mortensen i en ny pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Det var især aflejringer uden kalk, der skrumpede

Selv om sygdommen hedder åreforkalkning, består aflejringerne af flere forskellige stoffer, blandt andet kolesterol og kalk. Læger kalder også aflejringerne for plak.

Aflejringerne kan vokse og gøre blodårerne så snævre, at hjertemusklen får for lidt blod. Hvis overfladen på en aflejring brister, kan blodet desuden størkne på stedet og danne en blodprop, som helt eller delvist lukker blodåren.

I majinterviewet forklarede Martin Bødtker Mortensen, at aflejringer tidligt i sygdomsforløbet overvejende består af fedt, mens kalk fylder mere senere. Forskerne havde set særlig stor tilbagegang hos patienter med primært fedtholdige aflejringer.

Den nye analyse giver flere tal på, hvordan aflejringerne ændrede sig. Forskerne brugte CT-scanninger til at måle både den samlede mængde aflejringer og de dele, som indeholdt kalk eller var uden kalk. Patienterne blev scannet ved forsøgets begyndelse og igen efter ni og 18 måneder.

Den del af aflejringerne, som var uden kalk, blev i gennemsnit 28 procent mindre på kombinationsbehandlingen og 20 procent mindre på atorvastatin. Hos næsten alle patienter på kombinationsbehandlingen – 51 af 52 – kunne forskerne måle en tilbagegang i den del.

Mængden af forkalkede aflejringer voksede til gengæld i begge grupper. Samlet fyldte aflejringerne alligevel mindre, fordi tilbagegangen i delen uden kalk var større.

Vil behandle mere intensivt fra begyndelsen

Valget af patienter er vigtigt for forståelsen af resultaterne. Tidligere undersøgelser har også vist, at kolesterolbehandling kan få åreforkalkning til at gå tilbage. Men mange af undersøgelserne har omfattet patienter, som allerede havde fået medicinen i flere år.

”Vi valgte at gå anderledes til værks. Vi fandt patienter med betydelig åreforkalkning, som ikke tidligere havde været i kolesterolsænkende behandling,” sagde Martin Bødtker Mortensen til Medicinsk Tidsskrift den 30. maj.

Han efterlyste samtidig mere intensiv behandling fra begyndelsen hos patienter med påvist åreforkalkning. I interviewet beskrev han kombinationen af statin og ezetimib som en billig behandling, som også kan bruges hos den praktiserende læge.

”Det er behandlinger, som anvendes bredt, men ikke så ofte i kombination med mindre, at man har haft blodpropper eller har fået foretaget en ballonudvidelse. Det mener jeg, at man med fordel kan lave om på, for vi viser i FLOWPROMOTE, at der er en klar ekstra gevinst ved at give en mere aggressiv behandling end blot en statin alene,” sagde han.

Han pegede også på muligheden for på længere sigt at mindske behovet for ballonudvidelser. Ved en ballonudvidelse åbner læger en forsnævret blodåre ved hjælp af en lille ballon, som føres frem gennem et tyndt kateter.

Om mere intensiv kolesterolbehandling kan mindske behovet for indgrebet, må større undersøgelser afklare. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt den større tilbagegang i aflejringerne med kombinationsbehandlingen fører til færre blodpropper end behandlingen med atorvastatin.

Den nye analyse følger ændringer på scanninger over halvandet år. Patienterne var i gennemsnit 64 år, og 79 procent var mænd. Resultaterne giver især viden om behandling af patienter med nyligt konstateret sygdom i hjertets kranspulsårer.

FLOWPROMOTE er gennemført med deltagelse af Aarhus Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus og er støttet af Novo Nordisk Fonden.