"Bugspytkirtelkræft har tidligere nærmest været en dødsdom, men det er det ikke længere. Fælles for alle kræftsygdommene er, at vi ser resultaterne af målrettet indsats - både klinisk og politisk. Det er godt gået," siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Opløftende nye tal: Overlevelsen stiger markant for flere af de mest dødelige kræfttyper
Flere danskere overlever kræft end tidligere. Udviklingen ses ikke kun i de kræftformer, hvor der tilbydes screening, men også i nogle af de mest alvorlige diagnoser.
Det fremgår af rapporten ´Kræftoverlevelse i Danmark 2010-2024´ fra Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene dækker perioden fra 2010-2012 til 2022-2024 og bygger på data fra Cancerregisteret og CPR. Overlevelsen er opgjort som relativ overlevelse – altså en sammenligning mellem kræftpatienters overlevelse og overlevelsen blandt jævnaldrende i befolkningen med samme køn. Metoden bruges for at få et mål for, hvor stor en del af dødeligheden der hænger sammen med selve kræftsygdommen.
Samlet set er femårsoverlevelsen for alle kræftformer – bortset fra den mest fredelige type hudkræft – steget fra 64 procent til 74 procent for kvinder og fra 61 procent til 71 procent for mænd siden 2010-2012. Étårsoverlevelsen er i samme periode steget fra 78 procent til 86 procent for kvinder og fra 77 procent til 84 procent for mænd.
Fremgangen ses også i den seneste opgørelse. Fra 2019-2021 til 2022-2024 er femårsoverlevelsen steget fra 72 til 74 procent for kvinder og fra 70 til 71 procent for mænd. Det er mindre skridt end tidligere i perioden, men når næsten 50.000 danskere hvert år får en kræftdiagnose, betyder selv ét enkelt procentpoint, at flere hundrede ekstra patienter i hver årgang lever fem år efter diagnosen. For mange markerer femårspælen et vendepunkt i et kræftforløb – et tidspunkt, hvor kontrollerne tynder ud, og hverdagen gradvist finder en ny form.
"Særligt lungekræft, bugspytkirtelkræft og nyrekræft skiller sig ud med markante forbedringer i 5-årsoverlevelsen gennem de seneste år. Udviklingen understreger, at fremskridt i diagnostik, behandling og patientforløb også kommer de kræftformer til gode, hvor tidlig opsporing ikke sker via systematisk screening,” siger afdelingschef Mette Keis Jepsen fra Sundhedsdatastyrelsen.
Lungekræft: fra 19 til 38 procent
Lungekræft er fortsat en af de kræftformer med dårligst prognose. Alligevel viser tallene en markant udvikling.
Femårsoverlevelsen for kvinder med lungekræft var 19 procent i 2010-2012. I 2022-2024 er den steget til 38 procent. For mænd er den steget fra 13 procent til 27 procent. For kvinder svarer det til en stigning på 19 procentpoint, for mænd 14 procentpoint.
Også étårsoverlevelsen er forbedret markant. For kvinder er den steget fra 45 procent til 64 procent og for mænd fra 37 procent til 55 procent i samme periode. Leverkræft viser ligeledes fremgang. Étårsoverlevelsen for mænd er steget fra 28 procent til 48 procent siden 2010-2012, og for kvinder fra 36 procent til 44 procent.
Nyrekræft og bugspytkirtelkræft rykker
Nyrekræft har oplevet en af de største forbedringer i femårsoverlevelsen. For mænd er den steget fra 64 procent til 82 procent, og for kvinder fra 62 procent til 81 procent siden 2010-2012.
Bugspytkirtelkræft er fortsat blandt de mest alvorlige kræftformer, men også her ses fremskridt. Femårsoverlevelsen for mænd er steget fra 6 procent til 17 procent siden 2010-2012. For kvinder fra 8 procent til 14 procent.
"Bugspytkirtelkræft har tidligere nærmest været en dødsdom, men det er det ikke længere. Fælles for alle kræftsygdommene er, at vi ser resultaterne af målrettet indsats - både klinisk og politisk. Det er godt gået," siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, i en kommentar til de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
"Bag statistikken gemmer sig rigtige menneskers liv og historier, så det er positivt, når der sker fremskridt," siger Jesper Fisker.
Han peger samtidig på, at der fortsat er udfordringer.
"Kræftpatienternes prognose skal ikke afhænge af, hvor man bor i landet. Den ulighed skal der gøres op med, og jeg forventer, at både Kræftplan 5 og sundhedsreformen er med til at udligne de forskelle," siger Jesper Fisker.
For mange får stadig kræft
Selv om overlevelsen stiger, får næsten 50.000 danskere hvert år en kræftdiagnose.
"Det er vigtigt, at færre danskere overhovedet får sygdommen. Det kræver handling på både tidligere opsporing og diagnostik men også en mere ambitiøs forebyggelsespolitik - især på tobaksområdet med højere priser og lavere tilgængelighed," siger Jesper Fisker.
Tallene viser en klar fremgang i behandlingsresultaterne. Samtidig understreger de, at kræft fortsat er en af de største sygdomsbyrder i Danmark – både målt i antal nye tilfælde og i antallet af mennesker, der lever med eller efter en kræftdiagnose.