Skip to main content


Op mod 25 procent af alle konsultationer handler om hud. Alligevel er der for eksempel i Region Midtjylland kun fire timers undervisning om det på speciallægeuddannelsen, fortæller Anne Sofie Frølunde.

20-25 procent af alle konsultationer hos praktiserende læger handler om hud

Hudsygdomme er en hyppig gæst i konsultationen i almen praksis, men mange praktiserende læger føler sig udfordrede på deres viden om hudsygdomme og opsøger selv ekstra undervisning for at få mere indsigt. Det viser et nyt studie, der peger på mere undervisning på speciallægeuddannelsen som en del af løsningen.

Det nye studie er fra Klinik for Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, der har undersøgt lægers opfattelse af dermatologiske sygdomme og særligt atopisk dermatitis (AD) i almen praksis. Studiet er baseret på besvarelser af spørgeskemaer sendt ud til samtlige 298 alment praktiserende læger i Region Nordjylland i 2022. Ud af de 94 respondenter svarede 43 procent, at de selv har opsøgt ekstra undervisning om dermatologiske sygdomme. Ifølge Anne Sofie Frølunde, der er læge, ph.d.-studerende og førsteforfatter på studiet, tyder resultaterne på, at der med fordel kunne være mere undervisning i dermatologi på speciallægeuddannelsen:

”Vi ser det som et tegn på, at lægerne selv føler, de mangler viden. De praktiserende læger i Danmark er gatekeepers, der skal beslutte, hvem der skal sendes videre til specialister, men når det kommer til hudsygdomme, får de en meget begrænset uddannelse – både på medicinstudiet og på speciallægeuddannelsen.” Anne Sofie Frølunde mener, at mængden af dermatologi-undervisning ikke afspejler hyppigheden af konsultationer, hvor patienten bringer en hudproblematik på banen enten som den primære eller den sekundære årsag til besøget.

”Mange patienter bliver behandlet rigtig godt ude i almen praksis, men vi møder også patienter, der er underbehandlet eller ikke har fået den optimale behandling, inden vi ser dem,” siger hun.   

Dermatologi underprioriteres

De nordjyske læger i studiet vurderer selv, at 10 til 20 procent af deres konsultationer omhandler hudrelaterede problematikker, hvilket gør det til en af de hyppigste sygdomstyper, der møder de praktiserende læger. Resultatet stemmer overens med tidligere studier, fortæller Anne Sofie Frølunde:

”Der er udført internationale studier i lande med sundhedssystemer sammenlignelige med Danmarks, der viser, at op mod 25 procent af alle konsultationer handler om hud. Så er det vildt, at der for eksempel i Region Midt kun er fire timers undervisning om det på speciallægeuddannelsen,” siger hun.

Foruden dermatologiundervisningen på speciallægeuddannelsen, får lægerne sammenlagt omkring 24 timers undervisning på medicinstudiet. Det hænger dårligt sammen med, at dermatologi er et stort speciale med mere end 3.000 diagnosekoder, mens op mod 70 procent af befolkningen har en behandlingskrævende hudsygdom, siger Anne Sofie Frølunde.

”Det er altså noget, lægerne hyppigt støder på, og derfor er det vigtigt, at de får tilstrækkelig undervisning,” siger hun og understreger samtidig, at studiet er lavet i en anerkendelse af, hvor udfordrende det kan være at arbejde som AP-læge og for at blive klogere på, hvilke udfordringer de oplever, så der kan udvikles målrettede løsninger.

Svært at lære

Udover et sparsomt fokus på dermatologi på speciallægeuddannelsen peger Anne Sofie Frølunde også på, at behovet for ekstra undervisning kan skyldes, at det er svært at lære fra sig, hvis man selv mangler viden.

”Lægerne skal også uddanne deres yngre kolleger, men det kan være svært, hvis man ikke selv er helt sikker i sin sag. Det, tror jeg, er en af de største udfordringer,” siger hun og nævner, at de lange ventetider for at komme til en hudlæge yderligere forstærker behovet for, at den almen praktiserende læge kan håndtere behandlingen imens. 

”Når de henviser patienter til os, vil der ofte være en lang periode, hvor lægen stadig skal stå for behandlingen, inden de får en tid, og det kan være en udfordring, hvis man mangler viden,” siger Anne Sofie Frølunde. Det vil derfor være en win-win-situation, hvis de kommende praksislæger allerede på deres speciallægeuddannelse bliver bedre klædt på til at behandle hudsygdomme, der ikke nødvendigvis kræver en henvisning til en dermatologisk afdeling – for færre henvisninger kan måske være medvirkende til at få de lange ventelister længere ned.

”Med rigtig god uddannelse og undervisning vil en del af de patienter, som ikke har svær nok sygdom til at få systemisk behandling, kunne blive i primærsektoren i stedet for at komme ind til os. Det kan være medvirkende til at nedbringe ventetiderne for patienter med mere udbredt sygdom,” siger Anne Sofie Frølunde og fortæller, at en stor del af de henviste patienter fra både praktiserende læger og hudlæger fortsætter med topikal behandling (cremer, salver, geler, lotioner eller sprays), efter henvisningen. En behandling, hun altså mener, sagtens kan varetages i almen praksis.

Atopisk dermatitis udfordrer mest

Det nye studie viser, at patienter med atopisk eksem (AD) er dem, som lægerne oftest møder og synes er sværest at behandle. Lægerne nævner også, at atopisk eksem hos børn, godartede hudforandringer (seborrhoisk keratose) og akne er de tre hudsygdomme, de ser mest i deres praksis, og at sygdomsbyrden ved AD er højere for både børn og forældre sammenlignet med andre kroniske sygdomme. Sammenlignet med andre kroniske sygdomme angiver 23 procent af lægerne, at en konsultation med AD er mere kompleks, mens 40 procent svarer, at henvisningsraten for AD er højere. Og så angiver de, at patienter med AD oftere vender tilbage til flere konsultationer. Årsagerne til lægernes svar kan være mange, siger Anne Sofie Frølunde, men det kan muligvis være, fordi de ”ikke altid når helt i mål med behandlingen,” siger hun.

Hormoncreme ud af tuben

Det underbygges af et andet studie, som Anne Sofie Frølunde er medforfatter til, hvor man har undersøgt, hvordan patienter med AD bliver behandlet og henvist fra henholdsvis praktiserende læger og praktiserende dermatologer til hospitalers dermatologiske afdelinger. I studiet finder de blandt andet, at de fleste henvisninger fra almen praksis omhandlende AD sker på grund af akut opblussen af sygdom. Desuden viste studiet, at langt færre patienter, som blev henvist fra praktiserende læger, havde fået behandling med en særlig type creme (calcineurin-hæmmere), sammenlignet med patienter, der blev henvist fra hudlæger. Ifølge Anne Sofie Frølunde bliver behandlinger med hormoncremer heller ikke altid brugt korrekt i forhold til de gældende anbefalinger.

”Vi ser stadig, at der er en frygt forbundet med brug af hormoncremer blandt både læger og patienter på grund af deres bivirkninger. Det er en rigtig god behandling, men den virker kun, hvis den kommer ud af tuben,” siger hun.

“Nu, hvor jeg alligevel er her…”

I studiet svarede 64 procent af lægerne, at mellem 5 og 10 procent af deres konsultationer handler om hudsygdomme som hovedårsagen til besøget. Derudover svarede 22 procent, at når patienter kommer med andre helbredsproblemer, ønsker 10 til 20 procent af dem også at tale om en hudlidelse under samme konsultation. Samlet set betyder det, at hudsygdomme spiller en rolle i 10 til 20 procent af lægernes konsultationer.

 

Artiklen er en let redigeret udgave af artikel udgivet i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2024