"Faktisk er det også lagt ind i Sundhedsreformen, at regionerne skal overtage ansvaret, herunder det økonomiske ansvar, for akutpladserne. Måske kan vi derved undgå, at de mest sårbare patienter kommer for hurtigt hjem. Vi bør fremover kunne nedbringe tallet for akutte genindlæggelser,” siger Christian Nikolaj Petersen.
Færre amputationer – men for mange akutte genindlæggelser efter operation
Efter den såkaldte amputationsskandale i 2022, fortsætter amputationsraten med at falde for tredje år i træk. Det viser en ny årsrapport fra Landsregistret Karbase. Til gengæld bliver en femtedel af alle åbent opererede patienter akut genindlagt. Det overrasker styregruppen bag rapporten, som mener, at det tal skal ned - blandt andet gennem bedre forebyggelse.
Årsrapporten, som er publiceret af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), viser, at 39,9 (svarende til 961 personer) per 100.000 indbyggere over 50 år fik en større amputation i opgørelsesperioden 2023 til 2024. Året før var det 41,3, i 2020/2021 var det 48,2 per 100.000 indbyggere.
Formanden for Landsregistret Karbase karkirurg Christian Nikolaj Petersen fra Aalborg Universitetshospital forventer yderligere fald i takt med, at amputationsforebyggende tiltag implementeres bredt. Det til trods for, at der er flere ældre patienter.
”Det er ikke fordi, at vi har opfundet nye behandlingsmetoder. Men jeg er helt overbevist om, at det er et øget fokus på området, som vi nu kan se slår igennem i tallene. Det fokus findes alle steder i sundhedsvæsenet nu. Hos den praktiserende læge, hos social- og sundhedssygeplejersken og hos sårsygeplejersken, som ser patienten ude i eget hjem. Der er en stigende bevidsthed hele vejen rundt om, at det er vigtigt at få patienten det rigtige sted hen på det rette tidspunkt.”
Dertil fremhæver Christian Nikolaj Petersen, at der i dag, efter amputationssagen i 2022, er kommet et øget samspil på tværs af sundhedsvæsenet i forhold til den udsatte og sårbare gruppe af patienter, ligesom der også afholdes flere multidisciplinære konferencer om den enkelt patient. Christian Nikolaj Petersen forventer yderligere fald af amputationsraten i takt med, at flere tiltag implementeres.
Bedre fat i bunden af isbjerget
Karkirurgiske indgreb som infrainguinal bypass, hvor blodet ledes uden om blokerede blodårer under lysken, og ballonudvidelse, der udvider forsnævrede blodårer, kan forbedre blodforsyningen til benet og ofte forhindre amputationer. Derfor er det bestemt værd at bemærke, mener Christian Nikolaj Petersen, at raten for amputationsforebyggende indgreb går op, mens amputationsraten går ned. På ét år er amputationsforebyggende indgreb per 100.000 indbyggere steget fra 60,4 til 61,4.
”I dag er de forebyggende tiltag primært rettet mod de amputationstruede. Men de udgør kun toppen af isbjerget. Sundhedsreformen sætter mere fokus på forebyggelse, og der er i højere grad end tidligere afsat ressourcer til forebyggelse. Det er helt vildt godt, og jeg forventer, at det vil få amputationsraten til at falde yderligere. Vi skal nemlig også have bedre fat i bunden af isbjerget.”
For eksempel mener Christian Nikolaj Petersen, at man på de karkirurgiske afdelinger kan blive bedre til at være mere opmærksomme på og reagere på de patienter, som har ’vindueskiggergang.’
”Vi ser 6.000 patienter af disse patienter om året i landets karkirurgiske ambulatorier For nogle af dem kan den åreforkalkning, som de plages af, blive en ’ben-truende’ åreforkalkning, hvis ikke de kommer i behandling i tide. Vi skal også blive bedre til at klæde de praktiserende læger på. De amputationstruede er nemlig ikke sjældne gæster i almen praksis, og sygdommen er ikke ny. Det er en postindustriel sygdom, som ligger i samme kategori som iskæmi i hjerne og hjerte, og vi ved godt, hvad der skal til for at forebygge den,” siger Christian Nikolaj Petersen, som også mener, at det, at man fremover får samlet og formaliseret de forebyggende kræfter nødvendigvis må betyde, at man samlet set bliver bedre til den forebyggende indsats.
”I dag har vi på de karkirurgiske afdelinger et godt samarbejdet med landets kommuner, men det er stadig lidt tungt. Sundhedsreformen bør føre til, at det samarbejde bliver mere strømlinet,” siger han.
Accelererede patientforløb måske årsag til flere genindlæggelser
Akutte genindlæggelser er en ny indikator i årsrapporten, som virkelig viser, at der er tale om en udsat og særdeles sårbar patientgruppe, siger Christian Nikolaj Petersen.
”Andelen af patienter, der genindlægges akut, uanset årsag – i mere end 12 timer inden for 30 dage efter udskrivelse efter have fået foretaget operation for kritisk iskæmi (infrainguinal bypass samt PTA under ligamentet) – er samlet set 20 procent. Og der er tale om alle mulige genindlæggelser, både af mindre og mere alvorlig karakter. Operationen kan være vellykket, men måske pådrager patienten sig en blærebetændelse, falder i hjemmet eller bliver dehydreret. Men der kan også være tale om genindlæggelser af mere alvorlig karakter, for eksempel på grund af et stroke.”
En infrainguinal bypass er en operation, hvor læger laver en ny "blodårevej" under lysken (inguinal betyder lyske) for at lede blodet uden om en blokeret åre og sikre bedre blodforsyning til benet.
PTA under ligamentet (perkutan transluminal angioplastik) er en metode, hvor man med et lille ballonkateter udvider en forsnævret blodåre under lyskeledbåndet, så blodet kan strømme frit igen. Begge metoder kan hjælpe med at undgå amputation ved at sikre, at vævet får nok blod og ilt.
Patienterne er skrøbelige og ældre, ofte med hjerteproblemer, KOL og diabetes. De ryger, bevæger sig for lidt og har forkalkede blodkar. En vis andel af akutte genindlæggelser er derfor forventelig, understreger Christian Nikolaj Petersen. Men genindlæggelserne er omkostningstunge både for samfundet, sygehusvæsenet og for patienten. Christian Nikolaj Petersen pointerer, at det overrasker styregruppen bag rapporten, at det på landsplan er en femtedel af alle åbent opererede patienter, som bliver akut genindlagt.
”Vi ved, at patientgruppen er meget udsat med stor dødelighed. Mange kræftpatienter har en bedre overlevelsesprocent end vores patienter. Men det høje antal akutte genindlæggelser kan også have noget at gøre med, at vi i dag har et meget accelereret patientforløb. Det er ikke fordi, at man nødvendigvis har godt af at være længe indlagt, men vi skal blive bedre til at identificere de patienter, som skal have en længere indlæggelse og har brug for mere ro, inden de kan komme hjem. Faktisk er det også lagt ind i Sundhedsreformen, at regionerne skal overtage ansvaret, herunder det økonomiske ansvar, for akutpladserne. Måske kan vi derved undgå, at de mest sårbare patienter kommer for hurtigt hjem. Vi bør fremover kunne nedbringe tallet for akutte genindlæggelser,” siger Christian Nikolaj Petersen.
Styregruppen har blandt andet et skarpt fokus på, at der i fremtiden også skal være et mere vågent øje på de patienter, som allerede er i medicinsk behandling, får vejledning og er i gang med genoptræning.
”Dem følger vi ikke i dag. Men det skal vi gøre fremover. På den måde skal vi også skifte vores fokus og arbejde mere i tråd med Sundhedsreformens ambition om at arbejde mere med forebyggelse.”