"Det, vi har fat i, som er vældig vigtigt, er én yderligere dimension, som er meget perspektivrig, fordi den tyder på, at man måske kan vaccinere sig ud af risikoen for MS (multipel sclerose, red.),” siger Klaus Rostgaard.
Dansk forsker: Det tyder på, at man måske kan vaccinere sig ud af risikoen for at få sclerose
Epstein-Barr virus (EBV) er et af de mest almindelige vira i verden, og de fleste danskere inficeres med den meget tidligt i livet og har naturligt virussen i kroppen resten af livet. At man først senere i livet – i teenageårene eller senere – udsættes for Epstein-Barr-virus kan være en medvirkende årsag til, at man får multipel sclerose (MS), antyder et nyt dansk registerstudie.
Resultaterne af det nye studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Brain, kan vende forståelsen af sammenhængen mellem sclerose og Epstein-Barr-virus – samt formålet med en mulig vaccine – på hovedet.
Det nye studiet føjer nemlig nye aspekter til debatten om Epstein-Barr-virussets rolle ved udviklingen af multipel sclerose (MS). Debatten fik nyt liv, da to internationale studier for et år siden fandt en meget kraftig association mellem MS og forudgående Epstein-Barr-virus-infektion.
Især det ene studie, som var ledet fra Harvard T. H. Chan School of Public Health, fik stor opmærksomhed, der også nåede de internationale mainstream-medier med en konklusion om, at Epstein-Barr-virus er medvirkende årsag til MS, og at man potentielt vil kunne forebygge sygdommen ved hjælp af en vaccine.
I det netop publicerede studie når forskerne imidlertid frem til, at det måske ikke er eksponeringen i sig selv, men det, at den sker senere i livet, der medfører biologiske processer, der kan udløse MS.
Epstein-Barr virus-infektion opstår typisk i to aldersgrupper. Den første er i tidlig barndom, hvor infektionen ofte er mild og kan forveksles med andre almindelige børnesygdomme. Den anden aldersgruppe er i ungdomsårene eller tidlig voksenalder, hvor infektionen kan forårsage infektiøs mononukleose, også kendt som kyssesyge.
“Studiet viser, at sen EBV-infektion (infektion med Epstein-Barr-virus, red.) nærmest er en præmis for at udvikle MS, og at en eller anden endnu uidentificeret biologisk proces, som er meget mere almindelig i forbindelse med sen end tidligt primær infektion med EBV, er årsagen. Alderssammenhængen kan forhåbentlig være nøglen til at identificere den biologiske proces eller i det mindste formulere en detaljeret hypotese,” skriver to af forskerne bag studiet, seniorforsker ved Statens Serum Institut, Klaus Rostgaard, og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Henrik Hjalgrim i et indlæg i tidsskriftet Infectious Disease Now.
Bag studiet står danske forskere fra Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Københavns Universitet, Rigshospitalet samt K.G. Jebsens Center for Genetic Epidemiology i Tronheim i Norge, det norske Institut for Folkesundhed og Stanford university School of Medicine. I alt har de analyseret data fra mere end 2,5 mio. danskere i Det Danske Patientregister født i årene 1971-2018 med fokus på forekomst af infektiøs mononukleose (IM) og multipel sclerose.
Forskerne har indirekte vurderet sammenhængen mellem MS og alder ved første infektion med Epstein-Barr-virus ved at analysere, hvordan forskellige søskende konstellationer påvirker den relative risiko for IM og MS.
Et perspektivrigt fund
Klaus Rostgaard, som er førsteforfatter på artiklen i BRAIN, kalder det danske fund et betydeligt skridt i forståelsen af Epstein-Barr-virussens betydning ved MS, og han understreger samtidig, at studiet stemmer fint overens med Harvardstudiet. Danskerne når bare et skridt videre og foreslår en radikalt anderledes Epstein-Barr-virus-vaccineløsning, nemlig at vaccinere tidligt for at undgå bivirkningen ved sen primær Epstein-Barr-virus-infektion.
"Det fine ved Harvard-undersøgelsen er, at den meget grundigt underbygger det, vi længe har gået og troet på, nemlig at der er en sammenhæng mellem EBV og sclerose. De underbygger det så grundigt, at de stiller sig tvivlende over for, om det er muligt at have sclerose uden forudgående EBV-infektion. Det, vi har fat i, som er vældig vigtigt, er én yderligere dimension, som er meget perspektivrig, fordi den tyder på, at man måske kan vaccinere sig ud af risikoen for MS,” siger Klaus Rostgaard.
Han understreger, at man endnu ikke ved, om løsningen er så enkel, for processerne i forbindelse med sen eksponering er bare ét ud af mange endnu ikke undersøgte aspekter ved Epstein-Barr-virus. Blandt andet mangler man at undersøge betydningen af Epstein-Barr-virussets genetiske profil.