Skip to main content


Foto: Gurli Kløvedal

Kræftplan V og ekstra milliarder til sundhedsvæsenet

Der skal investeres fem milliarder kroner ekstra om året til det danske sundhedsvæsen – udover de penge, der allerede er givet, forklarede statsminister Mette Frederiksen på pressemøde i dag.

På pressemødet præsenterede Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde regeringens nye sundhedspakke, som blandt andet skal genoprette tilliden til kræftområdet med en her og nu-indsats og en Kræftplan V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark. Området har den seneste tid har været præget en række historier om patienter, der ikke har fået behandling indenfor den tidsfrist, de har krav på. 

"Det er et svigt, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det," sagde Mette Frederiksen, der erkendte, at penge ikke løser problemet med manglende arbejdskraft. Men hun forventer, at økonomien kan være med til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og få de forskellige faggrupper til at arbejde bedre sammen for at mindske problemerne.

Regeringen vil sammenlagt afsætte 400 millioner kroner i år og næste år til en genopretning af kræftområdet. Fra og med 2025 bliver der afsat 600 millioner kroner årligt til den nye kræftplan, som ifølge regeringen vil blive den hidtil største. Den seneste kræftplan - Kræftplan IV - blev lavet i 2016.

"Med kræftpakke V vil vi sikre ressourcer til, at kræften opspores tidligere - det gælder blandt andet på lungekræftområdet," sagde Mette Frederiksen.

Der vil derfor som led i planen blandt andet blive et oprettet et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.

Samtidig vil regeringen udvide målgruppen for §166 i sundhedsloven. Den har til formål at sikre, at mennesker med for eksempel kræft, som har brug for tandpleje efter tandskader som følge af stråleterapi eller anden kræftbehandling, kan få dækket udgifter til tandlægebehandling. Der afsættes allerede næste år 50 millioner kroner og fra 2025 100 millioner kroner årligt til formålet, så flere patienter kan få tilskud til deres tandbehandling.

Det vil blive Sundhedsstyrelsen, som sammen med andre relevante styrelser skal levere et fagligt oplæg til en Kræftplan V, som regeringen skal have i slutningen af 2024. Fokus skal være på tidlig opsporing og diagnostik, så kræft opdages tidligere. Oplægget skal også have fokus på tiden efter kræftbehandling i form af senfølger, rehabilitering og smertelindring, ligesom oplægget skal have fokus på ulighed i kræft.

"Hjerteskærende"

Sophie Løhde kaldte det på pressemødet 'ulykkeligt og hjerteskærende', at flere hundrede patienter på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital ikke har fået behandling inden for den tid, de har krav på.

"Derfor etablerer vi også en ny specialenhed, der kan overvåge kapaciteten på landets kræftafdelinger," sagde hun. Det skal blandt andet ske via stikprøver, især hvis der en meget høj andel af patienter, der accepterer overskridelse af ventetider.

Der kommer også ny patientrådgivning, der laves i samarbejde med blandt andre Kræftens Bekæmpelse.

Aldrig været højere andel, der behandles for sent

En ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viste i går, at andelen af kræftpatienter, der bliver udredt og behandlet for sent, aldrig har været højere.

Hver fjerde – 26 procent – af de danskere, der i 2022 blev udredt og behandlet i en af kræftpakkerne, blev det ikke inden for de tidsfrister, der for hver enkelt kræftsygdom er fastsat i den tilhørende kræftpakke. Det svarer til knap 7.000 kræftpatienter, der i 2022 måtte vente for længe.

I 2021 var det 24 procent og i 2020 20 procent, der ikke blev udredt og behandlet indenfor tidsfristen.

Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor 35 procent af patienterne må vente for længe. I Region Hovedstaden er det 27 procent og i Region Midtjylland og Region Syddanmark 25 procent. Bedst ser det ud i Region Nordjylland, hvor 20 procent fik for sen behandling.

 

 

Fakta: Regeringens her og nu-indsats

Følgende initiativer iværksættes på den korte bane. Den konkrete udmøntning af flere initiativer vil ske i dialog mellem regeringen og Danske Regioner.

  • Styrket samarbejde og finansiering af kapacitet, herunder behandling i udlandet: Regeringen vil styrke samarbejdet mellem sygehuse og afdelinger om den højtspecialiserede behandling af livstruende sygdomme og afsætte ekstra midler til kapacitet, der bl.a. kan bruges til tilbud om behandling i udlandet, hvis der mangler behandlingstilbud i Danmark.
  • Ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme: Regeringen vil etablere en ny patientrådgivning, der bl.a. skal kunne gå i dialog med det relevante sygehus på vegne af patienterne og vejlede patienterne om deres behandlingsforløb, herunder rettigheder. Ordningen skal sammentænkes med den eksisterende regionale patientvejlederordning og udarbejdes i dialog med regionerne, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.
  • Specialenhed for behandling af livstruende sygdomme: Regeringen vil nedsætte en tværregional specialenhed med fokus på højtspecialiserede funktioner. Enheden skal løbende monitorere kapacitetsudfordringer og understøtte en effektiv udnyttelse af kapaciteten bl.a. via aftaler mellem sygehuse i ind- og udland. Enheden skal sikre, at der laves et årligt kapacitetstjek af den højtspecialiserede behandling og kunne iværksætte stikprøveundersøgelser på udvalgte områder og afdelinger.
  • Forstærket model for overvågning af de maksimale ventetider på kræftområdet: Regeringen vil have en ny og forstærket model for løbende og mere tidstro overvågning af overholdelse af de maksimale ventetider. Modellen skal give bedre indblik i afdelingernes reelle ventetider, herunder også patienter, der samtykker til at blive behandlet udover de maksimale ventetider, så der hurtigere kan opdages og reageres på lokale udfordringer.
  • Pilotstudie af et nationalt screeningsprogram for lungekræft: Regeringen vil fra 2024 iværksætte et treårigt pilotstudie af screening for lungekræft, der skal afdække de organisatoriske og ressourcemæssige og teknologiske muligheder for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
  • Udvidelse af ordning for tilskud til tandpleje: Regeringen vil fra 2024 udvide Sundhedslovens §166 ordning til flere kræftpatienter og andre relevante patientgrupper forenkles, så flere kan få tilskud til behandling af tandskader efter sygdom eller behandling.

 

 

Fakta: De tidligere kræftplaner

Kræftplan IV

Kræftplan IV, som også kaldes Patienternes Kræftplan, er fra 2016. Den bygger videre på de tidligere kræftplaner, og ambitionen bag kræftplan IV er at styrke forebyggelsen, så færre skal opleve at få en kræftsygdom, at forbedre udredning og behandling, så flere overlever kræft, at alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt, og at de blev inddraget undervejs.

Kræftplan III

Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev pakkeforløbene for kræft revideret, ligesom man supplerede pakkeforløbene med sygdomsspecifikke opfølgningsprogrammer med beskrivelser af rammerne for opfølgning af kræftpatienter.

Kræftplan II

Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien. I 2007 fulgte Sundhedsstyrelsens opfølgning på Kræftplan II i form af en faglig gennemgang, som bl.a. pegede på behov for en forstærket indsats inden for pakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retningslinjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb og tobaksforebyggelse.

Kræftplan I

Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

sundhedspakke, Kræftplan 5