Sonja er i live 10 år efter lægens dødsdom 

Sonja Albrechtsen havde hverken regnet med at kunne fejre guldbryllup med sin mand Preben i 2020 eller sin egen 75 års fødselsdag i 2022. For hun blev diagnosticeret med æggestokkræft for 10 år siden, hvor lægernes gav hende to år at leve i. Men så blev hun medlem hos patientforeningen KIU – Kræft I Underlivet og hørte om en ny behandling.

”Jeg har oplevet alt det, jeg gerne ville,” siger Sonja Albrechtsen, da hun tager imod hjemme i huset ved Vallensbæk Strand. 

PatientAkademiet har talt med hende før – da PatientAkademiet hed Propatienter. For Sonja er en god historie. Sidste gang var for seks år siden, og dengang var overskriften ’Jeg er i live fire år efter lægens dødsdom’. I dag er det 10 år, et guldbryllup og hendes egen 75 års fødselsdag siden sidst. Så vi var nysgerrige på, hvordan hun har det i dag:

”Da jeg blev diagnosticeret i 2013, fik jeg højst to år at leve i. Jeg havde aldrig regnet med at leve så længe og have det så godt i så mange år,” fortæller hun, mens hendes mand Preben serverer kaffe i den hyggelige stue, der er fyldt med CD’er med klassisk musik og et klaver, der ikke kun er til pynt.

Propatienter fra maj 2017.

”Sygdommen blev desværre først opdaget, da den havde spredt sig. Før jeg endelig blev diagnosticeret, var jeg træt og følte mig dårlig tilpas, og jeg havde fået en stor mave, så jeg lignede en højgravid. Det viste sig, at jeg havde over fem liter væske i maven. Inden da havde jeg fået at vide på et hospital, hvor jeg blev undersøgt efter en kræftpakke, at jeg skulle drikke noget kaffe, fordi jeg følte mig træt. Og da jeg bad om en scanning, afviste lægen det med den forklaring, at det ikke var godt med alt den røntgen,” fortæller hun og griner ved tanken om alle de gange, hun siden er blevet scannet. 

Da hun endelig kom i behandling, fik hun først kemo, så operation og så kemo igen. Lægerne sagde, at hun ikke kunne blive rask, men hun kunne leve nogle år sygdomsfrit. 

”Allerede året efter begyndte det at røre på sig igen, og så fik jeg endnu en omgang kemo og Avastin. Men Avastin virkede ikke, så det måtte jeg stoppe med,” fortæller Sonja, som gik på Rigshospitalet gennem hele forløbet. Det var også her, at hun en dag så et blad fra KIU, foreningen Kræft i Underlivet. Og det kom til at ændre alt.

Næsten ingen bivirkninger

Sonja er foreningsmenneske, så det var helt naturligt for hende at melde sig ind i KIU. Og da der var landsmøde i 2016, var hun selvfølgelig med. Her hørte hun blandt andet om en ny behandling med et lægemiddel, der hed olaparib, som havde god virkning på patienter med arvelig æggestokkræft, og det var lige præcis det, hun havde. På det tidspunkt var det blevet godkendt som standardbehandling, hvis man havde en genforandring, BRCA2, så Sonja ringede direkte til Rigshospitalet. Den læge, hun havde været mest hos på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet, Mansoor Mirza, tilbød hende at komme i behandling med olaparib hos ham. 

Hun begyndte på medicinen ugen efter, og efter et par justeringer fandt de en dosis, som passede hende, og siden julen 2016 frem til 2022 har hun levet stort set uden bivirkninger.

”Jeg har haft det så godt. Vi har rejst og været på mange ture og gjort alt det, vi ville. Jeg blev næsten helt overmodig og tænkte, at det bare ville vare ved,” fortæller hun.

Men efter seks gode år, begyndte effekten af medicinen at aftage. Det var dog ikke noget, hun umiddelbart selv mærkede noget til, men til de jævnlige kontrolbesøg, kunne lægerne se, at det gik den forkerte vej. Kræften havde desværre spredt sig til lungerne og hjernen. 

”Det var en ubehagelig overraskelse. Men vi har fået vendt det til noget, man kan være i. Vi har tre børn og fire børnebørn og til marts endnu et. Jeg har sagt til min læge på Rigshospitalet, at jeg skal holde til marts,” fastslår hun.

En omgang til

Sonja er atter igen i gang med nye behandlinger, og dem fortsætter hun med, så længe lægen mener, at det giver mening, og hun selv synes, hun kan holde til det. Men hun ved ikke, hvor meget mere hun orker.  

”De fandt fire små metastaser i hjernen, så jeg fik lavet en speciel maske til hovedet med huller, så de kunne stråle helt præcist. De kunne tage alle fire på en gang, og efter det voksede de ikke mere. Men det er lungerne, som er det værste. Jeg har væske i højre lunge, får åndenød og kan ikke gå ret langt,” fortæller hun. Men hun har alligevel ikke mistet evnen til at se de gode ting:

”Jeg har fået en rollator af kommunen, så når jeg går tur, kan jeg sidde på den, når jeg skal hvile mig. Det er meget praktisk,” fortæller hun med et smil og tilføjer, at de er meget forbløffede og glade på hospitalet over, at hun har holdt så længe. 

”Min læge, Mansoor, var så glad, sidst han så mig. Og sidste år sagde han, at jeg ikke slap for at købe julegaver i år,” siger hun og ler, og det gør hun heller ikke i år. Men hun ved, at tiden er kort.

”Vi har forberedt os på det. Vi skal jo alle sammen herfra. Vi har holdt nogle møder med vores tre store børn og talt om, hvordan det skal være. Vi har også været hos Kræftens Bekæmpelse til møde med en rådgiver. Min mand er jo også meget påvirket af det. Det er et stort pres for både ham og vores børn med den uforudsigelige tilværelse,” siger hun. Men hun har dog et håb for fremtiden, og det er, at lægerne reagerer hurtigere på symptomerne på æggestokkræft og dermed bliver hurtigere til at opdage kræften, før det er for sent at helbrede.

Fakta om æggestokkræft

Kræft i æggestokkene opdages ofte sent, fordi sygdommen typisk først giver symptomer på et fremskredent stadie. Læs her om symptomer, årsager og behandling af æggestokkræft.

Æggestokkræft har ikke en god prognose, fordi mange først får konstateret sygdommen, når den er fremskreden. Det skyldes, at man typisk har få eller ingen symptomer, så længe kræftsvulsten ikke er stor nok til at genere de omkringliggende organer.

Hvor god en prognose, man har efter en diagnose, afhænger i høj grad af, på hvilket stadie af sygdommen, den opdages. Jo før æggestokkræft opdages, jo bedre er langtidsudsigterne.

Definition af æggestokkræft

Der findes flere typer af kræft i æggestokkene, fordi sygdommen kan stamme fra flere forskellige typer væv i æggestokkene eller æggelederne.

I 90 procent af alle tilfælde af æggestokkræft hos danske kvinder, er der tale om epiteliale kræftknuder, som kommer fra celler på æggestokkens overflade. Denne type kræft rammer hyppigst kvinder over 60 år.  

Omkring 10 procent af kræft i æggestokkene er ikke-epiteliale kræftknuder, der stammer fra celler omkring ægget.

Kræft i æggestokkene kan dog også skyldes spredning af kræft, der er opstået i andre af kroppens organer.

Årsager til æggestokkræft

Det kan være vanskeligt at finde årsagen til æggestokkræft, fordi der som regel er tale om flere samvirkende faktorer. Livsstil, arv og miljø kan have betydning, ligesom vores biologi, f.eks. i form af hormoner, også spiller en rolle.

Følgende faktorer kan have betydning:

• Arvelig æggestokkræft

Æggestokkræft er arvelig for 5-15 procent af kvinderne, der får sygdommen. Sygdommen kan komme fra begge forældres familier. Hvis der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie, er der stor sandsynlighed for, at kræften er arvelig. Det gælder også, hvis en eller flere i familien har fået æggestokkræft, da de var omkring 40-50 år, eller der er tarm- eller livmoderkræft i familien. Nogle kvinder har en genmutation (BRCA1 og BRCA2), der ikke blot øger risikoen for æggestokkræft, men også for brystkræft og kræft i æggelederne.

• Antal fødsler og amning

Kræft i æggestokkene forekommer lidt oftere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn. Forklaringen kan være, at fødsler – og muligvis også amning – beskytter mod æggestokkræft, fordi man har færre ægløsninger. Derfor er der også øget risiko for æggestokkræft, hvis man får menstruation i tidlig alder eller går sent i overgangsalderen. 

• Endometriose

Denne underlivssygdom kan give en let forøget risiko for kræft i æggestokkene og livmoderen.

• Hormontilskud ved overgangsalderen

Hvis man får hormontilskud med østrogen og progesteron, kan man have en let forhøjet risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Jo længere tid man tager hormoner, desto højere er risikoen. Efter ophør med hormontilskud falder risikoen for at få æggestokkræft.

• Type 1-diabetes

I den periode, hvor man får stillet diagnosen type 1-diabetes er der størst risiko for at få kræft i æggestokkene, og herefter falder risikoen. Man kender ikke årsagen, dog tyder intet på, at det hænger sammen med insulinbehandling.

• Arbejdsmiljø og kemikalier

Nogle erhverv er mere udsatte end andre for æggestokkræft. Enkelte skandinaviske undersøgelser tyder på, at frisører har øget risiko. Det samme gælder, hvis man udsættes for asbest eller ioniserende stråling f.eks. ved røntgenundersøgelser eller i industrien.

• Rygning

Man har øget risiko for at få en form for æggestokkræft, der kaldes mucinøs, hvis man ryger.  

• Overvægt

Det antages, at overvægt ikke alene øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene, men også at det kan have betydning for, hvor aggressivt kræften udvikler sig, og hvor meget den spreder sig. Jo mere overvægtig man er, desto større er risikoen for at få æggestokkræft.

Symptomer på æggestokkræft

I starten af sygdommen har man få eller ingen symptomer, fordi bækkenet er skabt til at kunne rumme et foster, så derfor skal en kræftknude have vokset til en vis størrelse, før man kan mærke trykket på omkringliggende organer. Efterhånden som kræftsvulsten vokser, kan man få følgende symptomer:

• mavegener, f.eks. at maven er vokset, selvom du spiser, som du plejer. Maven kan også føles udspilet
• hyppig vandladning, blærebetændelse og inkontinens
• uforklarlig vægtstigning eller vægttab
• forstoppelse i over en måned, fordi svulsten trykker på de omkringliggende organer
• træthed, utilpashed og manglende appetit
• smerter i det nederste af maven og/eller ryggen, evt. fordi svulsten får æggestokken til at dreje rundt
• I sjældne tilfælde blødningsforstyrrelser. De fleste får dog først æggestokkræft efter overgangsalderen, typisk efter 60-års alderen.