Migrænemedicin mister automatisk tilskud i maj – patienter er bekymrede

Patienter med migræne, der bruger Vydura til at stoppe et anfald, mister det automatiske tilskud til medicinen den 25. maj 2026. Fremover kræver tilskud en individuel bevilling fra Lægemiddelstyrelsen.

Vydura bruges til behandling af migræneanfald, når de opstår, og kan også bruges forebyggende hos voksne med mindst fire migræneanfald om måneden. Vydura kan udskrives af alle læger, altså også praktiserende læger, men for patienter, der skal have tilskud, er der en klausul om, at behandlingen skal være iværksat af en speciallæge i neurologi hos patienter, hvor anden behandling ikke virker.

Det aktive stof i Vydura hedder rimegepant. Det hører til en nyere gruppe migrænemidler, som kaldes CGRP-hæmmere. CGRP er et signalstof i nervesystemet, som spiller en vigtig rolle under migræne. Stoffet medvirker til at udvide blodkar omkring hjernen og sende smertesignaler videre i nervesystemet.

Rimegepant virker ved at blokere virkningen af CGRP. Når signalstoffet ikke kan binde sig til sine receptorer, dæmpes de processer i hjernen og blodkarrene, som er med til at udløse og holde migræneanfaldet i gang. For nogle patienter kan medicinen derfor dæmpe eller standse et anfald, især hvis den tages tidligt. Hos nogle kan den også forebygge, at anfald kommer så ofte.

Vydura adskiller sig fra andre CGRP-behandlinger ved at være en smeltetablet, som opløses i munden. Andre midler i samme behandlingsområde gives som indsprøjtninger til forebyggelse. Ved akut behandling tages én tablet efter behov, mens forebyggende behandling gives hver anden dag.

Risikodelingsordningen blev allerede indført i 2019 og har kørt i 2 perioder. Ordningen gav generelt klausuleret tilskud til Vydura. Det vil sige, at patienten kunne få tilskud på apoteket, hvis lægen markerede på recepten, at betingelserne var opfyldt.

Risikodeling betyder, at lægemiddelvirksomheden bag medicinen deler den økonomiske risiko med det offentlige. Hvis flere patienter end ventet fik behandlingen, skulle virksomheden dække udgifterne til tilskud for de ekstra patienter. Vydura markedsføres af Pfizer.

Tilskuddet blev målrettet en mindre gruppe patienter med svær migræne. Der var tale om patienter, som fortsat havde akutte anfald, selv om de var i forebyggende behandling. Samtidig skulle almindelig behandling med smertestillende medicin og mindst tre forskellige typer triptaner enten have haft utilstrækkelig effekt, være uegnet eller give uacceptable bivirkninger. Behandlingen måtte højst omfatte otte tabletter om måneden.

Forsøgsordningen udløber ved udgangen af maj 2026. Derfor bortfalder det generelle klausulerede tilskud.

Patienter kan fortsat få tilskud til Vydura, men kun som enkelttilskud. Lægen skal vurdere, om patienten opfylder betingelserne, og i så fald sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen.

Patienter, der allerede får Vydura med tilskud, bør derfor kontakte lægen i god tid før ændringen træder i kraft. Patienter, som allerede har fået bevilget enkelttilskud, behøver først at henvende sig, når recepten skal fornyes.

Bekymrede patienter

Hos patientorganisationen Hovedpineforeningen vækker ændringen bekymring. 

"Vi er bekymrede over, at endnu et stykke migrænemedicin mister sit automatiske tilskud. For mennesker med migræne er det ikke bare et spørgsmål om medicin – det handler om muligheden for at fungere i hverdagen, passe et arbejde og have et familieliv," siger Anne Egelund, formand for Hovedpineforeningen.

Hun peger på, at migræne er en alvorlig neurologisk sygdom, hvor behandling kan virke meget forskelligt fra person til person.

"Derfor er det problematisk, når adgang til medicin bliver mere usikker eller administrativt tungere. I praksis risikerer nogle patienter at stå uden en behandling, der virker for dem, eller at skulle betale en meget høj egenbetaling," siger hun.

Anne Egelund understreger, at patientforeningen har forståelse for, at sundhedsvæsenets ressourcer skal prioriteres, men mener samtidig, at beslutninger om medicintilskud bør tage mere hensyn til patienternes hverdag.

"Det er vigtigt, at beslutninger om tilskud ikke kun tager udgangspunkt i gennemsnitstal og pris – men også i den virkelighed patienter lever i. For den enkelte patient kan forskellen på to præparater være forskellen mellem et liv med hyppige migræneanfald og et liv, hvor man kan fungere," siger hun.

Hun opfordrer derfor myndighederne til at følge udviklingen tæt.

"Ingen bør miste adgang til en behandling, der virker, fordi systemet bliver mere bureaukratisk, eller fordi økonomien ikke hænger sammen for den enkelte."

Ifølge Anne Egelund er migræne i forvejen en sygdom, som fylder relativt lidt i sundhedsvæsenets prioriteringer.

"Vi bør bevæge os mod bedre og mere individuel behandling, ikke den modsatte vej," siger hun.

Lægemiddelstyrelsen har orienteret Hovedpineforeningen, Danmarks Patientforening for Hovedpineramte, hovedpineklinikker, relevante lægefaglige selskaber samt apotekerne om ændringen.