Det sker der, hvis du skifter læge tit

Arbejdsløse, lavindkomstgrupper, kronisk syge og patienter med anden etnisk baggrund skifter i højere grad praktiserende læge. Det har store konsekvenser for behandlingen og for deres fremtidige forløb. To nye danske studier viser, at det står værst til i to regioner.

Kontinuitet i tilknytningen til den praktiserende læge har positiv betydning for patienternes helbred. Det har international forskning i praksissektoren flere gange dokumenteret. Men hidtil har man haft begrænset viden om, hvem der skifter læge i Danmark, og hvilke konsekvenser det har for patientbehandlingen. Nu har to danske studier bidraget med ny viden til feltet.

”Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis eller oplever skift, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,” siger Troels Kristensen, der er lektor i sundhedsøkonomi og politik ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Kronisk syge skifter oftere

Han har sammen med kolleger fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet kortlagt, hvilke grupper af patienter der oftest skifter lægepraksis. Det er gjort ved at anvende data for alle danske patienter over 12 år, der i perioden 2007 til 2018 var patienter i en lægepraksis.

Resultaterne viste, at lidt over 80 procent af patienterne oplevede ingen eller en til to skift i lægepraksis. Men en gruppe på knap 15 procent havde tre til seks lægeskift og nogle få procent endda endnu flere. Blandt dem var især yngre voksne på 25 til 44 år. Der var også større risiko for lægeskift blandt arbejdsløse, lavindkomstgrupper, patienter med anden etnisk baggrund samt kronisk syge. Alt i alt patienter, der kan betegnes som udsatte.

”Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet, og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,” siger Troels Kristensen og tilføjer.

”Det er vigtigt at have en kontinuerlig behandling af en kronisk sygdom. For hvis man skifter læge, så er der risiko for, at der går vigtig information tabt. Så starter man forfra, og det tager tid at lære den nye læge at kende.”

Værst i to regioner

Studiet viste desuden, at risikoen for lægeskift var størst blandt indbyggere i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er overraskende ifølge Troels Kristensen, da der i studiet er justeret for en lang række faktorer som alder, køn, indkomst og morbiditet, der burde udligne de regionale forskelle.

”Til trods for det er der stadig større risiko for lægeskift i de to regioner. I Region Sjælland kan det muligvis hænge sammen med strukturelle problemer i organiseringen for eksempel med lægedækning,” siger han.

Risikoen for lægeskift varierede desuden ved kommunetype og var særligt høj ved yder- og landkommuner. Lægepraksisser i kommuner af mellemstørrelse som Vejle, Middelfart eller Fredericia har størst patientstabilitet.

”Vi ved ikke, hvorfor der er større kontinuitet i disse kommuner, men man kunne gætte på, at kommuner af den størrelse er mere veldrevne strukturelt og organisatorisk, hvilket kan understøtte stabil patientkontakt. Godt nok er det ikke kommunerne, der driver sundhedsvæsenet, men funktionaliteten i sundhedsvæsenet kan godt være et resultat af samspillet mellem kommuner og regioner,” siger han.

Troels Kristensen opfordrer desuden til, at sundhedsadministratorer og politikere kigger på de kommuner, hvor der er få lægeskift og høj kontinuitet, fordi erfaringerne herfra måske kan bruges i kommuner med en høj grad af patientmobilitet og lav lægedækning.

Sammenhæng skal sikres

En af hovedtankerne bag den nye sundhedsreform er en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, hvor almen praksis og kontinuiteten også kommer til at spille en afgørende rolle. Troels Kristensen er dog bekymret for, om reformen reelt vil lykkes med at styrke kontinuitet i praksissektoren til fordel for de sårbare og kronisk syge patienter.

”Med Sundhedsreformen har man for eksempel lavet en anden model for de praktiserende lægers listestørrelse, der betyder, at læger i yderområder skal have færre patienter, hvis de har mange patienter med komplekse sygdomme. Men det betyder, at lægerne i disse områder har plads til færre patienter, hvilket vil få regionerne til at oprette regionsklinikker, der har lavere kontinuitets­historik, for at sikre lægedækning. Og det vil igen blive opfattet som unfair konkurrence af de praktiserende læger,” siger han.

Det er derfor afgørende for at sikre patientstabiliteten, at de praktiserende læger har en tilstrækkelig grad af autonomi, mener Troels Kristensen.

”Det er vanskeligt at drive en privat virksomhed uden professionel selvstændighed. I øjeblikket er der usikkerhed om den fremtidige struktur i almen praksis, og det gør fremtidens læger utrygge. Men hvis lægerne skal kunne give patienterne tryghed og kontinuitet, så skal de også selv være trygge,” siger han.

Skift har konsekvenser

Et andet dansk studie om kontinuitet i almen praksis tager fat, hvor det første studie slap, og har undersøgt konsekvenserne for de patienter, der ofte skifter læge.

Resultaterne viser, at patienter, der har været tilknyttet en lægepraksis i mindst ti år, klarer sig klart bedre på en række forhold som dødelighed (alle årsager), akutte hospitalsindlæggelser, kontakter til lægevagt og sammenhæng i behandling på tværs af sundhedsvæsenet sammenlignet med patienter, der har været tilknyttet deres lægepraksis i ét år eller kortere.

Det forklarer førsteforfatter på studiet Anders Prior, der er lektor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet og Institut for Folkesundhed samt praktiserende læge i Lystrup nord for Aarhus.

”Det er klart, at hvis man kan understøtte et system, hvor man opbygger et godt forhold til sin læge over tid, så tror vi også på, at man kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Hvis en praktiserende læge har et godt kendskab til sine patienter, så kan han også være en bedre læge, bedre til at koordinere behandlingen, bedre til at visitere til undersøgelser på sygehuset og bedre til at forebygge, at der bliver brug for lægevagten,” siger han og tilføjer:

”I den her tid, hvor opbygningen af sundhedsvæsenet er i spil, er det vigtigt at tænke kontinuitet ind som en selvstændig værdi, for det ser faktisk ud til at betyde noget for patienternes sygdomsprognose.”

Registerstudiet er udarbejdet af forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, som har kigget på alle danskere, der 1. januar 2022 var tilknyttet almen praksis og beregnet, hvor mange lægeskift de har foretaget i perioden 2006 til 2021.

Vigtigt for hverdagen

Kontinuiteten er ifølge Anders Prior og hans virke som praktiserende læge en “meget indgroet del af” hverdagen – både for lægerne og for patienterne.

”Selv om vi er en lidt større klinik, så har alle patienter en fast læge og en fast sygeplejerske. Det giver utrolig god mening for mig som læge, og det giver patienterne en tryghed. Bare det at turde henvende sig eller opleve, at ens problemer bliver taget alvorligt, bygger også meget på, at man kender den, man henvender sig til,” siger han.

”Jeg oplever også, at vi kan forebygge indlæggelser, fordi vi har et godt kendskab til patienterne og kan prioritere, hvem det er vigtigt at se for at undgå, at en situation udvikler sig. Det er en fordel for alle patienter.”

Hvor mange danskere, der skifter læge om året, hvorfor de skifter læge, og hvordan kontinuitet og koordinering i behandlingen kan optimeres både i almen praksis og på tværs af sektorer, er dog uvist. Derfor er Anders Prior og hans forskningsgruppe netop i gang med at undersøge baggrundene og bevæggrundene.  

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin