Unge med angst eller depression får fri adgang til privat behandling, hvis regionen ikke leverer

Flere unge mellem 18 og 24 år mistrives psykisk, og mange lever med depression eller angst i en grad, hvor de har brug for professionel hjælp. Men selv om de kan få henvisning fra egen læge, er ventetiden til psykologbehandling ofte så lang, at symptomerne når at udvikle sig, før de får den første samtale. Det skal et nyt lovforslag, som Folketinget behandler i dag, lave om på.

Forslaget giver unge mellem 18 og 24 år med let til moderat depression eller angst ret til at komme i behandling inden for 30 dage. Hvis regionerne ikke kan tilbyde et forløb inden for fristen, får de unge fremover mulighed for at få hjælp hos et privat behandlingstilbud uden egenbetaling. Det betyder, at adgangen til behandling ikke længere skal afhænge af, hvor man bor, eller om familien kan betale for privat hjælp.

"Der er for mange unge med angst og depression, som i dag venter for længe, før de kan få hjælp og behandling. Det er uholdbart, for hurtig hjælp kan have stor betydning for de unges mulighed for at få det bedre. Derfor ønsker vi at sikre, at alle mellem 18 og 24 år kan få hurtig hjælp", siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

"Fremover vil unge kunne tage pengene med og få hjælp hos et privat behandlingstilbud, hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage. Det vil give en større lighed i sundhed. For det vil betyde, at alle og ikke kun dem med en sundhedsforsikring eller penge på bankkontoen, kan få hurtig behandling."

Regionerne får ansvaret for at sikre kapaciteten

Ordningen med psykologhjælp uden egenbetaling for unge med angst eller depression blev gjort permanent i 2021. Men selv om tilbuddet findes, er der i dag ingen garanti for, hvornår de unge kan starte i behandling, og ventetiden er mange steder så lang, at systemet ikke fungerer for dem, der har brug for hjælp nu. Med det nye lovforslag indføres en fast tidsfrist, og samtidig overgår behandlingsansvaret til regionerne. Det skal sikre en bedre udnyttelse af behandlingskapaciteten og skabe en tættere kobling til sygehuspsykiatrien.

Regionerne får også pligt til at sikre en geografisk dækning, der giver lige adgang til behandling i hele landet. Mange områder mangler praktiserende psykologer, og i dag er der derfor unge, som bor steder, hvor ventetiden er markant længere end andre steder i landet. Det skal laves om, så geografien ikke afgør, om den unge kan få den rette hjælp.

"Flere steder i landet har man ikke tilstrækkeligt med praktiserende psykologer. Der er altså huller i Danmarkskortet, og derfor ser vi desværre i dag, at der er en ulige adgang til behandling på tværs af Danmark. Det er urimeligt, og med lovforslaget sikrer vi, at geografi ikke står i vejen for, at unge med angst eller depression kan få den rette behandling", siger Sophie Løhde.

Træder i kraft i sommeren 2026

Regeringen afsætter 93 millioner kroner i 2026, 124 millioner kroner i 2027, 93 millioner kroner i 2028 og 62 millioner kroner som en varig bevilling fra 2029 og frem. Den nye rettighed til hurtig psykologhjælp forventes at træde i kraft 1. juli 2026.

Tiltaget er en del af den brede politiske aftale om 10-årsplanen for psykiatrien, der samlet tilfører området 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019. En central del af planen er, at psykisk mistrivsel blandt både børn og unge er stigende, og at behandlingssystemet skal kunne reagere langt hurtigere og mere ensartet end i dag.