Sådan skal ny strategi sikre patienter mere målrettet behandling

Regeringen og Danske Regioner investerer 90 millioner kroner i 13 initiativer, som skal give mere præcise diagnoser, færre bivirkninger og bedre forebyggelse

Regeringen og Danske Regioner har fremlagt en strategi for personlig medicin med 13 initiativer fordelt over tre år. I alt afsættes 30,0 millioner kroner årligt i 2025, 2026 og 2027 – i alt 90,0 millioner kroner. Strategien retter sig mod hele vejen fra patientnær rådgivning og genetik til brug af sundhedsdata, biobanker og avancerede terapier.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde ved præsentationen:

"Som mennesker er vi forskellige – både personlighedsmæssigt og genetisk – og vi reagerer forskelligt, når vi rammes af og behandles for sygdom. Den forskellighed skal sundhedsvæsnet og behandlingstilbuddene i højere grad tage højde for. Og med den nye strategi for personlig medicin sætter vi nu rammer for fremtidens patientbehandling, der skal være med til at sikre, at sundhedsvæsnet med udgangspunkt i bedre brug af sundhedsdata i endnu højere grad kan målrette behandlingen til den enkelte patient."

I praksis handler det om to ting på én gang: at omsætte genetisk viden og sundhedsdata til hurtigere, mere præcis behandling, og at gøre plads til patientens valg undervejs.

Eksemplerne er mange: kræftpatienter kan for eksempel via genanalyse få præcis den behandling, der virker mod netop deres sygdom, og børn med arveligt forhøjet kolesterol kan opdages tidligt og få forebyggende behandling, så de undgår alvorlig hjertekarsygdom senere i livet.

De 13 initiativer i detaljer

Nationalt Center for Brugersamarbejde – 12,2 millioner kroner

Danske Patienter får støtte til at oprette et center, hvor patienter og pårørende kan få rådgivning om svære valg i forbindelse med genetiske test og behandlinger. Centeret skal også udarbejde et etisk kodeks for brug af sundhedsdata og avancerede behandlinger. Formålet er at skabe tillid og sikre, at patienternes stemme bliver inddraget fra start.

Patienternes præferencer i behandlingen – 5,3 millioner kroner.

Nye metoder skal udvikles, så patienternes værdier og livssituation inddrages i behandlingen. Det handler ikke kun om biologi, men også om arbejde, familie og hverdagsliv.

Farmakogenetik i klinikken – 8,9 millioner kroner

Der udvikles analyser, som kan vise, hvordan den enkelte patient nedbryder medicin. På den måde kan lægen vælge præparat og dosis mere præcist, så patienten får hurtigere effekt og færre bivirkninger.

Pilotprojekter med genetiske profiler – 6,7 millioner kroner

Genetiske profiler afprøves i praksis. Formålet er at se, hvordan man kan bruge genetisk viden direkte i behandlingen, for eksempel ved at vælge den rette medicin mod depression eller kræft ud fra patientens gener.

Reduktion af bivirkninger – 5,3 millioner kroner

Ved at bruge sundhedsdata systematisk kan man undgå, at patienter får medicin, som ikke virker eller giver alvorlige bivirkninger. Initiativet skal give lægerne bedre beslutningsværktøjer.

Tidlig opsporing af sygdom med sundhedsdata – 9,1 millioner kroner

Sundhedsdata kan bruges til at opdage sygdom tidligt. Et pilotprojekt skal undersøge, hvordan mønstre i data kan afsløre for eksempel hjertekarsygdom eller arvelige tilstande, før de udvikler sig.

Styrkelse af biobanker – 7,7 millioner kroner

De danske biobanker rummer millioner af prøver. Med flere investeringer skal data gøres mere tilgængelige og kobles til sundhedsregistre, så både forskning og klinik kan bruge materialet mere effektivt.

Borgernes egne data – 8,5 millioner kroner

Data fra apps, sensorer og hjemmemonitorering spiller en større rolle. Her undersøges, hvordan disse data kan bruges i sundhedsvæsenet, samtidig med at frivillighed og etik respekteres.

Avancerede terapier (ATMP’er) – 10 millioner kroner

Avancerede behandlinger som genterapi og celleterapi kan ændre sygdomsforløb radikalt. Investeringen skal fjerne praktiske barrierer, give forskere en guide til at udvikle ATMP’er og sikre bedre rammer for kliniske forsøg, så patienterne får hurtigere adgang.

National variant- og frekvensdatabase – 14,3 millioner kroner

En ny national database skal samle viden om genetiske varianter. Den bliver et opslagsværk, hvor læger kan se, om en bestemt genvariant kan være årsag til sygdom. Det skal give hurtigere diagnoser og færre unødvendige behandlinger.

Infrastruktur til genomdata – 7,3 millioner kroner

Genomdata fylder meget og er teknisk tunge at håndtere. Der afsættes penge til at opgradere infrastrukturen, så sundhedsvæsenet kan bruge data mere effektivt og sikkert.

Kompetenceudvikling af sundhedspersonale – 5,4 millioner kroner

Læger og andet personale skal lære at bruge genetiske analyser, databaser og digitale værktøjer i deres hverdag. Det skal sikre, at de tekniske fremskridt rent faktisk gavner patienterne.

Internationalt samarbejde – 5,2 millioner kroner

Danmark skal være med i front internationalt. Derfor afsættes midler til samarbejde med udenlandske forskere og organisationer, så ny viden kan bringes hjem og bruges hurtigere i Danmark.

Reaktioner

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, sagde ved præsentationen:

"Personlig medicin handler først og fremmest om at give den enkelte patient en bedre behandling – med færre bivirkninger, hurtigere effekt og højere livskvalitet. I Danmark har vi nogle af verdens bedste sundhedsdata og biobanker. Derfor er vi også glade for, at vi med strategien styrker området yderligere med en national variantdatabase. Den gør det lettere for klinikerne at få overblik over, hvilke genetiske varianter der kan være årsag til sygdom. På den måde kan flere hurtigere få den rigtige hjælp, samtidig med at vi undgår unødvendige eller virkningsløse behandlinger."

Morten Freil, direktør i Danske Patienter, skrev på LinkedIn, at strategien først giver mening, når den bliver "personlig i praksis og når udviklingen bygger på transparens og tillid".

Han pegede på, at patientens eget perspektiv skal i centrum: "Når patienten er med i valget, bliver behandlingen mere relevant, mindre belastende – og lettere at leve med. Det handler ikke kun om gener og data, men om hverdagsliv: arbejde, familie, bekymringer, præferencer."

Som en del af strategien etablerer Danske Patienter et Nationalt Center for Brugersamarbejde. Ifølge Freil skal centerets første indsats være et program for patientperspektiv med tre spor: "Samarbejde, etik og tillid." Det omfatter blandt andet "et etisk kodeks for personlig medicin, sundhedsdata og avancerede behandlinger" samt "rådgivning til patienter og pårørende om de svære valg".

"I klinikken og derhjemme møder mange svære spørgsmål: Skal jeg tage imod en genetisk test – og vil jeg have svar på sekundære fund? Hvad betyder arvelighed for mine børn, og hvordan deler jeg det? Hvilke bivirkninger kan jeg acceptere for en mulig gevinst? Vil jeg dele mine personlige livsstilsdata til AI modeller, der kan opspore sygdom? Hvem ser mine data, hvis de bruges til at målrette forebyggelse og behandling – og kan jeg sige fra?" skrev Freil.

90 millioner kroner fordelt på tre år

Pengene fordeles med 30 millioner kroner hvert år i 2025, 2026 og 2027. De største investeringer går til bedre brug af sundhedsdata (25,3 millioner kroner), hurtigere og mere præcis diagnostik med genomdata (21,6 millioner kroner) og udvikling af individualiserede forløb (20,9 millioner kroner). Patienten i centrum får 12,2 millioner kroner, mens avancerede terapier får 10 millioner kroner.