Skip to main content


Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, mener, at de praktiserende læger skal have større beføjelser til at koordinere indsatsen for de svækkede ældre.

Ældre Sagen: Giv praktiserende læger en stærkere rolle for skrøbelige ældre

Ældre Sagen mener, at de praktiserende læger skal have langt større beføjelser, når det gælder svækkede ældre patienter. Organisationen afleverede i går sit høringssvar til regeringens lovudkast om en ny organisering af almen praksis, hvor fristen udløb 21. august.

Ifølge Ældre Sagen oplever mange ældre borgere i dag at falde mellem to stole, når sygdom, funktionstab eller ernæringsproblemer rammer. Kommunen har ansvaret for hjemmeplejen, regionen driver hospitalerne – men ingen har det samlede ansvar for at sikre, at den ældre får rettidig og sammenhængende hjælp.

Lægen som tovholder

Ældre Sagen foreslår, at almen praksis fremover får en mere koordinerende rolle. De praktiserende læger bør kunne visitere direkte til helhedsorienterede pleje- og behandlingsforløb, som kan rumme både hjemmesygepleje, genoptræning og ernæringsindsatser.

Ifølge organisationen vil en sådan udvidet rolle gøre det nemmere for den enkelte ældre at få hjælp i tide, samtidig med at vurderingen af behov hviler på lægefagligt grundlag. Det kan både forebygge forværring, styrke trivslen og mindske risikoen for, at små problemer udvikler sig til indlæggelseskrævende sygdom.

Mere myndighed, mere sammenhæng

I dag er lægernes beføjelser primært begrænset til behandling og henvisninger til sygehusvæsenet. Ældre Sagen peger på, at det ofte efterlader ældre patienter i en gråzone, hvor ingen tager ansvar for helheden. Derfor bør den nye opgavebeskrivelse for almen praksis, som Sundhedsstyrelsen skal udarbejde, afspejle en tydeligere bemyndigelse til lægerne.

Organisationen understreger, at udvidede beføjelser skal gå hånd i hånd med et tættere samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis.

Ældre Sagen fremhæver, at det netop er de mest skrøbelige ældre, der tabes, når ansvaret forsvinder i systemet. Derfor mener organisationen, at lovforslaget er en oplagt anledning til at styrke almen praksis’ rolle som indgang til hele sundhedsvæsenet.

Vil have fokus på inddragelse og tilgængelighed

I sit høringssvar peger Ældre Sagen desuden på, at patienternes stemme skal indgå langt mere systematisk, når Sundhedsstyrelsen fremover opdaterer opgavebeskrivelsen for almen praksis. Organisationen fremhæver, at der bør være en fast proces for inddragelse af både patienter og faglige eksperter – ikke kun første gang opgavebeskrivelsen fastlægges, men også ved alle fremtidige revisioner.

Samtidig bakker Ældre Sagen op om, at lovforslaget giver mulighed for at øge tilgængeligheden til de praktiserende læger, både gennem længere åbningstider og flere kontaktformer. Dårlig tilgængelighed er ifølge organisationen ikke blot en irritation, men kan være en alvorlig barriere for rettidig behandling og forebyggelse af sygdom.

 

 

Lovpakke 2: Ændringer i det almenmedicinske tilbud

Baggrund: Lovpakke 2 er en del af sundhedsreformen fra november 2024. Reformen skal styrke almen praksis, hvor der frem mod 2035 forventes op til 1.500 flere praktiserende læger – ud over de cirka 3.500, der findes i dag.

Kernen i lovpakken: Fra 2027 indføres en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion, der fastlægger, hvilke opgaver almen praksis skal løse. Dermed flyttes styringen væk fra de hidtidige forhandlinger mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner, og over til Sundhedsstyrelsen med faglig bistand fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Forhandlingerne ændres: PLO mister indflydelse, da selve opgavebeskrivelsen ikke længere forhandles, men fastsættes af myndighederne. PLO og regionerne skal fremover alene forhandle om økonomi, vilkår og honorarer. Dermed adskilles hvad lægerne skal lave, fra hvordan de skal honoreres.

Flere ændringer:
– En ny differentieret honorarstruktur, hvor betalingen afhænger af patienternes kompleksitet.
– Forhåndsgodkendelse ved køb af ydernumre.
– Et uafhængigt praksisklagenævn, der skal afgøre konflikter mellem myndigheder og praktiserende læger.

Kontrol og styring: Kritikerne fremhæver, at lovforslaget indeholder langt mere kontrol af almen praksis, blandt andet om åbningstider, efteruddannelse, forskning og regnskaber. Mange læger oplever det som en svækkelse af fagets selvstændighed.

10-årigt perspektiv: Reformen rulles ud over ti år. Bekymringer om længere åbningstider og større krav vurderes først at kunne blive aktuelle, når der er uddannet mange flere praktiserende læger. Kritikerne efterlyser en klar implementeringsplan.