Livsfarlig sygdom kan bremses med billig medicin – men Danmark mangler screening

Et nyt dansk studie viser, at statiner kan bremse væksten af livsfarlige udposninger på hovedpulsåren og mindske risikoen for død, bristning og operation. Men medicinen virker kun, hvis sygdommen opdages i tide. Derfor undrer forskerne bag sig over, at Danmark stadig ikke har indført det screeningsprogram, som Sundhedsstyrelsen anbefalede allerede i 2021.

Legemspulsåren – også kaldet aorta – er kroppens største blodkar. Med alderen kan karvæggen svækkes og bule ud, som en gammel cykelslange. Hos 3-4 procent af mænd over 65 opstår der en udposning i den nederste del af hovedpulsåren, en såkaldt abdominal aortaaneurisme (AAA). Hvis udposningen brister, dør op mod 80 procent – og halvdelen når aldrig frem til hospitalet.

Kvinder kan også få udposninger på hovedpulsåren, men risikoen er langt lavere end hos mænd – blandt andet på grund af hormonelle og biologiske forskelle i karvæggene.

I Danmark dør hvert år 200 til 300 personer af bristet aortaaneurisme. Sygdommen giver sjældent symptomer og opdages ofte først ved et tilfælde – eller for sent. Men der findes en enkel og billig metode til at opspore den i tide: en ultralydsscanning, som tager fem minutter.

Statiner halverer væksten

Hvis aneurismet opdages, før det bliver for stort, kan lægerne følge det med scanninger og i nogle tilfælde operere. Nu viser ny dansk forskning, at kolesterolsænkende medicin – statiner – kan gøre endnu mere: nemlig bremse væksten og mindske risikoen for, at udposningen brister.

Det fremgår af et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Circulation, hvor forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har fulgt knap 1.000 danske mænd i alderen 65-74 år med udposning på hovedpulsåren. Patienterne deltog i de store danske VIVA- og DANCAVAS-studier og blev årligt scannet i op til fem år.

"Vi har i vores nye studie fundet, at kolesterolsænkede medicin – såkaldte statiner – giver en tydelig og sikker reduktion af, hvor hurtigt udposningerne vokser," siger Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, som er en af forskerne bag studiet.

"Den her behandling kan hjælpe, så vi kan forebygge behovet for de operationer, som ellers skal afværge den livstruende bristning," fortsætter han.

Statiner bruges i forvejen til at forebygge blodpropper og er en hjørnesten i behandlingen af hjertekarsygdom. I det nye studie fandt forskerne, at udposningerne voksede halvt så hurtigt hos mænd, der fik maksimal dosis statiner, sammenlignet med andre. Samtidig var risikoen for død, bristning og operation lavere – med op til 20 procent for hver af de tre udfald.

"Vi forventer, at effekten af behandlingen vil være endnu højere end de 20 procent, fordi de undersøgte patienter i gennemsnit, kun tog en halv dagsdosis, og man anbefaler tre dagsdoser," siger Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut.

Effekten fandt forskerne, selv når der blev taget højde for alder, rygning, blodtryk og andre helbredsforhold og i flere sensitivitetsanalyser.

En analyse viste, at for hver ekstra dagsdosis statin faldt væksthastigheden af aneurismet med 0,22 millimeter om året. Den stærkeste effekt sås efter 2,5 år. Det styrker ifølge forskerne argumentet for tidlig og langvarig behandling.

Effekten afhænger af, om sygdommen opdages i tide

Statinerne kan dog kun gøre en forskel, hvis aneurismet opdages, før det brister. Derfor er screening stadig afgørende. 

"Man behøver kun at blive screenet én gang med en ultralydsskanning, der blot tager fem minutter, så den helt store omkostning ved screeningprogrammerne er operationerne," siger Jes Lindholt.

Men på trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i både 2021 og 2022 er der fortsat ikke indført national screening i Danmark.

Screening anbefalet – men aldrig gennemført

Allerede i oktober 2021 anbefalede Sundhedsstyrelsen et nationalt screeningsprogram for 65-årige mænd. Et notat til Folketingets Sundhedsudvalg i marts 2022 slog fast:

"Et screeningsprogram for AAA med ultralyd vil kunne reducere dødeligheden relateret til AAA (...) Der er ikke tegn på, at forekomsten i Danmark er faldende. Screeningen kan foretages med en ikke-invasiv metode i form af ultralyd, der vurderes simpel, sikker og acceptabel".

I februar 2022 fremlagde Jes Lindholt og karkirurgisk professor Kim Houlind opdaterede data for Folketingets Sundhedsudvalg. De vurderede, at programmet ville kunne redde 200 liv om året. Sammenlignet med tarmkræftscreening var prisen lav: 6.000 kroner pr. reddet leveår – mod 80.000 kroner for tarmkræft.

Ifølge deres beregninger skal kun 165 mænd på 65 år screenes for at redde ét liv. For tarmkræft er tallet 43.200 personer.

"Efter en opfølgningsperiode på godt fire år var totaldødeligheden i screeningsgruppen syv procent lavere end i kontrolgruppen. Så stor en reduktion i dødeligheden på grund af abdominale aortaaneurismer, åreforkalkning i benene og hypertension er ikke tidligere set i forbindelse med befolkningsscreeningsundersøgelser," sagde Jes Lindholt til Dagens Medicin 25. februar 2022.

Men programmet blev aldrig en del af finansloven, og Sundhedsministeriet har siden gjort det klart, at der ikke er afsat midler til nye screeningsprogrammer.

Rolle til almen praksis

Et af Sundhedsudvalgets spørgsmål til sundhedsministeren var, om praktiserende læger kunne stå for scanningerne. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør screeningen dog varetages af mobile enheder tilknyttet de syv karkirurgiske afdelinger, med sonografer og en halvtids karkirurg som ansvarlig.

Men almen praksis kan stadig få en rolle – særligt i opfølgningen. For mange af de mænd, der screenes, har også uopdaget forhøjet blodtryk eller åreforkalkning, som kræver livsstilsrådgivning og medicinsk behandling. Det fremhævede Jes Lindholt allerede i 2022. Mange af de mænd, der screenes, har også uopdaget forhøjet blodtryk eller åreforkalkning – og den forebyggende gevinst derfor rækker langt ud over selve aneurismerne.

Efter det nye forskningsresultat siger Jes Lindholt: "Det er meget svært at se, hvad der nu skulle tale imod indførelsen af screening i Danmark."

Aorta-aneurismer kan opstå flere steder på hovedpulsåren. Den type, som forskningen i Danmark handler om, kaldes abdominalt aortaaneurisme og sidder i maven – typisk lige over navlen.