
Forskellige grader af knogleskørhed.
Ny dansk undersøgelse: Knogleskørhed koster samfundet svimlende summer
Nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at knogleskørhed koster over 15 milliarder kroner årligt – forebyggelse kan reducere udgifterne betydeligt.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Osteoporosis International.
Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en udbredt sygdom i Danmark, som ofte først opdages, når skaden er sket. Men selvom sygdommen i mange år har stået i skyggen af mere profilerede lidelser som kræft og hjerte-kar-sygdomme, er dens samfundsøkonomiske omkostninger tilsvarende høje.
Et nyt studie fra DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet – konkluderer, at osteoporose hvert år koster det danske samfund mere end 15 milliarder kroner. Det gør sygdommen til en af de mest omkostningstunge i det danske sundhedsvæsen.
Studiet baserer sig på data fra 667.000 danskere født mellem 1930 og 1950. Alle havde enten en diagnosticeret osteoporose eller et knoglebrud, som skyldes sygdommen, i perioden 2000–2021. Dataene blev sammenlignet med 323.752 matchede kontrolpersoner uden sygdommen.
For at kunne sammenligne udgifterne præcist, matchede forskerne hver person med knogleskørhed med en anden dansker uden sygdommen, som lignede dem i alder, køn, uddannelse, indkomst og helbred. På den måde kunne forskerne se, hvor meget sygdommen i sig selv betyder for udgifterne – uden at resultatet bliver forstyrret af andre forskelle mellem personerne.
Resultaterne er tydelige: Personer med osteoporose koster i gennemsnit 3.097 euro (cirka 23.000 kroner) mere årligt i sundhedsudgifter end personer uden sygdommen.
For ældre patienter og dem, der først diagnosticeres efter alvorlige hofte- eller rygbrud, er regningen størst. Ifølge studiet stiger forskellen i årlige sundhedsudgifter mellem patienter med og uden sygdommen fra under 1.000 euro i 50-årsalderen til omkring 12.000 euro, når patienterne når 90 år.
"Omkostningerne er høje, fordi knogleskørhed rammer mange og er dyr at behandle, især blandt ældre patienter. Derudover er det en kronisk sygdom, som patienterne har i mange år," siger Marie Kruse.
Forebyggelse betaler sig – men bruges ikke nok
En stor del af de høje udgifter kunne være undgået, vurderer forskerne. Studiet viser, at den samlede samfundsøkonomiske byrde består både af sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Blandt patienter under 66 år med osteoporose er der et årligt tab i produktivitet på 3.883 euro (cirka 29.000 kr.), fordi mange forlader arbejdsmarkedet tidligere.
"Forebyggelse kan mindske risikoen for alvorlige brud, reducere indlæggelser og spare samfundet for betydelige omkostninger," siger Marie Kruse.
Hun peger blandt andet på motionsvaner, rygestop og kost som vigtige områder. Men også på et konkret forebyggelsesprogram, der allerede findes:
"Der findes allerede de systematiske frakturforebyggelsesprogrammer kaldet FLS. De er ikke i særlig høj grad implementeret i Danmark, men er dokumenteret som omkostningseffektive til at finde, diagnosticere og behandle patienter med osteoporose," siger hun.
En national udbredelse af FLS kan sikre tidligere diagnose og forebyggende behandling – og dermed færre alvorlige brud og lavere omkostninger.
Studiet er udført af Liza Sopina, Marie Kruse og Benedicte Torp Ladefoged fra DaCHE, sammen med Mette Friberg Hitz fra Sjællands Universitetshospital, Lau Caspar Thygesen fra Statens Institut for Folkesundhed og Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital.