Ny anbefaling advarer: Helbredstjek til raske gør mere skade end gavn

Undersøgelser og behandlinger, der tilbydes uden faglig mistanke om sygdom, risikerer at skabe falsk tryghed, overdiagnosticering og unødigt pres på sundhedsvæsenet, advarer patientforeninger og lægefaglige selskaber i en ny Vælg Klogt-anbefaling.

Helbredstjek til raske voksne bliver stadig mere populære – både via private klinikker, sundhedsforsikringer og arbejdspladser. Men tendensen vækker alvorlig bekymring hos sundhedsprofessionelle og patientforeninger.

Nu melder initiativet Vælg Klogt, der samler en række sundhedsfaglige selskaber og patientforeninger, klart ud: Helbredstjek til voksne uden symptomer eller fagligt begrundet mistanke bør undgås.

Overdiagnosticering og falsk tryghed

Baggrunden er, at helbredstjek i praksis ofte fører til overdiagnostik og unødvendige behandlinger. Ifølge Maria Krüger, næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, er problemet, at man næsten altid finder mindre afvigelser, når man screener raske:

"Når man screener raske mennesker og undersøger flere organer, finder man næsten altid små afvigelser. Ofte er de ikke skadelige – men det er svært at ignorere fund, når de først er opdaget. Det kan føre til unødvendige udredninger og bekymringer," siger hun til Vælg Klogt.

Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen, supplerer:

"Mange tror, at de er raske og uden risiko for at udvikle sygdom, fordi de for nyligt har fået lavet et helbredstjek. Men et helbredstjek er et øjebliksbillede. Og det kan få konsekvenser, hvis man for eksempel overser symptomer på alvorlig sygdom, fordi man stoler på et tidligere helbredstjek," siger hun til Vælg Klogt.

Ifølge Kaltoft betyder det også, at sundhedsvæsenets ressourcer bliver brugt på at bekræfte raske i deres raskhed:

"Vi bruger tid og kræfter på at bekræfte hinanden i, at vi stadig er raske, i stedet for at hjælpe de patienter, der har behov. Det er en skæv prioritering, og det skaber ventetid og frustration i systemet," siger hun.

Ingen effekt på dødelighed

Selv om tanken om et generelt helbredstjek kan virke logisk, peger den videnskabelige dokumentation i en anden retning. Et omfattende Cochrane-review fra 2019, ledet af Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Syddansk Universitet, har samlet resultaterne fra 17 randomiserede studier med i alt 251.891 deltagere. Studierne sammenlignede voksne personer, som enten blev tilbudt generelle helbredstjek eller ikke fik tilbudt nogen screening.

Konklusionen er klar: Systematiske helbredstjek til raske personer reducerer ikke dødeligheden. Ifølge analysen var der ingen forskel i samlet dødelighed, kræftdødelighed eller dødelighed af hjerte-kar-sygdomme mellem de to grupper – uanset køn, alder eller sundhedsstatus.

"Vi har et solidt evidensgrundlag for, at systematiske helbredstjek ikke har nogen gavnlige effekter af betydning. Når man ser på alle studierne samlet, er risikoen for dødelighed præcis den samme, om man får tilbudt et helbredstjek eller ej. Der er ingen forskel, hverken i den samlede dødelighed eller for specifikke sygdomme som for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme," siger Karsten Juhl Jørgensen til Vælg Klogt.

Til gengæld viser analysen, at helbredstjek fører til flere diagnoser og behandlinger. Det skyldes, at små og ufarlige fund – som ellers aldrig ville have givet anledning til symptomer – bliver opdaget og behandlet. Resultatet er flere patienter i medicinsk behandling og flere indgreb, ofte uden nogen reel gevinst.

"Selv fund uden betydning kan føre til behandlinger, der i nogle tilfælde gør mere skade end gavn. Det kan betyde indgreb, bivirkninger og sygedage – helt uden at det reelt forbedrer patientens sundhed," siger han.

Konsekvenser for det offentlige sundhedsvæsen

Et væsentligt kritikpunkt er, at mange helbredstjek bliver foretaget i privat regi, mens opfølgningen ofte ender i det offentlige sundhedsvæsen. Det er både dyrt og dårligt prioriteret, lyder det fra Anne Kaltoft:

"De private klinikker går uden om den offentlige prioritering og sender patienter videre til det offentlige, hvor sundhedsvæsenet skal bruge tid og ressourcer på at afkræfte ubetydelige fund. Det er dyrt, det er dårligt prioriteret – og det flytter fokus væk fra sundhedsvæsenets vigtigste opgave: at hjælpe dem, der er syge," siger hun.

Professor Karsten Juhl Jørgensen er enig:

"Når patienter sendes videre til opfølgende undersøgelser og behandlinger i det offentlige, fordi de for eksempel har fået tilbudt et helbredstjek i det private gennem deres sundhedsforsikring eller arbejdsplads, tager det ressourcer fra de patienter, som har gavn af behandling. Og det presser et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset." 

Nyt redskab til sundhedspersoner

Med anbefalingen håber Vælg Klogt at give sundhedspersoner et fagligt fundament for at sige nej til unødvendige undersøgelser. Maria Krüger understreger, at anbefalingen kan støtte den nødvendige dialog:

"Sundhedspersonalet har brug for støtte til at sige nej til unødvendige test. Vælg Klogt-anbefalingen kan give dem faglig rygdækning og et klart grundlag for dialogen med patienterne," siger hun.

"Vi skal gøre det tydeligt, at helbredstjek kan give mere skade end gavn. Det er vigtigt, at både borgere og fagfolk har viden om, hvornår et tjek er en god idé – og hvornår det ikke er," siger hun.

Baggrund for anbefalingen

Anbefalingen bygger på international forskning og blev udviklet i fællesskab mellem patientforeninger som Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Nyreforeningen samt faglige selskaber som Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi​.

De konkrete forslag til løsninger spænder fra oplysningskampagner i Patienthåndbogen og på Sundhed.dk til inddragelse af private aktører og politikere i en bredere folkesundhedslov​..

Anbefalingen er godkendt i april 2025 og skal opdateres igen i 2028. Den er ikke juridisk bindende, men anses som fagligt vejledende og bredt funderet i sundhedsvæsenet. Styrelsen for Patientklager har tidligere slået fast, at læger trygt kan følge Vælg Klogt-anbefalingerne, da de anses som fagligt tungtvejende og sammenlignelige med kliniske retningslinjer.