Sundhedsstyrelsen: Kolesterolmedicin skal ikke altid tages resten af livet

Sundhedsstyrelsen har lavet nyt materiale til læger, som skal gøre det nemmere at vurdere, om patienter stadig har brug for kolesterolsænkende medicin, eller om behandlingen bør stoppes. Men hjertelæger advarer mod, at materialet lægger for stor vægt på at afslutte behandling – og for lidt på at fastholde den, hvor den er vigtig.

I 2024 fik over 891.000 danskere udskrevet statiner. Det er mere end 57.000 flere end året før. Samtidig viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at næsten hver tredje dansker over 70 år får kolesterolsænkende medicin.

Men selv om medicinen har dokumenteret effekt for mange patienter, gælder det ikke for alle. Sundhedsstyrelsen slår nu fast, at behandlingen ikke altid er nødvendig resten af livet. For nogle patienter kan det være bedre at stoppe – især hvis de har lav risiko for blodpropper, er oppe i alderen, får bivirkninger eller i forvejen tager meget medicin.

For at hjælpe læger med at træffe de rette beslutninger har styrelsen udviklet en ny beslutningsstøtte. Den skal bruges i dialogen med patienten og kan hjælpe både ved opstart af behandling, undervejs og ved vurdering af, om medicinen kan stoppes.

"Hvis man som patient er i tvivl, om den statinbehandling, man er i gang med, stadig er nødvendig, er det en god idé at tage det op med sin læge, næste gang man skal til kontrol. Der kan være gode grunde til at tage behandlingen, men hvis lægen og patienten vurderer, at det er en god idé at stoppe behandlingen, vil de fleste kunne gøre det uden problemer," siger Kristine Rasmussen Hone, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

Hvornår giver medicinen mest mening

Statiner virker ved at sænke mængden af det dårlige kolesterol i blodet. Det kan mindske risikoen for, at der sætter sig fedtstoffer i blodårerne og danner propper. For patienter, der tidligere har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, eller som har meget høj risiko for at få en, kan medicinen være livsvigtig.

Men effekten afhænger af, hvem man er. Sundhedsstyrelsen forklarer i materialet, at det gør en stor forskel, hvor høj risiko man har. Hos personer med høj risiko – for eksempel fordi de tidligere har haft en blodprop eller har flere sygdomme – har statiner tydelig effekt. Her skal kun omkring 35 personer behandles i fem år for at én person undgår en blodprop.

Hos personer med lav risiko er gevinsten derimod langt mindre. Her skal cirka 300 personer behandles i fem år, for at én undgår en blodprop. Det kan for eksempel gælde personer, der ikke tidligere har haft problemer med hjertet, og som i øvrigt er raske.

Derfor lægger Sundhedsstyrelsen op til, at læger og patienter sammen vurderer, om behandlingen stadig er nødvendig. Det gælder især ældre patienter, der tager meget anden medicin, har begyndende skrøbelighed eller har kort forventet levetid.

"Vi forandrer os gennem livet, og det betyder, at en behandling, der tidligere har haft god effekt, kan virke anderledes, når man bliver ældre. Mange ældre tager flere former for medicin, og det kan påvirke effekten af statiner. Samtidig kan statiner give bivirkninger som nedsat appetit og påvirket balanceevne – begge dele har betydning for helbredet. Derfor anbefaler vi, at læger og patienter løbende taler om, hvorvidt medicinen stadig er den rette behandling," siger Kristine Rasmussen Hone.

Statiner kan stoppes uden nedtrapning

Et vigtigt budskab i beslutningsstøtten er, at det i mange tilfælde er både trygt og enkelt at stoppe med statiner. Det kræver ikke nedtrapning, og der er ingen kendte problemer med at holde op fra den ene dag til den anden.

For patienter, der får bivirkninger, kan det også være en mulighed at fortsætte på lavere dosis. Sundhedsstyrelsen peger på, at nogle patienter kan få god nok virkning med en mindre mængde, og at det kan mindske bivirkninger som muskelømhed og træthed.

Et dansk studie fra 2020 har vist, at 34 procent af plejehjemsbeboere var i statinbehandling, da de flyttede ind. Tre år senere var to ud af tre stadig i behandling, selv om mange i den gruppe har lav risiko og kort restlevetid. 

Kritik fra hjertelæger: Faren ved at stoppe for tidligt

Før materialet blev offentliggjort, blev det sendt i høring hos fagfolk. Blandt dem, der har givet input til materialet, er også Dansk Cardiologisk Selskab. De advarer mod, at det nye materiale kommer til at lægge for stor vægt på, hvornår man bør stoppe med statiner – og for lidt på at fastholde den, hvor det er vigtigt.

"Beslutningsstøtten fokuserer næsten udelukkende på ophør af behandling og ikke på at fastholde behandling hos patienter med høj risiko. Dette virker mærkværdigt, og bør efter Dansk Cardiologisk Selskabs mening korrigeres," skriver selskabet i deres høringssvar.

Særligt personer med høj risiko for blodpropper – f.eks. fordi de tidligere har haft hjerteproblemer – bør ifølge selskabet fortsætte med statiner. Det gælder også patienter med særlige arvelige tilstande, hvor kolesteroltallet er meget højt.

"Herudover savnes i rapporten en angivelse af at der er udvalgte patientgrupper, herunder især personer med familiær hyperkolesterolæmi og personer med svært forhøjet plasma lipoprotein(a), hvor primær profylakse er fuldstændigt afgørende for, at reducere deres risiko for udvikling af tidlig indsættende aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom."

Selskabet peger desuden på, at materialet bør være tydeligere omkring den dokumenterede effekt for patienter i høj risiko:

"Under punktet 'Faktorer for at fortsætte behandling' beskrives, at patienter med høj risiko for tilbagevendende hændelser kan have en vedvarende gavnlig effekt af statinbehandling, men dette bør rettes til at disse personer har en vedvarende gavnlig effekt, idet dette er veldokumenteret i store undersøgelser."

Dansk Cardiologisk Selskab foreslår, at der tilføjes flere konkrete oplysninger og figurer om statiners effekt – både for patienter, der tidligere har haft en blodprop, og for dem med høj risiko for at få det.

Høringssvaret er indsendt på vegne af Dansk Cardiologisk Selskab af Christian Bork, læge, lektor og ph.d.

Sundhedsstyrelsen har ændret enkelte formuleringer i materialet efter høringen, men har ikke fulgt Dansk Cardiologisk Selskabs centrale anbefalinger om at styrke budskabet om fastholdelse af behandling hos højrisikopatienter eller om at inkludere specifikke patientgrupper med arvelig forhøjet kolesterol.

Sundhedsstyrelsen understreger, at beslutningen om at starte eller stoppe behandling altid skal tages i fællesskab mellem læge og patient. For at gøre det nemmere har styrelsen udarbejdet en patientfolder med titlen "Skal du tage medicin mod forhøjet kolesterol" samt en kort film. Materialet skal bruges i samtalen i konsultationen og svarer på de mest almindelige spørgsmål.